MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC - Coffee Lake bundkort fra MSI

msi_z370_gaming_pro_carbon_carbon_trim_tweak_dk
Sammen med Intels nye 8 generation Coffee Lake processorer, som sammen med Z370 bundkortene skal danne fælles front mod AMD's Ryzen release. Coffee Lake affødte krav om et nyt chipset, så hvis du overvejer at springe på Coffee Lake vognen, så foregår det som udgangspunkt på Z370 platformen. MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC står for tur i dagens bundkort test.

Det første bundkort på det nye Z370 chipset er landet på kontoret, og vi har taget et kig på Z370 Gaming Pro Carbon fra MSI. MSI har altid været en spændende producent at følge som hardware-entusiast, da vi meget sjældent går galt ibyen med produkter fra MSI. Bundkortet vi tester i dag, er det perfekte valg, hvis du er hoppet med på RGB trenden, som dog beklageligt også aspejles på prisen i dette tilfælde. 

Coffee Lake affødte krav om et nyt chipset, så hvis du overvejer at springe på Coffee Lake vognen, så foregår det som udgangspunkt på Z370 chipsættet. Rent arkitekturmæssigt er der ikke kæmpe forskelle at spore på Z370, og sidste Z270 release. 

SGroft sagt, er den eneste ændring, som er værd at hive frem, at der nu er medfødt understøttelse for USB 3.1 direkte på chipsættet, og så er der kommet PCIexpress raid understøttelse oveni hatten. Ændringer, som kan være rigtigt gode for dem der specifikt har manglet denne feature, men som sikkert ikke betyder alverden for en ret stor del af brugerne. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_lga1151_socket_view_tweak_dk

Hvis vi starter med soklen på MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC bundkortet, så bruger Z370 arkitekturen den samme LGA-1151 sokkel, som vi så på Z270. Man kan altså fysisk godt smide sin Skylake Eller Kaby Lake CPU i bundkortet, men Z370 understøtter kun Coffee Lake, så man ville ikke kunne boote på de gamle CPUer. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_carbon_trim_tweak_dk

MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC er lavet i et sort design med enkelte grå og sølv elementer, og I/O skjoldet og chipset køleren har små kulfiber elementer i designet. Der er et par lyszoner fordelt på motherboarded på I/O skjoldet, chipset køleren og langs den højre side af produktets bagside. 

Alle zonerne er selvfølgelig prydet med RGB lys, og kan tilpasses via MSI's Mystic Light software. Man kan få programmet både lokalt på computeren, men også som App til iOS og Android, og dermed en fleksibilitet med hensyn til brugerstyringen. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_corsair_plug_tweak_dk

Der er ikke mindre en fire RGB LED tilslutninger fordelt på MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC, med to alm. stik i top og bund, og så et beregnet til at arbejde sammen med Corsairs RGB LED produkter, så du f.eks. kan tilslutte de ting uden at skulle bruge deres separate LED controller. 

Lækker detalje at have med, hvis man har planer om Corsair dele. Det sidste er lavet til de nye digitale LED strips, så der er mulighed for mere avancerede effekter. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_fan_plugs_tweak_dk


Vi får i alt seks blæser tilslutninger på MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC bundkortet, med tre samlet i øverste højre hjørne, mens der er to i bunden og en enkelt i midten af bundkortet.

På lagersiden, er der mulighed for seks alm SATA tilslutninger på MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC, med fire på højre side og yderligere to i bunden. Der er også to M.2 tilslutninger fordelt ved PCI-express portene. Begge har mulighed for både SATA og PCI Express tilslutning og Intels Optane, men man skal bare være opmærksom på, at det nederste kun understøtter M.2 drev op til 80mm længde, og så er også kun M.2 skjold på den øverste. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_m2_shield_tweak_dk

Til at runde de interne tilslutninger af, er der to USB 2.0 og to USB 3.1 tilslutninger.
Lyden på Z370 Gaming Pro Carbon kortet er drevet af MSI Audio Boost 4, og er placeret på en isoleret del af bundkortet. Der er en dedikeret forstærker til hovedtelefoner eller headsets, som selv tilpasser sig efter modstanden i sættet op til 600 ohms modstand. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_rear_io_tweak_dk

Hopper vi om på bagsiden, så får vi et solidt udvalg af tilslutninger med en PS/2 port til ældre enheder, to USB 2.0, DisplayPort og HDMI, to USB 3.1 gen 2 med en Type A og en Type C, yderligere fire USB 3.1 gen 1. LAN-stik og lydportene med mulighed for optisk udgang. 

Af andre ting der er værd at trække frem i rampelyset er Debug LED lyset, der gør det muligt at se hvilken del af systemet der volder problemer. Det er desværre ikke med mulighed for fejlkoder, som man ser på andre kort vie et lille display, men stadig en rar ting at have til fejlfinding, når det er nødvendigt. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_audio_boost_tweak_dk

Med til MSI Z370 Gaming Pro Carbon AC følger der også et Wi-Fi og Bluetooth kort, så der er mulighed for trådløs tilslutning til hjemmenetværket eller eksterne enheder, hvis man har brug for det. En god detalje at have med i tankerne, når man vælger bundkort, og bestemt en god bonus.'

Konklusion

Z370 Gaming Pro Carbon AC er et godt bud på et kort til dem, der lurer på at tage springet til Z370 platformen sammen med Coffee Lake. Kortet er udstyret med et godt udvalg af funktionalitet, uden at svømme over af ekstra lir. Specielt er det værd at fremhæve det medfølgende Wi-Fi og Bluetooth kort, hvis man sigter efter et trådløst setup. Hvis man samtidigt har hang til RGB LED lys, så er der rigtigt gode muligheder med det her bundkort, og endnu mere, hvis man planlægger at bruge Corsairs RGB LED produkter, da kortet som sagt kommer med et LED stik specielt til Corsairs serie af produkter. 

Prisen for Z370 Gaming Pro Carbon AC ligger pt. lige omkring 1500 kr, hvilket ligger den ca. midt i feltet af Z370 bundkort. Hvis man har planer om at benytte de trådløse funktioner, er det en fornuftig pris, men billigere alternativer findes, hvis man kan undvære den del. 

msi_z370_gaming_pro_carbon_rgb_lighting_tweak_dk


Godt: 

  • En drøm for RGB LED folket med egne strips og fans
  • Medfølgende Wi-Fi/Bluetooth kort


Knap så godt: 

  • Hvis man ikke skal bruge Wi-Fi/Bluetooth kortet, er prisen over gennemsnit

 

Vores partnere