Så vild er Radeon RX 6000 serien

6800 XT GPU november
AMD har fremvist flere af sine egne Radeon RX 6000-benchmarks og tegner dermed et billede af, hvordan deres nye Radeon RX 6000 grafikkort står mod NVIDIA.

AMD hævder, at deres kommende Radeon RX 6000 GPU'er i gennemsnit er hurtigere deres kolleger fra NVIDIA, og de er villige til at bakke deres påstand op med rå data ... deres egne vel og mærke.

Ud over de benchmarks, AMD fremviste under Radeon RX 6000 seriens lancering, har AMD nu sendt nye, og mere detaljerede benchmarks ud over rampen. Disse benchmarks blev afviklet ved hjælp af følgende spil: Battlefield V, Borderlands 3, CoD: Modern Warfare, The Division 2, Doom Eternal, Forza Horizon 4, Gears 5, Resident Evil 3, Shadow of the Tomb Raider og Wolfenstein Youngblood.

Ti spil i alt blev afviklet ved 1440p og 2160p ved højeste preset. Til sammenligning inddragede AMD konkurrentens RTX 3090, RTX 3080 og RTX 2080 Ti grafikkort til sammenligning, og alle disse resultater er offentliggjort på AMD’s hjemmeside.

Testbænken bestod af den endnu ikke frigivne Ryzen 9 5900X og 16 GB 3200 MHz RAM. Processorens unikke Smart Access Memory-funktion blev aktiveret, hvilket angiveligt øger systemets samlede ydeevne ved at dele ressourcer mellem processoren og grafikkortet.

 Avarage framerates RX 6000.JPG

Ved 1440p synes RX 6900 XT i gennemsnit at slå RTX 3090 med 7%. RX 6800 XT er 9% hurtigere end RTX 3080, og RX 6800 overgår RTX 2080 Ti (næsten svarende til RTX 3070) med 19%.

I 4K-benchmarks strammes margenerne lidt. RX 6900 XT slår RTX 3090 med 3%, RX 6800 XT er kun 4% hurtigere end RTX 3080, og RX 6800 kan let slå RTX 2080 Ti med 15%.rx 6000 serien sammenlignet med RTX serien.JPG

rx 6000 serien sammenlignet med RTX serien amd test.JPG

Der er et par andre interessante resultater, som gennemsnittene ikke afslører:

- Selvom RX 6900 XT i gennemsnit er det hurtigste kort, slår den kun RTX 3090 i halvdelen af spillene.

- Forza Horizon 4 og Battlefield V favoriserer AMD-kort på en mere overbevisende måde. I begge titler, ved 1440p, indtog AMD’s kort først, andet og tredjepladsen.

- Den eneste gang RTX 3080 var i stand til at slå RX 6900 XT var i Division 2 på 4K.

- RTX 2080 Ti kom sidst i hver benchmark. Denne GPU's ydeevne er tæt på det nye $ 500 RTX 3070.

Selvom konklusionen ikke kan færdiggøres, før anmeldelserne kommer online, ser AMD ud til at have gode kort på hånden med deres seneste udspil, og især funktioner som Smart Access Memory, ser ud til at blive en altafgørende faktor på AMD.

Samlet set ser AMD’s Big Navi GPU'er imponerende ud på papiret.