Nu kan du installer Windows 10 på M1 MacBooks

M1 Apple Windows 10
Apple annoncerede sin custom ARM-baserede M1 Mac mini og M1 MacBooks sidste år. Selvom MacBooks har imponeret masserne i næsten alle scenarier, mangler Apple et flueben i striben af afkrydsninger.

De ARM-baserede Mac'er understøtter ikke afvikling af Windows 10 via Boot Camp.

Takket være en opdatering til Parallels Desktop kan du endelig installere Windows 10 på dine M1 Macs. Parallels Desktop er blevet opdateret til version 16.5, som bringer fuld virtualiseringsstøtte til MacBooks, der kører både Intel og Apples egne M1-processorer. Du kan nu køre Windows-apps på dine M1 MacBooks side om side med Mac- eller iOS-apps på Big Sur.

Der er dog stadig en catch. Den version af Windows 10, som Parallels Desktop kører, er Windows 10 på ARM, som i sig selv mangler support til mange Windows-apps. Microsoft siger, at Windows 10 på ARM snart vil kunne efterligne x64-apps.

Corel siger, at den seneste opdatering også resulterer i nogle imponerende performance og batteriforbedringer i forhold til at køre softwaren på Intel-baserede Mac'er:

- M1 Mac, der kører Parallels Desktop 16.5 og Windows 10 Arm, bruger 2,5 gange mindre energi end en Intel-baseret MacBook Air i 2020.

- M1 Mac, der kører Parallels Desktop 16.5 og Windows 10 Arm, fungerer 30% bedre i Geekbench 5 end en MacBook Pro med Intel Core i9-8950HK under de samme forhold.

- Apple M1's integrerede GPU ser ud til at være 60% hurtigere end AMDs Radeon Pro 555X diskrete grafikprocessor i DirectX 11-applikationer, når du kører Windows ved hjælp af Parallels Desktop 16.5.

Microsoft licenserer ikke ARM-versionen af Windows 10 til brugere lige nu, så du kan ikke installere seneste stable build lige nu – dette selvom du kan installere Insider Preview-versionen af Windows 10 på ARM på din M1 Mac, som også bringer support til emulering af x64 apps.

Har du ventet på at køre Windows-apps på din M1 Mac? Lad os høre fra dig i kommentarfeltet herunder, og deltag på samme tid i vores KÆMPE GIVEAWAY


Source & Image credit:

Parallels

Vores partnere