Ny 25 minutters video af Oblivion Remake

Ezhj4ZgXEAMepGI
Hvis du er fan af Elder Scrolls: Oblivion spillet, men synes at det tæt på 20 år gamle spil er blevet lidt svært at se på, så er der gode nyheder. Modding holdet bag Skyblivion har netop udgivet en ny video, der viser noget af det fremskridt holdet har gjort, med at lave et komplet remake af Oblivion spillet ved hjælp af den grafiske motor fra Skyrim.

Målet med Skyblivion er at bringe det gamle Elder Scrolls: Oblivion spil op i en mere moderne form. For selv om Skyrim også har en del år på bagen, så er den grafiske motor her en del mere alsidig, og ikke mindst smukt at se på, specielt når man regner mods med i ligningen. 

Arbejdet med Skyblivion har været i gang i lang tid, men holdet sigter efter en lancering i 2025. Så der er altså stadig noget tid endnu, men for at slå ventetiden ihjel har de netop frigivet en ny 25 minutter lang video. Her viser holdet nogen af de ting de arbejder med. 


Selv om det stadig er et Work in Progress, så ser det allerede imponerende ud. Specielt når man tænker på, at det er skabt af frivillige modders. Skyblivion kan bruges sammen med både det klassiske Skyrim og Skyrim Special Edition. Når det endeligt lander vil man selv kunne vælge, hvilke dele af den samlede pakke man vil installere. Så du kan vælge ting som Landscaping, Interiors, City improvements eller Weapons/Armor.

Vores partnere