Står du og overvejer at bygge et mITX system, men er du på samme tid interesseret i et lille vilddyr med masser af kræfter, der kan tage pusten fra de fleste til LAN med vennerne? Så har ASRock vist løsningen her, når de slipper X99 kræfterne løs på et ITX bundkort! Lyder det interessant? Så se endelig med her i dag.
Da ASRock præsenterede verden for deres mITX bundkort med X99 soklen, ac Wi-Fi, USB 3.1 og meget mere, var vi her på redaktionen ikke i tvivl om, at det var et kort, som vi bare skulle have til test. Og det har vi så også haft. Skal du bygge et lille monster af en maskine, der kan imponere de fleste til LAN parties, så tøv ikke længere. Byg med X99E-ITX/ac. Vi lover, at det er pengene værd.
De tekniske specifikationer:
Se vores videopræsentation af ASRock X99E-ITX/ac herunder:
Find dit næste bundkort hos Pricerunner.dk
Med den indledende præsentation af vejen kan vi nu i stedet begynde at tjekke bundkortet ud fra ende til anden.
Som I nok kan se, er der tale om et bundkort i en lille og kompakt størrelse, der har alt, hvad en seriøs PC bygger kunne tænke sig. Det ser ret vildt ud med den kæmpe X99 sokkel på et mITX bundkort, men vi kan lide, hvad vi ser.
Det er klart, at de monterede heatsinks er mindre end normalt, eftersom der bare ikke er den samme plads. Men de er dog stadig med i ASRocks XXL heatsink serie med alt, hvad dertil hører. Under VRM heatsinken gemmer der sig et 6-faset strømstyringssetup til CPU'en. Soklen kan I se på sidste billede, og selve hullerne til montering af køling er anderledes end standarden. Derfor er der også leveret en køler med, der passer dertil. Ønsker man at montere vandkøling i stedet, er der et universalbeslag med dertil.
Her lige et billede af den medfølgende køler, og jeg vil bare starte med at sige, at I ikke skal bruge den. Den larmer ganske forfærdeligt. Står I endelig i den situation, at I bare vil bruge den, så skaf en converter til molex, der kan give outputs til blæser i 5-, 7- og 12V, hvor I så slutter den til enten 5- eller 7V.
RAM soklerne er, som I kan se, begrænset til dualchannel DDR4, da vi ikke har mere end to sokler på kortet grundet pladsmangel. Der kan monteres op til enten 32 GB unbuffered ECC 3200 MHz DDR4 eller almindelige DDR4 RAM. ECC RAM kræver montering af en Xeon E5 processor.
Ved siden af RAM soklerne gemmer der sig minsandten også en mPCIe sokkel til montering af det medfølgende dual ac Wi-Fi og Bluetooth 4.0 kort.
Selvom lydchippen er toppen af poppen fra Realtek, nemlig ALC1150, så har ASRock ikke kapslet den inde i en EMI skal, hvilket igen hænger sammen med pladsmangel. Men derudover kan systemet blære sig af et højkvalitets lydsystem, der kan levere op til 115 dB(a) ved afspilning og 104 dB(a) ved optagelse. Desuden har det en standalone headphone amplifier, der kan håndtere headphones op til 600 ohm. Det består af i alt 10 DAC's, hvoraf de første otte (7+1) leverer hvert sit lydspor til I/O panelet, mens de sidste to tager sig af stereolyd til frontpanelet.
Vi har på SATA siden fire almindelige SATA3 porte og to ekstra SATA3 porte, der også kan agere SATA Express port. Desuden har vi en Ultra M.2 sokkel, der kan levere hastigheder op til 32 Gbps. Derudover kan der nævnes en USB3.0 header.
På I/O panelet finder vi fra venstre mod højre...
På næste side kigger vi på lidt tests af systemet.