Rochi Shion deler synopsis for Avengers 4

Hvad skulle vi dog gøre uden de sociale medier? Rochi Shion har via Twitter formået at give Marvel-fansene en lille lækkerbisken at tygge i.

Hvad skulle vi dog gøre uden de sociale medier? Rochi Shion har via Twitter formået at give Marvel-fansene en lille lækkerbisken at tygge i.

 

Taget i betragtning af, hvordan Avengers: Infinity War sluttede, så er det vist sikkert at sige, at der er blevet lagt i kakkelovnen til en vild film, når efterfølgeren løber af stablen i 2019.

 

Nu har Rochi Shion, der er redaktør på ComicBookMovie, brugt sin Twitter-profil til at dele en synopsis for Avengers 4. Den lyder som følgende:

 

- Den fjerde del af Avengers-sagaen vil som en kulmination på 22 sammenkoblede film drage publikum hen for at se vendepunktet på denne episke rejse. Vores elskede helte vil virkelig forstå, hvor skrøbelig denne realitet er og de ofre, der skal gøres for at opretholde den.

 

Shion fastholder desuden, at denne synopsis er taget fra License Magazine, hvilket i det tilfælde gør den rimelig legitim.

 

Shions synopsis siger måske ikke ordret, hvad der kommer til at ske i Avengers 4, men den fungerer i hvert fald som en glimrende teaser.

Vores partnere