Logitech G502 X Plus - En klassiker genopstår

Logitech G502 X Plus
Tidens trend, blandt et væld af gaming brands, er opdatering af eksisterende produktserier. Det er Logitech også med på, og i denne test skal vi se på deres Logitech G502 X Plus. G502 serien af mus har været en af de bedst sælgende Logitech mus.

Specifikationer

  • PRIMARY SPECIFICATIONS
  • USB-C Charging
  • 106 grams
  • Low-friction PTFE feet
  • PHYSICAL SPECIFICATIONS
  • Weight: 106 g
  • Height: 131.4 mm
  • Width: 41.1 mm
  • Depth: 79.2 mm
  • TECHNICAL SPECIFICATIONS
  • LIGHTSPEED wireless technology
  • Up to 5 onboard memory profiles
  • PTFE Feet
  • 13 programmable controls
  • 8-zone RGB lighting
  • USB-C charging port
  • Battery life: Constant motion 130 hrs (37 hrs RGB on)
  • TRACKING
  • Sensor: HERO 25K
  • Resolution: 100 – 25,600 dpi
  • Max. acceleration: >40G2
  • Max. speed: >400 IPS

Gode specifikationer, som er værd at hive frem her er, at vi endeligt ser USB C på Logitechs gaming produkter. G502 X Plus er udstyret med Logitechs Hero 25K sensor og en batteritid op til 130 timer, hvis man kan undvære RGB belysning. 

Det skal også bemærkes, at G502 X musen kan findes i tre varianter. Der er G502 X med kabel, G502 X Lightspeed Wireless, som er en trådløs variant UDEN RGB og så endeligt G502 X Plus, som er trådløs og MED RGB. Det er den sidste variant med RGB, som vi har fået til test.

Alle tre varianter kan fås i enten sort eller hvid farve, hvor vi ser på den hvide. 


En tur rundt om Logitech G502 X Plus

Hvis man kender Logitech G502 serien, så vil man med det samme kunne genkende designet på det nyeste medlem i familien. 


Det overordnede design holder sig meget fint, inden for den samme stil, som de tidligere G502 mus. Det er dog i den nye version, blevet en smule mere afrundet i sin fremtoning. G502 Hero havde flere spidse og skarpe kanter i sit design.

Logitech G502 X Plus er stadig en mus med masser af knapper. I alt 13 programmerbare knapper findes der fordelt på musen. Det er dog ikke, som på mange andre mus med mange knapper, placeret omkring tommelfingeren. 

Logitech G502 X Plus RGB top.JPG

Det er i stedet for klaret ved at placere yderligere to knapper lige til venstre for den primære venstre museknap. Oven i det er der tilt scroll muligheder med scrollhjulet, og og en sniper knap til at supplere de sædvanlige to knapper ved tommelfingeren. Endeligt er der en enkelt knap bag ved scrollhjulet. Scrollhjulet udgør altså fem, af de 13 programmerbare knapper. 

Hvis man ikke ønsker at bruge sniperknappen, kan den pilles af. Der er en lille dækkapsel med i kassen til at dække af for knappen. 

Sniperknap dækket Logitech G502 X Plus.JPG

Kontakterne på de primære knapper er Logitechs Hybrid Optical Switches. Alle knapperne på musen, på nær en, kan tilpasses i Logitech G Hub Software. 

Logitech G502X er en relativt stor mus, og lander med en vægt på 106 gram, så kan ikke konkurrere på vægten, med mange af de nye trådløse mus på markedet, der lander omkring 50-60 gram. 

Begge sider på musen er beklædt med tekstureret gummi, som er med til at sikre et godt greb. 

Logitech G502 X Plus sidetekstur.JPG

De fleste overflader er i et lækkert mat finish, men til min store forundring, vælger Logitech stadig blanke overflader, en del steder på musen. Her havde jeg personligt foretrukket matte overflader hele vejen rundt, da de er lettere at holde pæne. 

Kigger vi på fronten er det dejligt at se, Logitech er hoppet med på USB C til opladning af musen. Der følger et ret gennemsnitligt USB C kabel med i æsken til opladning. Det er her også rigtigt rart at se, at det er et kabel med en standard udformning. Logitech har tidligere lavet stik med en speciel udformning, der betød at man ikke kunne bruge et andet almindeligt kabel til opladning. 

Logitech G502 X Plus underside.JPG

Ser vi på undersiden, kan vi se de fire 100% PTFE fødder, der er med til at sikre et godt glid. De er omkring Logitech Hero 25K Sensoren, med DPI muligheder op til 25600 DPI. 

Der er også en lille lem, som giver adgang til et lille rum til opbevaring af USB donglen. Her kan vi også se, at der er understøttelse for Logitechs Powerplay trådløse opladning, via deres specielle musemåtter til det formål.

Forbindelsen til den nye G502 X Plus, sker via den inkluderede Lightspeed USB dongle eller alternativt via kabel. 

Logitech G502 X Plus USB Dongle.JPG

RGB belysningen, som er det der adskiller G502X Plus fra G502X Lightspeed, er placeret i en zone på ryggen af musen. Her kan man via softwaren naturligvis tilpasse tingene, som man har lyst eller slå det helt fra for at forbedre batteritiden. 


Software

Hvis du ønsker at tilpasse knapper, lys og generelle indstillinger på Logitech G502 X Plus, skal du forbi Logitechs G Hub software. 

Logitech G Hub software G502 X DPI indstillinger.png

Her er det muligt at indstille RGB belysningen i et et væld af forskellige udformninger. Du kan også tilpasse DPI indstillingerne i op til fem trin. 

Hvis du ønsker at gøre brug af de op til 13 programmerbare knapper, er det også her du skal gøre det. Du kan tilpasse knapperne, til stort set hvilken som helst funktion. Det kan være alt fra mediekontrol over Windows funktioner eller Macro indstillinger. 

Logitech G Hub software G502 X knapper.png

Der er også mulighed for at gøre brug af G-Shift, som kan dele tingene op i to lag, så du kan få op til 24 funktioner lagt ind på knapperne.

Logitech G Hub software G502 X RGB.png

Alt sammen kan gemmes på profiler, som du løbende eller automatisk kan skifte imellem. Du kan gemme op til to profiler lokalt på musen, eller have op til fem profiler igennem G hub softwaren. 


Testen

Jeg har brugt Logitech G502 X Plus i omkring en måned, på min primære PC til en god blanding af arbejde, diverse desktop opgaver og en masse gaming. 

Jeg har været stor fan af G502 serien tidligere, og det har overordnet været dejligt at vende tilbage igen. 

Logitech G502 X Plus sider.JPG

Den er betydeligt tungere, end de letvægtsmus, som jeg har brugt meget tid med den seneste tid. G502X Plus musen føles dog ikke så tung i brug, at jeg tænker meget over det når jeg spiller. 

Forskellen kan dog tydeligt mærkes, når man under mere rolige forhold holder den op imod en mus på omkring 60 gram, som mange high end gaming mus er nede i selv i det trådløse segment. 

Knapperne er lækre og giver et dejligt klart feedback under brug. Jeg vil dog sige, at højre og venstre knapperne, har en meget skarp lyd i sine klik. Det har ikke været noget som jeg har bemærket i spil, men i et stille lokale kan de tydeligt høres. Det har blandt andet drevet min kone lidt til vanvid, når jeg har siddet med headset på og spillet. 

Gaming mouse  Logitech G502 X Plus.JPG

Overordnet set har min tid med Logitech G502X Plus været rigtigt lækker. Oplevelsen under gaming har været rigtigt god med præcis tracking og gode knapper (uanset hvad min kone måtte synes om lyden). 

Jeg er også rigtigt glad for de mange programmerbare knapper, som giver gode muligheder for at have alle nødvendige funktioner lige ved fingerspidserne. Jeg er specielt glad for, at det ikke bare er gjort, som så mange andre, med en lille klynge af knapper omkring tommelfingeren.


Pris

Logitech G502 X Plus kan pt findes online med en pris på lige under 1300 kroner. Det placerer den blandt de dyreste gaming mus på markedet. 

Det synes jeg ærligt talt ikke helt er prisen værd. Specielt når man tænker på, at det udelukkende er RGB belysningen, der hiver den herop. Hvis man tager en G502 X Lightspeed, som på alle måder er identisk, men uden RGB så kan den fås til omkring 850 kroner. 

Så vigtig burde RGB i en mus ikke være for nogen i min bog. 


Konklusion

Logitech har taget nogen rigtigt gode skridt i opdateringen af deres G502 series med de nye X varianter. Min tid med Logitech G502 X Plus har været rigtigt lækker. Det har været et godt gensyn med, hvad der i min bog, er en klassiker. 

Den er i den tunge ende, når man holder den op imod den trend ,der hersker for tiden med letvægtsmus. Personligt så synes jeg dog, at den højere vægt er det værd, når jeg får den store fleksibilitet, der er ved de mange programmerbare knapper. 

Der er ikke en finger at sætte på ydelsen, og software oplevelsen er også i top fra Logitech. 

G502 X Plus RGB.JPG

Jeg vil dog på ingen måde anbefale netop denne version af G502 X serien. Personligt er jeg ret ligeglad med RGB belysning, og endnu mere, når det ikke er noget man kan se under brug. 

Så jeg ville helt klart vælge G502 X Lightspeed varianten, som kommer uden RGB. Den er derimod lidt lettere, har meget længere batterilevetid og så koster den omkring 500 kroner mindre. 

Specifikt for Logitech G502 X Plus, lander vi med en karakter på 8 for en fantastisk mus, som bliver ALT for dyr, når man betaler 500 kroner for ligegyldig RGB belysning. 

Hvis vi skulle se på Logitech G502 X Lightspeed varianten ville det dog være en karakter på 9. For en lækkert ydende og fleksibel mus. 


Godt: 

  • Lækre materialer og solid byggekvalitet
  • 13 programmerbare knapper
  • Solid software
  • God ydelse


Skidt: 

  • 500 kroner for RGB!!!


Vores partnere