SteelSeries fremviser ny Rival 700 Modular gamer mus

SteelSeries fremviser ny Rival 700 Modular gamer mus, og billederne viser tydeligt en mus udviklet med henblik på gaming. Udover 7 funktionsknapper, så byder Rival 700 også på et lille display, så du kan overvåge dine stats i spillet.

Sådan er populære SteelSeries klar med den nye Rival 700, og forventningerne er store hos producenten, og ved første øjekast virker ser den indbyende ud.
Den nye Rival 700, er blandt andet designet med et lille LCD display, som gør det muligt at følge med i dine game-stats mens du spiller.


SteelSeries Rival 700, er som de fleste nok allerede har gættet, en mus udviklet til spil, og Rival 700 byder på 7 knapper, og er designet til en højrehånds bruger.

 


SteelSeries skriver følgende:

"Musen har hidtil kun været en inputenhed. Rival 700 er den første mus, der svarer igen og aktivt kommunikerer med gameren", fortæller Dan Sønderskov, nordisk marketingchef hos SteelSeries. Han fortsætter: "Vi har i mere end 10 år kunnet skabe banebrydende gamingmus takket være tilbagemeldinger fra gamere og eSport-atleter fra hele verden. Rival 700 er vores måde at takke dem på og give dem den nødvendige feedback til at blive endnu bedre."

Af features på den nye SteelSeries Rival 700 kan nævnes:

 

• Optisk sensor med 1:1 sporingsnøjagtighed og nul hardwareacceleration
• Indstilling af opløsningen op til 16.000 CPI (registreringer pr. tomme) og reaktionstiden ned til 1 millisekund = ingen lag
• Nøjagtig registrering af bevægelser på op til 300 tommer/sekund ved 50 g acceleration
• Sensormodulet kan udskiftes med en lasersensor eller en nyere sensor i fremtiden
• Millioner af farveindstillingsmuligheder takket være GameSense og Prism RGB
• Mulighed for at udskifte musens cover
• OLED-displayet kan tilpasses til at vise logoer og informationer fra spillet


Pris og tilgængelighed
SteelSeries Rival 700 Modular er i handlen i foråret 2016 til en vejl. pris på 799 kr. Hertil bliver det muligt at tilkøbe seperate sensorer og covers ligeledes købes fra foråret 2016. Du kan læse mere om musen på http://SteelSeries.com/rival700 

Tweak.dk vil naturligvis gøre alt for at få et testeksemplar, så vi kan give jer en test af Rival 700.

 

Vores partnere