De nye Model O 2 PRO og D 2 PRO forfiner de bedste elementer fra to af de mest populære gaming-mus på markedet, hvilket betyder, at Model O fortsat gør brug af et ambidekstralt design (optimeret til ”claw”- og ”fingertip”-greb), mens Model D er optimeret til højrehåndede gamere og ”palm”-greb.
Den interne hardware er blevet nyfortolket helt fra bunden for at give kompetitive gamere og entusiaster topklasseydelse. Til det formål har Glorious Gaming designet helt nye optiske switches, der er op til fem gange hurtigere end normale mekaniske switches, og som sørger for, at hvert klik registreres betydeligt hurtigere end en klassisk mekanisk kontakt.
Det giver en mus, hvor hver switch er designet til at kunne bruges op til 100 millioner gange, hvilket i kombination med en vægt på helt ned til 57 gram, samt en batterilevetid på op til 80 timer, giver en mus som er rigtigt godt egnet til den kræsne gamer.
4K/8K-varianter til de allermest krævende
Hvis du vil være helt sikker på at have selv de helt små fordele på din side laver Glorious Gaming også 4K/8KHz-varianter af O 2 PRO- og D 2 PRO-musene, der begge sikrer den hurtigst mulige forbindelse mellem computer og gamer. Med hurtigere polling rates end størstedelen af andre gaming-mus på markedet understøtter 4K/8KHz-versionerne trådløse polling rates op til 2.000-4.000Hz, og kablede polling rates op til 8.000Hz.
Hvis du ønsker at tilpasse musen så den er tunet specielt til dig har Glorious Gaming også sørget for, at den dedikerede Core-softwarepakke tilbyder alle brugere fuld fleksibilitet. Med
O 2 PRO og D 2 PRO betyder det blandt andet, at hver af de seks knapper kan remappes, samt at DPI’en kan finindstilles mellem 100 og 26.000 DPI, for at sikre at musen tilpasser sig brugeren og ikke omvendt.
”Hos Glorious Gaming har vi altid stræbet efter kompromisløst at sikre den bedste ydelse og største fleksibilitet med vores produkter. Det er et mål, der i særdeleshed har gjort sig gældende under tilblivelsen af vores nye PRO-mus, og vi er stolte af igen at skubbe til rammerne for ydelse, ergonomi og kvalitet inden for mus til et af de mest krævende og fortjenende publikummer,” siger Shazim Mohammad, grundlægger af Glorious Gaming.
Model O 2 PRO og Model D 2 PRO sælges til 879 kroner, mens Model O 2 PRO 4K/8KHz Edition og Model D 2 PRO 4K/8KHz Edition sælges til 1.099 kroner og kan købes nu fra Gloriousgaming.com samt Proshop.dk og udvalgte forhandlere.