Vi starter med at kigge nærmere på specifikationerne på Alloy Origins 65 fra HyperX, som jeg har fundet via deres hjemmeside.
Centrale features:
Rundt om HyperX Alloy Origins 65
Alloy Origins 65 er et kablet mekanisk tastatur. Modellen som jeg har fået til test, er med røde kontakter, som kommer med et lineært tryk og en mere lydløs oplevelse. HyperX har prøvet at skabe en balance i tastaturet som bringer det kompakte sammen med funktionaliteten. Udover det er mange ekstra funktioner gemt i kontakterne, ved brug af FN tasten, hvilket gør du ikke mister ekstra funktionerne, fordi du har valgt et mindre tastatur.
I æsken finder vi selvfølgelig selve tastaturet, sammen med en ledning med USB-A til USB-C, ekstra taster til mellemrum og ESC, værktøj til at fjerne kontakterne fra tastaturet og nogle manualer.
Alloy Origins 65 kommer med et flot aluminiums design i sort. Kontakterne er mere glatte end ru, men giver stadig et fint greb. Der er ingen logo eller ligne på fronten, som afslører det er et HyperX tastatur, og det giver et meget neutralt design. Selvom tastaturet er lille i størrelsen, så har det stadig en god vægt bag sig.
Da Alloy Origins 65 mangler en stor del af sine kontakter, i form af F tasterne og numpad, så er mange af de funktioner gemt ind i resten af tastaturet, hvor de kan aktiveres via FN knappen.
For at kunne tilslutte tastaturet, medfølger der et USB-A til USB-C sleeved kabel. Der er kun én indgang i tastaturet, som sidder i venstre side bagpå.
På bagsiden har vi belægning til at holde tastaturet fast, selv på lidt mere glatte overfalder. Du kan også justere højden på tastaturet. Hvor den kan justeres med tre forskellige højder.
Da vi er kommet under TKL størrelsen, så betyder det også der forsvinder en masse ekstra kontakter, som normalt ville have sin egen funktion. For at kompensere for dette har Alloy Origins 65, gemt mange af de funktioner ind i det almindelige kontakter. Det er alt fra multimedie styring, til lysstyrke på tastaturet.
Software
Det er meget få producenter, som ikke tilbyder software til deres tastatur og HyperX er selvfølgelig ingen forskel. Her får vi muligheden for at bruge NGENUITY. Dog holder HyperX softwaren meget simpel, og det er ikke fordi vi kan lave meget i software.
Første menu, er ”Light”. Her har vi mulighed for at justere og ændre på selve lyset i tastaturet, samt hvilken effekt den skal have.
Den næste menu er ”Keys”. Her kan du ændre på layout på det almindelige tastatur, men du kan også ændre på FN tasterne eller tilføje flere funktioner, hvor der ikke allerede er nogen.
Testen – Brugen og komfort
Vi er nu kommet til testen af Alloy Origins 65. Jeg har derfor skiftet mit eget tastatur ud, og bruger Alloy Origins 65 i stedet i en længere periode, for at kunne få et indtryk af funktionen, respons og komfort af tastaturet. Det gør jeg ved at tage den igennem almindeligt PC-brug, sammen med noget gaming, og som noget nyt, gør jeg brug af en hjemmeside, som kan give nogle oplysninger omkring ms på tastatur tryk og en estimeret scan rate.
***Husk dette er ikke professionelt udstyr, men sammenlignet med tastaturer i fremtiden, kan det stadig give en indikation af selve response på tastaturet.
Hvis vi starter med at kigge på tallene, så fik jeg spammet med tastaturet på hjemmesiden, som endte med at give mig nogle tal der hed, korteste tastatur tryk, med 22ms og en estimeret scan rate på 45.4545Hz.
Går vi videre til den lidt mere personlige del af testen, hvor det er min oplevelse med tastaturet. Så starter vi med selve skrivning og almindeligt brug af tastaturet. Selvom det ikke er fordi overfladen er helt så ru, som det tastatur jeg normalt sidder med, så kan jeg godt mærke den stadig har lidt. Det giver en utrolig god fornemmelse når man skriver. Selve lyden er utrolig lydløs, og er behagelig at arbejde med, hvor man ikke føler tastaturet overdøver hele huset. Det er også rart piltasterne ikke er blevet fjernet, men har fået lov til at få en lille plads, hvilket gør tastaturet på nogle punkter også nemt kan bruges til skrivning. Selvfølgelig mangler man numpad, hvis man bruger tal meget.
Til gaming var det igen en god oplevelse af tastaturet. Det fungerer rigtig godt, og jeg har følelsen af hurtig respons. Selve størrelsen gør også jeg får masser af plads til musen, og giver mig lidt ekstra frihed. Jeg valgte at smide den ekstra ESC knap på W tasten, for det gav mig mulighed for at mærke hvor mine fingre var på tastaturet, og jeg hurtigt og nemt kunne finde tilbage til den kontakten.
Selve komforten er lidt blandet for mig, for tastaturet er utrolig god at arbejde med, men jeg mangler dog hurtigt en håndledsstøtte.
Pris
Jeg har kunne finde en pris på Alloy Origins 65 fra HyperX, som lyder på 849,- DKK. Hvilket for mig er en fornuftig pris, for et kvalitetstastatur.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring Alloy Origins 65 fra HyperX kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Markedet er fyldt med tastaturer i forskellige størrelser, og specielt 65% og TKL vinder mere og mere frem. Det er selvfølgelig henvendt til et bestemt marked, nemlig gameren. Hvor respons og størrelse på tastaturet spiller en stor rolle. Her formår Alloy Origin 65 at komme godt ind, det er ikke fordi tastaturet bringer noget nyt med sig. Men det sørger stadig for at være et produkt i god kvalitet, og til en god pris.
Selve ydelsen og komforten syntes jeg har været høj, og det er på mange måder et tastatur, som jeg har nydt at bruge i den periode, jeg har testet det. Ikke så meget på grund af størrelsen, men mest kontakterne, som har været gode at arbejde med, og været utrolig behagelige både i følelsen ved tryk, men også lyden.
Selve materialerne føles solide og i god kvalitet, og som tidligere nævnt så har tastaturet en god vægt, på trods af sin størrelse. Det kan tydeligt mærkes det ikke er et billigt produkt, men HyperX ønsker at lægge noget kvalitet i sit navn og sine produkter.
Der hvor jeg ser en mangel, som er gældende for mange tastaturer, og specielt de små. Er håndledsstøtten, det er med til at give den sidste komfort, når man bruger tastaturet, og specielt når det bruges intensivt over en længere periode.
Jeg slutter derfor testen af med at give Alloy Origins 65 en score på 9 ud af 10. Det er et tastatur, som man skal tage et kig på, hvis man er efter et tastatur i en lille størrelse. Det er også en bagatel og muligvis meget objektivt, med manglerne, men gør dog stadig jeg ikke lader den få topkarakter.
Fordele
Ulemper
Score: 9