I går annoncerede Microsoft ankomsten af Surface Go 2, og næste skud i bøssen er Surface Book 3 med Intels 10. generation 'Ice Lake' i stedet for Comet Lake CPU'er. Surface Book 3 vil have bedre ydeevne end forgængeren takket være Intels 10-nanometer 10. Gen Ice Lake CPU'er.
Med Surface Book 3 tilbyder Microsoft i øjeblikket to CPU konfigurationer - Core i5-1035G7 og Core i7-1065G7. Begge chipsæt har Iris Plus Graphics, og Core i7-1065G7 CPU er den næsthurtigste Ice Lake U-serie chip i denne SKU.
CPU'en har fire kerner, otte tråde og en maksimal turbofrekvens på 3,9 GHz. 15 tommer varianten kommer i en Core i7 flavor. Desværre har Core i5 modellerne ikke dedikeret grafik.
Surface Book 3 med en 13,5 tommer display drives af Nvidia GeForce GTX 1650 og leveres med Max-Q Design og 4 GB GDDR5 RAM. Til 15 tommer varianten får du GeForce GTX 1660 Ti med Max-Q Design og 6 GB GDDR6 RAM.
GeForce GTX 1660 Ti med Max-Q Design og 6 GB GDDR6 RAM giver dig, ifølge Microsoft, mulighed for at game i 1080p med 60fps.
Microsoft vil bundle en Nvidia Quadro RTX 3000 GPU med Surface Book 3 til kommercielle kunder. Nvidia Quadro RTX 3000 GPU understøtter real-time ray tracing, DLSS og andre funktioner, som du ikke får fra GeForce GTX konfigurationen.
Udseendet af Surface Book 3 er det samme som Surface Book 2. Gældende for 13,5 tommer modellen er der en opløsning på 3000 × 2000 med 267 ppi pixeltæthed. 15 tommer modellen får en opløsning på 3240 × 2160 og pixel-densitet på 260 ppi.
Surface Book 3 er prissat fra $ 1.599, og du kan forudbestille flagskibsmodellen fra Microsoft Store.
Relaterede artikler:
Microsoft: Her er den nye Surface Go 2
Source & Image credit:
Microsoft