AMD Ryzen 7 1800X og 1700X vs. Intel Gaming Bechmarks

Gaming fylder med rette meget for PC folket, så derfor er en portion gaming benchmarks på de nye AMD Ryzen 7 CPUer naturligvis på sin plads. Nettet fyldes dagligt med artikler omkring AMD Ryzen, og det har vanen tro nærmest delt vandene i to. Nu har vi taget hul på vores Ryzen analyse, og er derfor klar med anden video i AMD Ryzen serien.

En af de ting der naturligvis fylder meget for rigtigt mange hardware entusiaster, når der kommer nye ting på markedet, er hvor meget ydelse man kan få ud af tingene i gaming. Det gør sig naturligvis også gældende i forhold til de nye Ryzen processorer fra AMD, som er baseret på deres nye Zen arkitektur.

 

Vi har kigget nærmere på hvordan Ryzen klarer sig, og har sat Ryzen 7 1800X og 1700X op imod Intels 6600K og 6800K. Vi havde endnu ikke modtaget Ryzen 1700, da videoen blev lavet, men lad os høre om I kunne tænke jer en Part 2 af vores test, hvor 1700 også bliver taget med.

 

Se med på YouTube for at høre hvad jeg har gjort mig af tanker efter at havde haft tingene til test, og hvordan kampen mellem AMD og Intel ender.


 

 

Alle ting er blevet testet med standard indstillinger, og er derfor helt uden specielle tweaks, overclocking eller "custom" BIOS versioner, som vi ofte ser inddraget når producenterne selv skal fremvise benchmarks.

 

Valget er taget med tanke på at størstedelen af brugerne formodentlig ikke overclocker deres hardware, og får repræsentativt billede af ydelsen, som man kan forholde sig til.

 

ryzen_7_test_rig_gaming_benchmarks_tweak_dk

 

Både 1800X og 1700X er blevet testet i X370 Xpower Gaming Titanium bundkortet fra MSI med 16 GB DDR4 RAM fra Corsair. 6600K er testet i et ASUS Maximus VIII Hero bundkort med 16 GB DDR4 RAM fra Crusial, og endeligt er 6800K testet i et ASUS Rampage V Edition 10 bundkort med 16 GB DDR4 RAM fra Corsair. Alle systemerne er testet med et Nvidia GTX1080 Founders Edition grafikkort, og kører spil og styresystem fra en SanDisk Ultra II SSD.


De testede spil er:

  • Battlefield 1
  • Doom
  • GTA V
  • Overwatch
  • Total War – Warhammer
  • Watchdogs 2
  • The Witcher 3

ryzen_7_amd_gaming_benchmarks_tweak_dk

 

Alle spil er indstillet sat til de højest mulige indstillinger på grafikken og testet ved 1920x1080 opløsning, fordi det giver os et godt udgangspunkt, hvor vi ikke ligger alt arbejdet over på grafikkortet og får et forkert billede af CPU ydelsen.

 

Som udgangspunkt kan man sige, at jo højere opløsning du vælger, jo mere af arbejdspresset ligger du over på grafikkortet, og letter altså arbejdet for processoren. Da det nu engang er en processor vi har i fokus her, så er det for mig at se den optimale måde at teste på, fordi vi på den måde får en idé om, hvordan de testede CPUer klarer at følge med de mange frames, som de fodres med fra grafikkortet.

 

Når vi kigger resultaterne igennem, bliver det hurtigt tydeligt at AMD Ryzen altså ikke helt har sparket døren ind og væltet Intel af pinden når det kommer til ydelse i spil. Her topper Intel stadig og den noget billigere 6600K slår i flere tilfælde de nye bud fra AMD. Så havde man forventet et ny top profil til posten som gaming CPU, så må man altså gå skuffet hjem.

 

ryzen_7_amd_gaming_benchmarks_cpu_tweak_dk

 

 

Det er dog vigtigt at holde sig for øje at resultaterne med tiden kan ændre sig. Ryzen er helt nyt og producenterne af bundkort og andre komponenter har ikke haft lang tid til at tilpasse sig AMD og deres nye teknologi, hvilket som med de fleste andre nye teknologier ofte kan afføde startvanskeligheder – specielt på software siden.

 

Vi vil med tiden se bedre ydelse fra Ryzen til spil, efterhånden som fx DX12 og Vulcan - som er bedre indrettet til at udnytte flere kerner og tråde vinder mere plads. Det er dog en udvikling som kan tage i værste tilfælde år, og nok ikke noget som efter min mening bør fylde ret meget i ens overvejelser, hvis man står og skal have en ny CPU inden for den nærmeste fremtid. Det hjælper jo ikke på eksisterende titler der ikke får optimering i form af patches.

 

At planlægge sine hardware køb i forhold til at ville være fremtidssikret har altid været en skidt ide, da det er utroligt svært at vide hvilke teknologier der kommer frem og ikke mindst hvor hurtigt det går. AMD har jo i flere år satset på flere kerner med lavere clockfrekvens, hvilket udviklerne ikke helt har reageret på – men det kan være at Ryzen er hvad der skal til for at vække dem.

 

ryzen_7_amd_gaming_benchmarks_hulk_tweak_dk

 

 

Med de resultater vi har set her i starten med Ryzen 7 serien, så vil jeg være tilbageholdende med at anbefale den, hvis du har planer om at bygge et system, hvor det primære fokus er gaming. Her er pris til ydelsesforholdet med Ryzen for dårligt efter min mening.

 

Hvor det måske giver mere mening, er hvis du skal bruge din PC til andet end bare gaming. Hvis du fx også arbejder videoredigering og encoding eller streamer, så kan de ekstra kerner vise sig at være prisen værd.

 

gfx_gtx_1080_ryzen_7_amd_gaming_benchmarks_tweak_dk

 

I forhold til mine testresultater er det måske værd at komme ind på, at de kan afvige fra de resultater som kan ses på andre sites rundt om på nettet. Ryzen er som sagt nyt og det kan medføre at der kan komme lidt forskellige resultater ud af tests alt efter hvilket bundkort og BIOS der er testet med, da producenter ikke har haft lang tid til at optimerer deres BIOS til de nye CPUer. De resultater som ses her på siden, synes jeg dog er ret repræsentative for hvad man kan forvente af Ryzen, hvor vi står her nu i den spæde start for AMDs nye familie.

 

ryzen_7_amd_ram_gaming_benchmarks_cpu_tweak_dk


Jeg ser meget frem til at få testet mere fra AMD, og se hvilke optimeringer der med tiden kommer. Jeg ser dog mest frem til at se Ryzen 5, og hvordan de placerer sig i forhold til Intel, da det lavere antal kerne burde give en højere clockfrekvens, og dermed en bedre ydelse i de mange spil der ikke har så meget at bruge de mange kerner til.


Jeg synes i hvert fald at Ryzen 7 er mest spændende til andre scenarier end gaming.

 

Pris

Prisen på AMD Ryzen 7 1800X rammer lige omkring 4500 danske kroner. 

 

Prisen på AMD Ryzen 1700X kan findes til 3549 kroner.

Vores partnere