Elgato Facecam: Test - Et webcam til entusiasten

elgato-facecam-streaming
De fleste som kender til Elgato ved, at de er et brand under Corsair, som står for streaming udstyret. De har haft en stor produkt portfolio, som har kunnet levere til de fleste streamere, lige fra lys til streamdeck og mikrofoner. En ting som de fleste nok vil mene, de har manglet for at fuldende deres produktlinje, har været et webcam. Hvilket er det som vi skal kigge på i dag. Elgato har nemlig lanceret deres første kamera, med navnet Facecam.

Er du ny inden for streaming, eller ønsker du at kigge på nogle af de andre produkter fra Elgato, kan du med fordel tage et kig på vores Streamerguide til begyndere: Hvad skal du bruge.

Inden vi går videre, skal vi tage et kig på specifikationerne på Elgato Facecam. Da den ikke er lanceret under testen, har jeg gjort brug af reviewer guide. 

Cam Prime FullHD STARVIS webcam Facecam Sony Sensor trueFHD ISO streaming Elgato Lens logo.png

Specifikationer og features Facecam

  • Supported Resolutions: 1080p60, 1080p30 720p60, 720p30, 540p60, 540p30
  • Optics: Elgato Prime Lens (all-glass)
  • Focus Range: 30 – 120 cm
  • Aperture: f/2.4
  • Focal Length: 23 mm
  • Field of View: 82 degree (diagonal)
  • Sensor: Sony STARVIS CMOS
  • Connection: USB 3.0 (or better), Type C
  • Dimensions: 79 x 48 x 58 (W x H x D) (Without mount)
  • Weight: 96g (without privacy cap and mount)  


Indledning

Elgato Facecam kommer i den velkendte blå kasse. Hvid skrift foran med navn og features, Elgato logo i hjørnet og et billede af Facecam i midten for at skabe fokus. Det er nemt at kende Elgato fra de andre mærker, og de har holdt æsken simpel og overskuelig, samt skabt blikfang til at kigge videre. 

Lens ISO Facecam Cam FullHD Sony Sensor STARVIS trueFHD Elgato streaming Prime webcam.jpg

Vender vi kassen rundt, bliver vi mødt af flere informationer om Elgato Facecam og dets funktioner. Øverste del af bagsiden bliver brugt til visuelt at illustrere de funktioner, som Elgato ønsker at promovere. Blandt andet Raw video, som sørger for lav forsinkelse, høj billedkvalitet og at dit billede ikke bliver komprimeret. De gør brug af Sony sensor, men med deres egen linse. Nederst på æsken er de mere tekniske informationer til dem, som ønsker at gå ned i detaljer. 

trueFHD Elgato Sensor ISO webcam streaming Sony Lens Facecam STARVIS Prime Cam FullHD.jpg

Det er blevet tid til at tage et kig i selve æsken for at se, hvad vi får med. Det er dog hurtigt overstået. Udover Facecam, har vi en USB-C til USB-A ledning, og så kommer der også en manual med. 

Cam Facecam streaming Lens webcam Elgato Sensor ISO STARVIS Prime FullHD trueFHD Sony.jpg

Elgato Facecam kan føles i den lidt store ende af skalaen, når vi taler om webcams. Specielt når der tænkes, at det er et kamera som ”kun” har fullHD og ikke 4K. Det er selvfølgelig også med til at give et større synsfelt. Elgato har også valgt at lave en smart funktion, hvor du får et cover med til at dække linsen, når du ikke bruger kameraet. 

FullHD Sony Cam Prime STARVIS trueFHD Facecam streaming Elgato ISO Sensor Lens webcam.jpg

På bagsiden har vi indgangen til USB-C, som bruges til at forbinde til computeren. Elgato har desværre ikke gjort noget ekstra ud af det og lavet noget til at holde på kablet eller andet, for at gøre det ekstra lækkert for brugeren. 

Sony Cam Lens Sensor webcam Facecam streaming Prime FullHD ISO Elgato trueFHD STARVIS.jpg

Hvis du ikke har planer om at montere dit Facecam med medfølgende fod, men i stedet vil bruge et stativ eller Elgatos stænger sammen med keylight, så er det muligt at skrue foden af og bruge gevindet, som er direkte i Facecam. 

Cam Sensor FullHD webcam STARVIS ISO Facecam Sony streaming Elgato trueFHD Lens Prime.jpg

Både på toppen af Facecam og på foden finder vi Elgato logoet, som diskret viser sig på produktet. Hvilket også er passende i forhold til, hvordan de gør det med deres andre produkter. 

Lens Sony Elgato ISO Cam STARVIS streaming Prime FullHD Sensor trueFHD webcam Facecam.jpg

Software

For at kunne indstille Facecam, har Elgato udgivet et program, som hedder Camera Hub. Jeg har før givet min mening omkring Elgato og deres software, som desværre ingen ende vil tage. Det kunne have været smart, hvis de som datterselskab til Corsair, lærte fra dem at have ét program, som kunne styre alle deres enheder, fremfor at skulle bruge 10 forskellige. 

Hvis vi ser bort fra den del, så er det stadig et fint stykke software, Elgato har lavet. Du har de nødvendige funktioner, som skal bruges, og mange af dem kan sættes til automatisk, for at kameraet selv skal finde ud af de bedste indstillinger. Det gør, at du også som ny streamer ikke behøver at sætte dig ind i både kameraindstillinger, mikrofonen, streamen osv. Elgato hjælper dig, og sørger for du kan fokusere på alt andet. 

ISO webcam Facecam FullHD Sensor Elgato Lens Cam streaming STARVIS trueFHD Sony Prime.png

 

Elgato Facecam i brug

Jeg har fået tilsluttet Elgato Facecam, ved hjælp af det medfølgende kabel, og vi skal til at se hvordan Facecam fungerer i praksis. 

Jeg har placeret testpersonen i stolen og gjort klar til at lave lidt optagelser. Til at starte med har vi kameraet på x1 zoom, eller 83.2 grader field of view. Billedet er rigtig flot, og det samme er gældende ved bevægelser, hvor kameraet fint følger med, uden nogen form for forsinkelse eller hakkende billeder. Det er tydeligt at se, at de 60 FPS har en indvirkning på dette. 

Elgato Facecam ISO STARVIS Sony Prime streaming Lens Sensor webcam Cam FullHD trueFHD.png

Efterfølgende har jeg prøvet at zoome ind hvor vi rammer omkring x3 med 32.2 graders field of view. Her havde jeg håbet lidt på, at Elgato Facecam måske havde formået at have et klarere billede. Taget i betragtning af, at kameraet ikke har 4k og skal indeholde hardware til den del. Når vi også kigger på, at det er et streamingkamera, og det vil være normalt at have zoomet ind så personen er i fokus, fremfor at have baggrunden med, kommer vi desværre ikke helt i mål med billede kvaliteten.  

Prime Elgato Sony Facecam trueFHD streaming Cam Sensor FullHD webcam STARVIS ISO Lens.png

En feature som er rigtig fed omkring Elgato Facecam, er deres Exposure. Her har Elgato bragt en funktion fra DSLR kamera over til deres Facecam, som giver dig muligheden for at justere på ISO. Dette gør, at selv i et mørkt lokale kan du få et lyst og klart billede, uden en masse hjælpelys. 


Pris

Da Elgato Facecam ikke er blevet lanceret før testen, har det ikke været muligt at finde prisen, men vi er blevet oplyst om en MSRP på 199.99$, som er omregnet til en pris på 1263.50,- DKK. Det lægger også Elgato Facecam lidt over pris kontra mange andre på markedet, som også har 1080p60 opløsning. Det er derfor de ekstra features som Elgato Facecam kommer med, som skal retfærdiggøre prisen, blandt andet med Sony Sensor. 

Hvis du vil læse mere om Facecam fra Elgato kan du klikke på banneret herunder.

elgato-facecam-streaming.jpg

Konklusion

Det er blevet tid til at afslutte testen af Elgato Facecam. Det kan være svært at lave en konklusion på et webcam, mest af alt, fordi det er noget vi ikke tit har haft forbi, men også fordi det er svært at sammenligne 1:1 med andre modeller. 

Jeg har før prøvet at bruge et Logitech Brio, og det er måske også mit bedste sammenligningsgrundlag udover de almindelige webcams man normalt finder i laptops. 

Hvis vi starter med at kigge på de ting, som jeg syntes Elgato Facecam har gjort godt: Elgato er kendt for at lave produkter til streamers og creators. De har også placeret Facecam som et produkt til entusiasterne, og det er også her produktet passer til. Hvis du har fokus på højeste opløsning og frames ikke betyder meget for dig, så er Facecam en rigtig god kandidat. Den fungerer rigtig godt som et webcam, som det i realiteten er. 

Jeg ser det også som en klar fordel at Elgato har valgt, at det ikke skal have en indbygget mikrofon, for de er alligevel oftest ringe. I stedet for giver det plads til andet hardware i Facecam der sikrer bedre billedkvalitet, både når belysning omkring dig er perfekt, men også hvis du sidder i et mørkt lokale og har glemt at tænde lyset. Når det så er sagt, så fejler den lidt på field of view, hvis du vælger at zoome ind og få dig selv mere i fokus, frem for at din baggrund skal være synlig. Her kunne de godt have lavet noget bedre - specielt med det prisskilt, den kommer med.    

Det er også nemt at få sat op; en hurtig installation af Camera Hub og et kabel i computeren og Facecam og så er du kørende. Indstillingerne kan du hurtigt sætte til auto og så skal du ikke røre mere. Alternativt kan du kan nørde lidt mere med det, og indstille det præcis som du vil have det. Der er ikke blevet lagt en masse unødvendige funktioner ind, men kun det vigtigste til at give det bedste billede. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor de ikke kan finde ud af at lave et program til at varetage alle deres produkter, hvor du som forbruger eventuelt kunne tilføje dit produkt som addon, for at få den på i det store program. Corsair gør det uden problemer, hvorfor kan Elgato ikke efterligne det? 

Til sidst har vi så prisen. For næsten 1300,- DKK har du mulighed for at vælge næsten hvilket som helst webcam på markedet, uden at det er de store konference-webcams, nu når det er blevet mere normalt igen. Det gør det også svært at se om Elgato Facecam virkelig kan vinde på at have tilføjet muligheden for at indstille shutter speed og ISO frem for 4k opløsning eller måske bedre zoom. 

Elgato Facecam ender med en score på 9 ud af 10, sammen med Great Product. Selvom jeg har brokket mig over endnu et nyt program, føler jeg ikke, at produktet skal straffes for dette, for det som kommer med fungerer rigtig godt og efter hensigten. Elgato Facecam kommer med rigtig mange positive funktioner og godt hardware, hvilket også ender med at godtgøre for prisen. Om det er det rigtige kamera for dig, afhænger selvfølgelig af brugen. Men hvis du skal lave videoer til Youtube eller streame på Twitch, vil du med stor sandsynlighed kun have behov for 1080p60 opløsning fremfor 4kp30 opløsning. Muligheden for at kunne indstille ISO og shutter speed giver muligheden for et flot billede med den helt rigtige belysning. Og hvis du er nybegynder, kan du stadig være med, da Facecam kan sættes til auto, på næsten alle funktioner. 

Jeg kunne dog godt have ønsket en bedre opløsning når den zoomede, så du kunne sætte dig selv i fokus uden at gå på kompromis med billedet. Til sidst er jeg også glad for at Elgato Facecam kommer med en klap til linsen, både for at beskytte Facecam, men også for at beskytte dit privatliv ,når du ikke bruger den.  

Pros

  • Opløsning (1080p60) (ukomprimeret) 
  • USB-C til USB-A 3.0
  • Simpel app
  • Sony Sensor
  • Nem at få sat op
  • Ingen mikrofon
  • God billedkvalitet med dårlig belysning
  • Flash memory

Cons

  • Pris
  • Ingen “One App to rule them all”
  • Dårlig zoom kvalitet

Vores partnere