Asetek’s SimSports-produkter godt på vej mod simulatorernes Formel 1

Invicta-pedal 1
Fantastiske internationale anmeldelser på det første pedalsæt har maksimeret entusiasmen hos Aseteks dedikerede ingeniører og marketingsfolk. De har påbegyndt den stepvise udvikling og introduktion af markedets største Plug & Play-produktserie til SimRacing.

Aseteks SimSports-univers.

0 til 300 km/t på kun en halv snes sekunder – sådan er det på virkelighedens Formel 1- racerbaner. Og sådan bliver det i Aseteks SimSports-simulatorunivers, som brugerne også skal opfatte som simulatorernes svar på Formel 1 - uanset om brugerne konkurrerer i kendte PC-spil som Asetto Corsa, iRacing eller rFactor osv. 

Sådan har det også været de første måneder i Aseteks nye SimSports udviklingsafdeling, der blev etableret i 2021 med bl.a. ca. 20 dedikerede medarbejdere tilknyttet. De har siden haft rasende travlt, ligesom den relaterede salgs- og brandingindsats er kommet tilsvarende godt op i gear. 

En god del af medarbejderne er særlige racing-interesserede fundet i Aseteks eksisterende organisation. Men lige så mange nye ingeniører er hentet udenfor og har tilført nye vitaminer og inspiration fra bl.a. universitetsmiljøet. 

Asetek SimSports har haft en fordel i udviklingen i produkterne, idet CEO André Sloth Eriksen i mange år selv har været aktiv og dyrket motorsport i både USA og Danmark, og samtidigt er involveret i sønnens internationale racing-karriere. Den racerfaglige ballast skaber en unik fordel i forhold til branchekendskab, som allerede har vist sig signifikant i de første globale anmeldelser.

Som forudset har der vist sig mange sammenfald mellem Aseteks verdenskendte kompetencer ud i processorkøling og de nye SimSports-produkter, specielt når det kommer til mekatronik, som er samspillet mellem mekanik, elektronik og software. Asetek har således designet og udviklet sin egen mekanik, software of hardware fra bunden.

Invicta-pedal 2.jpg


”Holy Moly”

Endnu forventes der at gå nogen tid, før Asetek SimSport har en fuld produktpalette færdigudviklet, produceret og klar til salg. Det kommer til at ske fra såvel Aseteks egen webshop som hos velassorterede internationale gamerudstyrsforhandlere og motorsportsforretninger.

Imidlertid har man allerede efter grundig analyse identificeret og indgået samarbejdsaftaler med resellers i et to-cifret antal lande med more to come…

De første influencers og bloggere har nu lavet anmeldelser på det første og mest avancerede Invicta pedalsæt, som netop er sat i produktion, og alle anmeldelser uden undtagelser er yderst positive.

”…I have tried tons of pedal sets and I think I have around 10 or so here, this is probably my favorite one so far, honestly – you guys did an insanely good job on this!!”

“…The quality to price ratio is unbelievable for a hydraulic set. Stunning….”

“Holy moly. The Asetek Invicta pedals are a work of art.”

…Skriver globalt anerkendte sim racing-anmeldere, som Boosted Media, Jaames og Laurence Dusoswa blandt lutter overstrømmende positive anmeldelser, som tusinder af gamerentusiaster nu læser og reagerer på med ordrer, der allerede er begyndt at ankomme. 

Tjek flere reaktioner her: https://www.asetek.com/blogs/reviews-of-the-invicta-sim-racing-pedals-are-here/


Vi starter som Mercedes.

”Meget væsentligt for Asetek’s SimSports strategi, er at vi - i modsætning til vores konkurrenter - satser på at kunne levere et bredere sortiment. Og at vi vil gøre det i den kendte og anerkendte Asetek-kvalitet, men i forskellige prisklasser. Vi starter fra toppen med Invicta, der slår Asetek SimSports fast som kvalitetsnavn. Ligesom f.eks. Mercedes udvikler deres luksusklasse af deres nyeste S klasse-model først,” forklarer Asetek’s CEO André Eriksen. 

Organisationen glæder sig desuden over, at store racerstjerner som blandt andre den dobbelte Formel 1-verdensmester Mika Häkkinen og den firedobbelte Indianapolis 500-mester, Hélio Castroneves, allerede kort inde i 2022 har prøvet pedalerne og har erklæret sig imponeret.

Asetek SimSports har foreløbigt ti produkter i pipelinen, der hver vil komme med varierende featuresæt for brugere med forskellige budgetter:

  • Invicta - for feinschmeckerne. 
  • Forte - for dem der vil have det samme look, men uden det sidste luksuslir.
  • La Prima - for de kvalitetsorienterede brugere på Entry Level-niveau. 

Alt sammen i fremragende Designed in Denmark-kvalitet til forskellige pengepunge. Det første: Pedalsættet - i luksus Invicta-kvaliteten - er bl.a. med et patenteret 2-trins hydraulisk bremsesystem, der perfekt simulerer følelsen i en rigtig racerbil: State of the art - designet fra bunden af Aseteks  R&D-afdeling.

Invicta-pedal 3.jpg


Plug & Play.

”Produktfilosofien er tårnhøj kvalitet til rimelige priser, men også at hvert enkelt produkt er sat op, så kundens gamer-PC på stedet genkender den tilsluttede enheds identitet: Plug & Play, Den nyindkøbte Asetek SimSports enhed fungerer straks usb-stikket kobles til brugerens PC,” konstaterer den produktionsansvarlige, Henrik Gertz, Asetek VP – Global Operations.

Mens de enkelte bestanddele (skruer, beslag, pedalarme og andre mekaniske dele) som udgangspunkt er produceret hos kvalitetsleverandører i Kina eller Fjernøsten, så bliver pedalerne samlet  og kvalitetsgodkendt på fabrikken i Aalborg. Her er man netop startet forsigtigt op med produktion af Invicta-pedaler.

Samtidig er ingeniørerne godt i gang med udvikling af de kommende produkter, som i rækkefølge ventes til salg: Pedaler (færdigudviklet), rat + ratmotor (samtidig), sæde, cockpit, håndbremse, gearskifter og motion-platform.

Fotomuligheder (Invicta-pedaler 1-3): Asetek’s CEO André Eriksen og Henrik Gertz, VP Global Operations, (de to på foto 1 – André med logo på mørkeblå trøje) glæder sig - sammen med medarbejdere i den nye afdeling - over, at produktionen af de første SimSports produkter nu er godt i gang – og allerede overstrømmende bedømt af internationalt anerkendte anmeldere. Foto: Asetek SimSports / René Schütze.

For yderligere information og kommentarer.

CEO André S. Eriksen

Tlf. 21 25 70 76 

E-mail: ceo@astek.com

Læs mere på https://aseteksimsports.com/ 

Tjek evt også disse videoer, hvori André Sloth Eriksen bl.a. uddyber SimSports-satsningen: https://youtube.com/c/AsetekSimSports

Vores partnere