Andet bundkort i rækken af Z170 bundkort er landet på Tweak.dk redaktionen, og denne gang har MSI meldt sig på banen et ultralækkert Gaming M7 kort. Det er meget tydeligt, at MSI har tænkt i baner af deres X99 GODLIKE kort med hensyn til designet. Om det har noget godt at byde på ellers, finder vi ud af om lidt.
Velkendte MSI er selvfølgelig også på banen med Z170, og vi har fået lov til at kigge på en af de tungere drenge i serien; nemlig Z170A Gaming M7, som har et råt, hårdt og rødt farvetema blandet med et safirsort PCB og nogle virkelig highend komponenter.
De tekniske specifikationer:
Find prisen på dit næste bundkort hos Pricerunner.dk
MSI har slået hårdt igennem med samme opbygning og design, som vi så på GODLIKE bundkortet, og det virker 100% hele vejen igennem. Bundkortet er virkelig lækkert, og jeg elsker det stållook, som MSI har påført PCIe portene.
MSI har udstyret bundkortet med nogle voldsomt store heatsinks, og under VRM heatsinken finder vi intet mindre end 13 faser, hvoraf de 12 styrer strømmen til CPU'en, mens den sidste har til opgave at styre strømmen til grafikchippen.
De to stålfarvede PCie sokler kan køre PCIe Gen. 3 x16 i single mode eller Gen. 3 x8 med to grafikkort, mens den sidste kun kan klare x4. Derfor kan vi enten køre med 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX opsætninger. Derudover har vi fire PCIe x1 sokler.
Kigger vi mellem soklerne, så finder vi to PCIe Gen. 3 x4 M.2 sokler, der hver kan levere blæsende hastigheder på op til 32 Gbps. Så der er altså masser af mulighed for hidsige M.2 RAID0 systemer. Der er mulighed for at installere helt op til 110 mm. M.2 SSD'er.
DIMM soklerne kører selvfølgelig også her med DDR4 i Dual Channel mode. Vi kan maksimalt sætte op til 64 GB non-ecc DDR4 RAM i med en maksimal clock frekvens på 3600 MHz.
MSI har lavet en ny version af Audio Boost systemet, som vi kan se her. Tidligere hed det nemlig Audio Boost 2. Audio Boost 3 udskiller sig markant ved at have to separate lydchips. Den ene er en ESS Sabre 124 dB(A) chip, som håndterer frontudgangen samt mikrofonen, mens en Realtek ALC1150 tager sig af 7.1 lyden til I/O panelet. Derudover er systemet ganske standard med eget lag i PCB'et, EMI-skjold og separate lydbaner. Ligesom vi kender det fra tidligere bundkort.
Intel I219-V ethernet chippen er også blevet pakket ind i sin egen EMI kapsel for at sikre den bedste forbindelse uden elektronisk interferens fra resten af bundkortet.
Ydermere finder vi et betjeningspanel på bundkortet med BIOS switch, reset- og power switch, OC switch og deslige. Under lydchippen før fandt vi også et lille debugging LED, som kan bruges til fejlsøgning. Af tilslutninger har vi seks SATA3 porte, hvoraf de fire af dem kan fungere som i alt to SATA Express porte.
På I/O panelet finder vi følgende fra venstre mod højre: