Informationerne stammer fra Kina via Channel Gate, hvor der hævdes, at NVIDIA muligvis øger udbuddet af sine ældre Turing-baserede mainstream-grafikkort for at tackle mangel på GPU’er i spilsegmentet.
Det er en hård tid for gamerne, især dem der solgte deres grafikkort for at få fat i de nye serier. Markedet for gaming-grafikkort har været plaget af problemer forårsaget af kryptomining og også den utilstrækkelige levering af GPU'er generelt fra både AMD og NVIDIA. I flere rapporter er det blevet udtalt, at manglen fortsætter indtil udgangen af 2021, hvilket efterlader mange uden et ordentligt grafikkort til spil i hele 2021.
For et par måneder siden besluttede NVIDIA at øge udbuddet af sine Turing-baserede GeForce RTX 2060 og den Pascal-baserede GeForce GTX 1050 serie til DIY og OEM-segmenter for at bistå det hårdt trængte mainstream-segmentet. Nu planlægger virksomheden at introducere endnu et af sine populære grafikkort, den Turing-baserede GeForce GTX 1650, i detailsegmentet. Teknisk set bliver kortet ikke genindført, da dets produktion endnu ikke er afsluttet, men i stedet planlægger NVIDIA at øge udbuddet af kortet for at imødekomme efterspørgslen fra casual gamere.
Kilden hævder, at forsendelserne af NVIDIA GeForce GTX 1650 forventes at stige i april, og flere Turing TU117 GPU'er vil komme ind på markedet inden maj 2021. Grafikkortet er på ingen måde et high-end grafikkort, da det ”kun” har 896 CUDA cores, op til 1590 MHz clock og har 4 GB GDDR6 RAM, der låses ved 12 Gbps på tværs af et 128-bit businterface. Kortet har en TDP på 75 Watt.
$ 399 USD er i øjeblikket er den laveste pris, du kan finde NVIDIA GeForce GTX 1650 til, og det er en 2,5 gange højere pris end MSRP på $ 149 US, som kortet blev introduceret til. At øge udbuddet kunne meget vel også påvirke priserne.
Source & Image credit:
Channel Gate, NVIDIA