Øger priserne på GeForce RTX 3060 inden release

RTX 3060 proshop hæver prisen
Flere europæiske forhandlere noterer nu GeForce RTX 3060 grafikkort til 490 EUR. Der betyder med andre ord en forøgelse af priserne på GeForce RTX 3060 inden grafikkortet er frigivet af NVIDIA.

[OPDATERING] Forhandlere, der vil få GeForce RTX 30 grafikkort i sortiment, har tilsyneladende øget priserne på den kommende model, der lanceres den 25. februar. I henhold til NVIDIAs embargo-retningslinjer, forventer producenten, at den første batch nye SKU'er vil blive solgt til MSRP. Dette ville, i et stabiliseret marked betyde, at de forhandlere, der tager imod forudbestillinger – også forventes at fastholde priserne ved release. Problemet er så bare, at grafikkortsmarkedet LANGTFRA er stabiliseret. Dette skyldes en række faktorer – herunder forsyningsproblemer grundet Covid-19, scalpers, kryptomining efter blandt andet Bitcoin med videre.

Desværre har vi tidligere set forhandlere annullere disse forudbestillinger, kun for at håbe kunder vil genbestille det samme grafikkort til en højere pris. Indtil videre har NVIDIA ikke gjort noget for at forhindre dette i at ske, men teknisk set er der ikke meget, de kan gøre, undtagen at begrænse leveringen til den nævnte butik eller distributør.

Proshop er nævnt af Wccftech og Videocardz, som opererer i en række europæiske lande, og har efter signende hævet priser, før nogen overhovedet havde en chance for at bestille et til MSRP. Proshop tilbyder et GeForce RTX 3060 til 499 EUR eller 2799 PLN. Officiel MSRP i Europa er sat til 329 EUR eller 1599 PLN. Det er en stigning på 52% og 75% i forhold til NVIDIA MSRP.

Proshop er ikke den eneste butik, der tilsyneladende har øget prisen set ud fra efterspørgsel på de nye grafikkort. Faktisk er der observeret øget priser på endnu ikke udgivne RTX 3060 grafikkort flere steder i Europa. 

Herunder ses priserne fra Proshops onlineshop i Polen og Tyskland.


PROSHOP-GeForce-RTX-3060-PL.png

PROSHOP-GeForce-RTX-3060-DE.png

NVIDIA GeForce RTX 3060 AIB prissætning, Source: Proshop/Videocardz


Der er sågar observeret priser 100 EUR over MSRP, se nedenstående, Kilde, Videocardz.

Geforce-RTX-3060-Pris-pcdiga.jpgNVIDIA GeForce RTX 3060 AIB prissætnning, Source: PCDIGA


Vi har mailet Proshop for at få en udtalelse eftersom vi befinder os på rygteplan. 

Fra Proshop forlyder det: 

"Jeg kan sige så meget, at der vil være nogle kort til NVIDIA MSRP i Norden, som dog givetvis vil være udsolgt efter få sekunder eller måske et minut.

Derefter forventer jeg ikke umiddelbart, at vi vil kunne tilbyde flere til samme pris som det ser ud på nuværende tidspunkt."


Source & Image credit:

Proshop, NVIDIA, Wccftech, Oversat fra Videocardz (postet af WhyCry)

Vores partnere