Rygte: Nvidia RTX 3090 Super lanceres i slut 2021

Nvidia RTX 3090 Super lanceres i slut 2021
Ifølge et nyt rygte, er Nvidia klar med en endnu stærkere udgave af RTX 3090, på slutningen af året.

Selvom det stadig er svært at få fat i et grafikkort, stopper det ikke Nvidias planer. Nvidia planlægger nemlig at lancere en eller flere RTX 30 Super-grafikkort på slutningen af året, ifølge de seneste rygter.

Flere detaljer om et RTX 3090 Super grafikkort er nemlig dukket op, og det ser ud til at blive en virkelig kraftig sag.

RTX 3090 Super forventes at blive bygget på en GA102 GPU med hele 10752 CUDA-kerner og endnu hurtigere hukommelse end tidligere. Hukommelsen forventes at være på samme mængde - 24GB GDDR6X, men hurtigere end RTX 3090. Det rygtes nemlig at RTX 3090 Super bliver det første Nvidia RTX 30 grafikkort med 21 Gbps hukommelse, hvilket bringer båndbredden op på over 1TB/s. 

Brugeren @Greymon55 på Twitter hævder desuden, at RTX 3090 SUPER har en TDP på over 400W, mens @kopite7kimi peger på 450W. Ligemeget hvad, bliver det uden tvivl en kraftig og strømslugende GPU.


Det vides ikke præcis hvornår Nvidia præsenterer RTX 3090 Super, eller hvorvidt de også planlægger at lancere andre kort i RTX 30 Super-serien


Billede og kilder: Wccftech