• TWEAK
• Hardware
• Processor

Ryzen 9 5900X og Ryzen 7 5800X

AMD har over de seneste år formået at ryste markedet for desktop CPUer, godt og grundigt med deres Ryzen serie. Det kan vist roligt siges, at markedet for processorer havde stået ret stille en lang periode, inden AMD lancerede Ryzen. Nu er vi godt inde i Ryzen seriens levetid, og AMD har netop lanceret deres nye 5000 serie af Ryzen CPUer. Det er femte generation af Ryzen, og tredje generation af den underliggende Zen arkitektur.  Det har naturligvis bragt fornyelse med sig på flere områder. Vi starter med at tage et kig på to af top CPUer i den nye familie. Det er Ryzen 9 5900X og Ryzen 7 5800X

Arkitektur: 

De nye processorer fra AMD er baseret på deres Zen 3 7nm arkitektur. De fortsætter med 5000 serien deres chiplet design. En fuldblods Zen 3 chiplet har otte aktive kerner. Zen 3 er skalerbar op til 16 kerner pr processor. I den nye 5000 serie vil det være Ryzen 9 5959X, der kommer med den konfiguration. 

En af de store skift fra Zen 2 til Zen 3, var skiftet i deres CCX eller CPU Complex. Det er den grundlæggende måde, som de enkelte chiplets er opbygget på. På Zen 2 var det en 4+4 opbygning, med 16MB opdelt cache, til hver af de fire kerner på en chiplet. Det skiftede på Zen 3 til en samlet 8+0 opbygning, og 32MB samlet L3 cache. Det fordobler altså til tilgængelige mængde L3 cache, for hver kerne i forhold til Zen 2.

Den nye opbygning betyder, at der nu er hurtigere kommunikation, imellem de enkelte kerner og den samlede cache. Det giver ydelsesforbedringer sammenlignet med tidligere generationer, med samme antal kerner/tråde og clockhastigheder. Samtidigt giver det også en reduktion i memory latency, som igen er med til at give et boost til ydelsen. AMD egne resultater peger på en 19% forbedring i IPS (Instrucktions per cycle), i forhold til Zen 2 baserede Ryzen CPUer. 

En af de andre ting, der følger med den nye arkitektur, er en forbedret strømeffektivitet. Ifølge AMD selv, skulle skiftet fra Zen 2 til Zen 3 betyde en 24% forbedring i, hvad de kalder “performance per watt”. Man får altså mere eller samme ydelse uden, at det kræver mere strøm at drive systemet. Det er altid godt at have med, da det som regel også i en vis grad kan betyde, at CPUerne er lettere at køle.

I forhold til RAM understøttelsen er der ikke noget nyt på Zen 3. Her hedder det officielle stadig understøttelse op til 3200 MHz. Som tidligere er der dog uden tvivl plads til en del mere end det, afhængigt af bundkortet man vælger at bruge. 

Bundkort understøttelse

Den nye 5000 serie fra AMD er fortsat på AM4 platformen. Det betyder, at de kølere osv som man tidligere kunne bruge med Ryzen, også kan bruges med den nye generation. 

I forhold til chipset understøttelsen, så skal man være på et X570 eller B550 chipset for at kunne bruge de nye Ryzen 5000 CPU'er. Man skal dog være opmærksom på, som altid, at man har en BIOS på det pågældende kort, som understøtter de nye CPU'er. Det er typisk en udfordring, hvis man har købt bundkortet før de nye processorer er lanceret. 

De fleste bundkort producenter har dog allerede BIOS opdateringer klar, til alle de bundkort der er aktuelle.  

Der er dog også planer om understøttelse på de ældre X470 og B450 bundkort. Den understøttelse er dog ikke forventet før i starten af det nye år. Indledningsvis vil der dog være tale om et beta stadie. 

Så hvis ikke man er på X570 eller B550, skal man altså se sig noget bedre for, hvis man vil være sikker på at det hele skal virke.

Hvis man holder sig til de officielt understøttede bundkort ved launch, så følger de samme features naturligvis med, som vi så på den tidligere generation. Det vil sige muligheden for PCIe 4.0 til hurtig NVMe SSD’er eller andet PCIe tilbehør.

Hvordan fordelingen kommer til at være i forhold til udnyttelsen af de features til USB, netværk og så videre på bundkortene vil, som altid, i en vis grad afhænge af, hvad producenten af de enkelte bundkort beslutter sig at prioritere.

Ryzen 5000 serien har 20 PCIe 4.0 lanes at gøre godt med. Der er yderligere 4 som er reserveret til chipsettet. 

Desktop kongerne?

Ryzen 9 5900X er den foreløbige top processor i den nye 5000 serie fra AMD i hvad de kalder mainstream desktop segmentet. Over den kommer Ryzen 9 5950X, men den smider AMD, på papiret ihvertfald, ikke i deres “mainstream segment”. 

Ryzen 9 5900X kommer med 12 kerner og 24 tråde kombineret med en 70 MB Cache. Den har en annonceret base clock hastighed på 3,7 GHz, og en boost hastighed på 4,8 GHz. Alt det er pakket i en chip med en TDP på 105W. 

Prisen på Ryzen 9 5900X lander herhjemme omkring 4400 kroner. 

Den direkte konkurrent fra Intel til Ryzen 9 5900X er deres Core i9-10900KF. Den ligger i skrivende stund med en pris på omkring 3900 kroner. Den kommer dog “kun” med 10 kerner og 20 tråde. Intel vinder dog fortsat en anelse på den annoncerede boost clock, som her rammer 5,3 GHz. 

Ryzen 7 5800X er næste trin ned af stigen, og den anden CPU vi ser på i dag. Den kommer med otte kerner og 16 tråde med en 36 MB Cache. Her får vi en annonceret base clock hastighed på 3,8 GHz og en boost hastighed på 4,7 GHz. På trods af de færre kerner, så lander Ryzen 7 5800X stadig med en TDP på 105W.

Prisen for 5800X lander herhjemme op omkring 3600 kroner.

Den direkte konkurrent fra Intel er deres Core i7-10700KF eller Core i9-10850K med henholdsvis otte kerner og 16 tråde eller 10 kerner og 20 tråde. Priserne her er i skrivende stund på omkring 3000 eller 3500 kr. 

Der kommer ikke til at være en inkluderet køler, med hverken Ryzen 9 5900X eller Ryzen 7 5800X. Det burde dog ikke komme som nogen stor overraskelse, da de større CPU'er helt klart vil klare sig bedst, med en større køler end en typisk standard køler.

Tæt løb med Intel:

På papiret er der tæt løb mellem AMD og Intel, og begge to vil gerne kunne kalde sig kongen af PC Gaming CPUer. Det er helt objektivt en titel, som Intel har kunne holde i lang tid. De højere clockhastigheder, som Intel har kunne levere på deres processorer, har betydet, at de har kunne holde et lille forspring når det kom til gaming ydelsen. 

Det ser dog ud til at AMD er ved at have indhentet forspringet. Selv om AMD ikke matcher Intel på clock hastighederne, så har de nye effektiviseringer på Zen 3 betydet en stigning i IPS for de nye Ryzen CPUer. 

Lidt let oversat kan man sige, at Ryzen 5000 måske ikke kører helt så hurtigt som Intel, men de kan have mere med på hver tur.

AMDs egne tests viser, at Ryzen 9 5900X slår Intels Core i9-10900K ved 1080p gaming på høje grafiske indstillinger i 30 ud af 40 testede spil. Forspringet løber fra et par procent helt op til et 21% forspring. 

Det er måske i gennemsnit ikke det store, men samtidigt er det værd at huske på, at Ryzen CPUerne klare opgaven mere energieffektivt, på grund af den nye effektive 7nm Zen 3 arkitektur. Ryzen 9 5900X har en angivet TDP på 105W, mens Intels Core i9-10900K kommer ind med en TDP på 125W. 

At en forbedring i IPS kan ende med at have en stor betydning i forhold til at lukke hullet til Intels forspring på clockhastigheder kan man for eksempel se i Cinebench R20. Her viser AMDs egne tests at en Ryzen 9 5900X slår Intels Core i9-10900K tydeligt i en single-thread test.

Konklusion: 

Så med de nye Zen 3 baserede CPUer i Ryzen 5000 serien, ser AMD efterhånden ud til, at have en samlet pakke, der giver Intel kamp til stregen. De nye Ryzen CPUer er energieffektive, har mange kerner og kan, på trods af lidt lavere clockhastigheder, tage kampen op med Intels pt. bedste bud. 

Kombinerer man det med en stærk platform med PCIe 4.0 understøttelse, så ser det godt ud for os som forbrugere. Vi har fået et meget mere konkurrencepræget marked for desktop CPUer, og det kommer os til gode med bedre produkter og stærkere priser.