Men mange elementer på en telefon kan ændres før udgivelse, og ældre leaks kan afspejle ældre design. Som sådan er det altid ret spændende, når et design bekræftes tæt på frigivelsesdatoen. Det er netop sket med Samsung Galaxy S20 Ultra. Ifølge flere erfarne leakers, er nedenstående design hvad vi forventer at se, når Samsung afslører den største telefon i Galaxy S20-serien.
Den første af disse leaks kom fra Ishan Agarwal, og her fremvises, hvordan det opgraderede kameramodul vil se ud. Det består af fire linser og en LED-blitz, og at få udseendet til kameramodulet på plads, var sandsynligvis en stor udfordring for Samsung, da et dårligt designet kameramodul kan fjerne brugernes interesse fra produktet. Det endelige design, som tweetet af Ishan, viser, at Samsung muligvis har fundet en ganske god løsning I stedet for at vælge en enkelt aflang blok, har Samsung delt kameramodulet op med et tofarvet finish. I stil med det lækkede design af Huawei P40 Pro, vil Samsung Galaxy S20 Ultra bruge en grå mat finish omkring de tre hovedkameralinser og LED-blitz, og lader teleobjektivet stå uden for hovedmodulet.
Det kan måske virke som en underlig beslutning, men i praksis giver det Samsung mulighed for at henlede opmærksomheden på teleobjektivet, der rygtes at være en periskoplinse, der er designet med imponerende 10x optisk zoom. Det rygtes også, at objektivet når 100 × zoom med digital zoom, og denne funktion fremhæves i placeholder teksten ved siden af objektivet. De resterende linser danner en afrundet firkantet “cirkel”.
Det er værd at holde for øje, at vi stadig kun er på rygteplan.
I øjeblikket forventes de nye Galaxy S20-telefoner at blive afsløret ved Galaxy Unpacked-arrangementet den 11. februar. Samsung Galaxy S20 Ultra rygtes at være den største model af tre kommende modeller, som ud over Samsung Galaxy S20 Ultra også inkluderer Samsung Galaxy S20 og Galaxy S20 Plus.
Credit: @BenGeskin
Source & Image credit:
Ishan Agarwal, UniverseIce, @BenGeskin