Microsoft arbejder på en opdatering til Outlook, der vil bringe e-mail-baseret kommunikation tættere på linje med interaktioner, som vi kender det fra instant messaging og sociale medie-apps.
I henhold til virksomhedens produkt-roadmap vil Outlook brugere snart præsenteres for en række muligheder for at reagere på en e-mail ud over blot at svare via en returmail.
Funktionen er i øjeblikket under udvikling, men forventes at lande på et tidspunkt i marts, oprindeligt kun planlagt for Outlook-webappen.
Læs også: Dark Mode til Microsoft Outlook på vej
Informaliseringen af e-mail-kommunikation er i nogle henseender forventeligt, fordi e-mail bruges både i personlige og professionelle sammenhænge, og forretningsbrugere kan altid bare ignorere funktionen.
Men med stigningen i instant messaging og sociale medier, er e-mail blevet mere et business-first-medie, især for yngre generationer, der baner sig vej ind på arbejdspladserne.
COVID-19 har sendt store andele af arbejdsstyrken hjem i privaten, hvilket gør kommunikation mere udfordrende og misforståelser mere sandsynligt. Derfor er en mere overfladisk kommunikation, efter min mening, ikke at foretrække.
Problemet med manglende evne til at kommunikere face-to-face er, at nuancer relateret til tonefald, kropssprog og ansigtsudtryk går tabt. Tilskyndelse af e-mail-brugere til at bruge ikoner som en erstatning for ord tilføjer kun brændstof til denne form for mangel på fornuftig dialog hvad enten det er på skrift eller i tale.
Dermed ikke konkluderet, at denne form for interaktioner med sociale medier ikke har sin berettigelse i virksomheder; de er beklageligt bare blevet et definerende træk ved platforme som Slack og generelt i SoMe platforme.
En af hovedårsagerne til, at samarbejdsværktøjer ikke har sendt e-mails ind på de evige jagtmarkeder, som nogle forudsagde, at de ville, er at indbakken er den sidste bastion af rent funktionel og traditionel kommunikation.
Hvad er din holdning til denne form for kommunikation? Lad os høre fra dig i kommentarfeltet herunder.
Source & Image credit:
Microsoft, Techradar