Lenovo lancerer eget AI styresystem

Lenovo AI
Lenovo, skaberen af ThinkPads, udfordrer Microsoft med et nyt AI-operativsystem.

Lenovo, producenten af de velkendte ThinkPads, er ifølge topchefen Liu Jun, klar til at ryste tech-verdenen med lanceringen af sit eget kunstig intelligens-operativsystem (AI OS) senere i år. Dette er et dristigt skridt, der i følge Lenovo har potentialet til at revolutionere den måde, vi opfatter og bruger teknologi på. Lenovos nye operativsystem vil blive bygget omkring multi-terminal produkter med fokus på AI PC'er og personlige assistenter. 

Dette skridt sigter mod at ændre den måde, vi interagere med teknologi på, og åbne op for nye muligheder inden for digital interaktion og privatlivssikkerhed. Lenovo har annonceret sin nyeste serie af AI PC'er, der vil ramme hylderne i første halvdel af dette år. Virksomheden har planer om at vise sine banebrydende AI-enheder frem på MWC, den største begivenhed for mobilindustrien, i februar. 

Lenovo har også givet et smugkig på to nye enhedskoncepter, der vil "udfordre de traditionelle PC- og smartphoneformfaktorer". Disse AI PC'er vil have funktioner, såsom naturlig sproginteraktion og smarte terminaler, der beskytter dit privatliv og din sikkerhed. Lenovos AI OS vil give et boost til AI PC-markedet og tage sin AI-hardware til næste niveau. Dette vil placere Lenovo i spidsen for AI-teknologi og potentielt udfordre andre tech-giganter som Microsoft. 

I mellemtiden har Microsoft potentielt skuffet millioner af Windows fans ved at bekræfte, at der ikke vil være nogen Windows 12. Softwareriesen sagde, at den næste OS-opdatering vil blive kaldt Windows 11 version 24H2 i stedet for Windows 12, som blev spottet i en lækket version sidste år. Microsofts beslutning vil sandsynligvis irritere mange Windows 10-brugere, der ikke kan opgradere til Windows 11 på grund af dets strenge krav. 

Microsoft synes mere interesseret i at tilføje AI-værktøjer til sine produkter og tjenester end at gøre sit operativsystem mere tilgængeligt. Lenovo kunne drage fordel af denne situation ved at tilbyde et AI-drevet operativsystem, der fungerer på flere enheder og giver flere brugere adgang til AI. På trods af hvor banebrydende Lenovo gerne vil have nyheden til at lyde, så er det dog nok ikke et styresystem, som kommer til at true Microsoft og udbredelsen af Windows blandt almindelige forbrugere.

Vores partnere