Vi skal i denne test tage et nærmere kig på et budgetvenligt kabinet fra produenten Antec. Nærmere betegnet er det deres Three Hundred Two kabinet, der står for tur. Der er tale om et miditowerkabinet til gameren, som ønsker et billigt kabinet, der stadig har lidt features at byde på. Uden at røbe for meget kan vi af features på Three Hundred Two blandt andet nævne støvfiltre, to inkluderede blæsere, support for 318 mm grafikkort og meget, meget mere. Ønsker du alle detaljerne, så klik ind på testen.
Antec er en af de store spillere på kabinetmarkedet, og vi har her på siden efterhånden kigget på alt, hvad de har at byde på. Der er dog enkelte modeller, som stadig mangler en grundig tur forbi vores testbænk. Et af disse kabinetter er deres Three Hundred Two gamerkabinet, som er budgetvenligt og byder på det karakteristiske "gamerdesign” fra Antec.
Der er tale om et miditower i sort, som befinder sig i 500 kroners-området. Med i prisen får man blandt andet to inkluderede blæsere, indbyggede støvfiltre og et solidt konstrueret kabinet. Kig med på de næste par sider, hvor vi tager er nærmere kig på alle detaljerne og finder ud af, om Three Hundred Two er pengene værd.
Få overblikket:
Du kan altid finde aktuelle priser på dit næste hardwarekøb på PriceRunner.dk. Klik på banneret herunder for at komme direkte til siden.
Specifikationer:
Blæser support:
Galleri
Med introduktionen og de kolde facts på plads kan vi nu tage det første kig på selve kabinettet. Nedenfor starter vi ud med to billeder fra hver side af kabinettet. Vi kan se, at det på begge sider er muligt at montere en 120 mm blæser.
På den venstre side vil blæseren sørge for frisk luft til grafikkort, mens den på højre side vil hjælpe til med at holde CPU’en kølig. Ganske godt tænkt af Antec, selvom det ikke er første gang, vi ser dette. Der er dog ikke støvfilter monteret på nogen af siderne.
Frontpanelet finder vi øverst på fronten af Three Hundred Two kabinettet. Dette består af to USB 3.0
porte, lyd ind/ud samt en power- og resetknap med indbyggede LEDs. I bunden af fronten finder vi et diskret Antec logo, mens resten af fronten ellers består af metalgitter for maksimalt airflow.