Nvidia lancerer RTX 3000 serien med stærke priser

Screen-Shot-2020-09-01-at-9.34.54-AM-2-1440x810
Så har Nvidia endeligt lanceret deres nye Ampere baserede RTX 3000 serie af grafikkort. Der er både massiv ydelse og gode priser at hente i den nye serie fra Nvidia.

Så skete det, som vi har ventet på i lang tid. Nvidia præsenterede under gårsdagens Nvidia event officielt deres nye serie af gaming grafikkort. Op til lanceringen har der været et væld af leaks, og masser af detaljer er løbende dukket op, men nu har vi det fra hestens egen mund.

nvidia-ampere-jensen-huang.png

Hesten er i Nvidia sammenhæng, som altid, Jensen Huang, der i sin efterhånden ikoniske læderjakke tog imod hjemmefra eget køkken. Det er her annonceringerne har fundet sted, siden COVID-19 lukkede ned for live events i starten af året. 

Der var flere emner oppe og vende i den ca. 40 minutter lange præsentation, men i denne her artikel har vi fokus på de nye grafikkort. Lidt som vi havde forventet, baseret på de lækkede oplysninger inden eventet, så blev der i dag præsenteret tre nye grafikkort baseret på den nye 8nm Ampere arkitektur. Den nye arkitektur inkluderer anden generations Ray Tracing Cores sammen med tredje generations Tensor Cores, og det hele på et pcb med en PCIe 4.0 interface. 

ampere-anden-generation-rtx.png

Selv om Jensen Huang startede i midten af feltet og præsenterede deres RTX 3080, som deres nye Flagship grafikkort til gaming, så var der alligevel noget over det. Det nye topkort fra Nvidia, og formodentligt den nye konge inden for gaming, er RTX 3090 grafikkortet. Nvidia har skruet op for deres markedsføring, og hvor de kaldte RTX 2080Ti for verdens første ægte 4K grafikkort, så har de nu oppet sig og kalder RTX 3090 for verdens første 8K Gaming grafikkort. 


Imponerende specifikationer

RTX 3090 er et monster af et kort og kommer ind med en GA102-300 GPU chip. Den er pakket med 10496 CUDA cores, så altså betydeligt mere end de 5248 CUDA cores, som leaks ellers havde lagt op til. Det er parret sammen med 24 GB GDDR6X RAM på en 384 bits memory bus. De spritnye hurtige RAM kører ved 19.5 Gbps, hvilket betyder, at vi på papiret ihvertfald, topper med en memory bandwidth på 936 GB/s. 

rtx-3090-ampere-grafikkort-nvidia.png

Det er altså i den grad imponerende tal, som følger med RTX 3090 kortet. Kortet blev annonceret med en pris på 1499 dollars, og vil kunne købes fra d. 24. september.

Næste trin på stigen er RTX 3080 kortet, som kommer med en GA102-200 GPU med 8704 CUDA cores. Det er på RTX 3080 parret sammen med 10 GB GDDR6X RAM på en 320 bits memory bus. Det giver en maksimal bandwidth på 760 GB/s.  

rtx-3080-grafikkort-nvidia.png

RTX 2080 kortet kommer ind med en pris på 699 dollars og vil være tilgængeligt allerede fra d. 17. september. 

Det sidste trin på stigen, i den her omgang ihvertfald, var RTX 3070 grafikkortet, der kommer med en GA104 GPU chip med 5888 CUDA cores. Her får man ikke glæde af de nye hurtigere RAM, og får i stedet for 8GB GDDR6 RAM på en 256 bits memory bus. 

rtx-3070-ampere-grafikkort-nvidia.png

For RTX 3070 lander prisen på 499 dollars, og Nvidia melder selv ud, at RTX 3070 grafikkort skulle være hurtigere end det nuværende topkort RTX 2080Ti. RTX 3070 lander på et endnu ikke helt fastsat tidspunkt i oktober. 

Det var altså på papiret nogen imponerende grafikkort, som Nvidia havde med til bordet her til aften. Både i toppen imponerede de med det massive RTX 3090 kort, som ser ud til at kunne sætte en hidtil uset standard for gaming ydelse. 10496 CUDA cores sammen med 24 GB lynhurtigt GDDR6X RAM bliver spændende at se i aktion. 

rtx3070-performance-vs-rtx-2080ti.png

Nederst i stakken er det dog også meget spændende at se, om RTX 3070 kan leve op til den ydelse som Jensen Huang lovede. Hvis et nyt kort kan komme ind med en pris på “kun” 499 dollars og yde bedre end et RTX 2080Ti, så bliver det i sandhed spændende at være PC gamer. 

Vi vil naturligvis afvente uafhængige tests og benchmarks, for at kunne se om tingene holder i virkeligheden. Indtil nu har vi jo ikke andet end Nvidias egnet pressemateriale at gå ud fra.


Ny køling

Sammen med de nye kort fik vi nu også officielt set nærmere på den nye køleløsning på RTX 3090 og RTX 3080 kortene. Vi har naturligvis allerede set lidt til det igennem lækkede billeder, men nu får vi Nvidias tanker bag designet også. 

nvidia_ampere-pcb.png

Den nye køler har to blæsere med en placeret oven på grafikkortet og en på undersiden. Det kombineret med et imponerende kompakt printkort, GPU chippens størrelse taget i betragtning, er med til at give en ny køledynamik. 

Begge blæsere trækker kold luft ind fra bunden af kortet. Den ene blæser så den varme luft direkte ud på bagsiden af kortet, mens den anden blæser det ud i toppen. Herfra er det så meningen, at kabinetblæserne skal sende det videre ud af kabinettet. 

rtx-3000-series-cooling.png

Det burde altså hænge rigtigt godt sammen med standard airflow i det fleste kabinetter, men det betyder også, at det er en køleløsning der måske ikke er specielt godt egnet til lodret monterede grafikkort. Her vil alt den varme luft blive blæst ind imod bundkortet. Det kunne potentielt være med til at skabe en lomme af varm luft, som kunne være med til at give problemer for M.2 SSDer eller lignende, som er monteret på kortet. 

Gainward-GeForce-RTX-3090-GeForce-RTX-3080-Graphics-Cards_12.jpg

Som det altid er tilfældet, så vil der dog være andre løsninger tilgængelige via parterkortene. Vi har allerede set billeder af kort fra blandt andet ASUS og Gainward, som ligger mere i tråd med de kort vi kender fra RTX 2000 serien. 

En ting som der ikke blev talt om under præsentationen, var det nye 12pins stik til strømmen. Det blev ikke nævnt overhovedet, men det nye stik kan dog ses på billeder af de nye grafikkort fra Nvidia, så det er også endeligt bekræftet på alle tre af de nye grafikkort. 

rtx-3070-12-pins-power.png

Billeder af partner kort har dog allerede vist, at der vil være kort med en mere “normal” konfiguration. Nvidias partnere har ret stor frihed til selv at tilpasse den slags som de vil. 

Næste trin er så at vente på, at kortene bliver sluppet fri og vi kan se uafhængige tests af ydelsen. Vi håber naturligvis også at få besøg af nogen af de nye kort, så hurtigt som muligt, her på Tweak, og ellers så holder vi skarpt øje med vores tech kollegaer rundt om på nettet.

AMD må svede

Det var dog alt i alt en spændende præsentation fra Nvidia. De nye ting de har sat på markedet kommer helt sikkert til at skubbe til udviklingen inden for PC gaming og spiludvikling. I en tid hvor vi har den næste generations af konsoller lige om hjørnet tager Nvidia kampen op for PC folket. Hvor de nye konsoller sigter efter 4K gaming bryder Nvidia rammerne, og går efter 8K gaming med Ray Traceing. 

Det store RTX 3090 kort er naturligvis kun for de meget få, men teknologien gavner også længere nede i familien af RTX 3000 grafikkort. At Nvidia nu sender et RTX 3070 grafikkort på markedet som kan udfordre et RTX 2080Ti er vildt og det er endnu mere vildt at de gør det med en pris på kun omkring 4000 kroner. På en generation er prisen for ydelse på det niveau blevet halveret! Det er en af de bedste nyheder for PC gaming folket længe. 

Det betyder også, at AMD kommer til at være meget udfordret for at kunne hive noget op af hatten, der kan slå Nvidia. Jeg håber bestemt stadig at de ligger inde med noget, der kan tage kampen op, men det er svært at forestille sig nu. Med et kort som RTX 3070 har Nvidia sat sig ret solidt på price to performance tronen. Og oven i det skal vi jo også huske, at vi HELT sikkert ikke er færdige med at møde Ampere familien. 

Vi følger naturligvis udviklingen her på siden, så følg med på Tweak.dk for flere detaljer om de nye grafikkort fra Nvidia. 

Vores partnere