PC Build Guide med MSI

MSI Gaming Build
Det er blevet tid til en Build Guide, og i denne omgang har vi, i samarbejde med MSI, taget et kig på en gaming PC, med et udvalg af komponenter fra MSI. Vi laver en trin for trin guide til samling af systemet.

SPONSORERET INDHOLD: DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET AF MSI

Komponenter

Dagens system er med fokus på gaming, og naturligvis også krydret med lidt RGB styling. Det er et AMD baseret system på CPU siden, sammen med et Nvidia grafikkort. Udvalget af komponenter, som MSI har sendt forbi til projektet, er følgende.


MSI MAG B650 Tomahawk WiFi

MSI MAG B650 Tomahawk WiFi.jpg

MSI MAG B650 Tomahawk WiFi bundkortet er baseret på det lidt mindre B650 chipset fra AMD, men kommer stadig med features nok til langt de fleste. Vi får blandt andet muligheden for hurtig PCIe 4.0 M.2 SSD lager, sammen med gode netværksmuligheder med både 2,5G LAN og WiFI 6E.


AMD Ryzen 7600X

AMD Ryzen 7600X CPU.jpg

AMD Ryzen 7600X er en CPU med seks kerner og 12 tråde og en base clock på 4,7 GHz og en Boost Clock op til 5,3 GHz. Det giver os et fornuftigt fundament for en gaming PC, uden at sprænge budgettet. 


MSI MAG Coreliquid C360

MSI MAG CoreLiquid C360.jpg

Den store 360mm køler skal være med til at sikre, at vi både får et køligt system, så vores CPU yder optimalt. Det vil også sørge for, at der er kølepotentiale nok til, at blæserne ikke behøver at køre på fuldt skrue for at opnå gode temperaturer. Slutteligt skader det jo heller ikke, at den er forsynet med rigeligt RGB, som kan koordineres med resten af systemet. 


Kingston FURY Beast DDR5-6000

Kingston Fury Beast DDR5 RAM.jpg

Til vores system i dag bruger vi et sæt Kingston FURY Beast DDR5-6000 på 32GB, fordelt på to 16GB RAM moduler. Så er vi sikret RAM nok til selv de mest krævende spil og programmer og har også lidt fremtidssikring. 


MSI Spatium M461 1TB M.2 SSD

MSI Spatium M461 M2 SSD.jpg

PCIe 4.0 interfacet giver os med Spatium M461 mulighed for læsehastigheder helt op til 5000 MB/s og skrivehastigheder op til 4200 MB/s. Mere end rigeligt til gaming og kapaciteten på 1TB giver et godt udgangspunkt til både styresystem og spil. 

Hvis man vil have mere plads senere, så understøtter vores MSI MAG B650 Tomahawk WiFi bundkort op til tre M.2 PCIe 4.0 pladser, så det er let at opgradere senere. 


MSI RTX 4060Ti Gaming Trio X

MSI RTX 4060Ti Gaming X Trio grafikkort.jpg

Grafikkortet er den fysisk store variant i MSI’s Gaming X serie af RTX 4060 Ti grafikkort. På den måde følger den gode køling også med over på grafikkortet, og vi kan sikre optimal køling. 

MSI RTX 4060Ti Gaming Trio X kan nyde godt af de nye teknologier, som Nvidia har på deres nyeste 40 serie af grafikkort. Hvis I vil have en mere grundig gennemgang af RTX 4060 serien fra MSI, har vi en god guide lige her. 


MSI MAG Ai1300P Pcie5

MSI MAG Ai1300P Pcie5.jpg

MSI MAG Ai1300P Pcie5 er en solid strømforsyning på den nyeste ATX 3.0 standard, hvilket betyder at den er klar til fremtidens standarder, for strømlevering og ikke mindst stik. 

Den kommer med det nye 12VHPWR stik, som benyttes på mange af de nyeste grafikkort. Lige i vores tilfælde her tjener det dog mest som fremtidssikring, da vores grafikkort kommer med et almindeligt 8 pins PCIe stik.

MSI MAG Ai1300P Pcie5 er fuldt modulær, hvilket vil sige, at vi kun behøver at rode med de kabler vi rent faktisk skal bruge. Samtidigt er kablerne også lækre og sleevede, så de bliver lækre at se på og arbejde med.

Den store størrelse på 1300W er måske lidt overkill til systemet her, men det kombineret med ATX 3.0 standarden betyder, at det er en strømforsyning der kan leve mange år endnu. MSI tilbyder også op til 10 års garanti på MSI MAG Ai1300P Pcie5, så de står inde for kvaliteten.   


MSI MPG Velox 100R

PXL_20231002_123153857.MP.jpg

Sidst men ikke mindst skal det hele naturligvis også samlet et sted, og det bliver i et MSI MPG Velox 100R kabinet. Det er et fleksibelt kabinet med masser af plads til selv større grafikkort og CPU køling. 

MSI MPG Velox 100R kommer med fire 120mm ARGB blæsere fra MSI, mens der er plads til i alt ni fordelt i hele kabinettet, hvis man vil gå efter maksimal køling. 


Samling af systemet

Når alle komponenterne er på plads, så er det blevet tid til at samle systemet. Selv om det kan virke som en stor og måske lidt skræmmende opgave, hvis man ikke har gjort det før, så er det ret ligetil når man deler det op i bidder.


Forberedelse

Det kan godt betale sig at lave lidt forberedelse, inden man kaster sig helt ud i projektet. Det første trin er naturligvis at sikre sig, at man har alle de komponenter man skal bruge. En god ide er også at se dem igennem for at sikre sig, at der ikke er nogen der har tydelige fejl. 

Specielt hvis man bestiller sine dele på nettet kan tingene, efter at have været en tur igennem hænderne på PostNord, GLS eller en anden leveringsservice, allerede have haft et hård liv. Hvis kasserne er hele, så kan man dog heldigvis godt gå ud fra at alt er godt.

MSI Gaming Build alle dele.jpg

Når jeg samler et nyt system, foretrækker jeg at samle så meget som jeg kan uden for kabinettet. Det er som regel lettere at samle delene på bundkortet uden for kabinettet, da det giver masser af plads at arbejde på. Ofte kan det fx også betale sig at montere din CPU køling. 

Alt det betyder, at der er færre dele der skal rodes med, når tingene kommer ind i kabinettet, hvor det hurtigt kan blive lidt indeklemt. 


Test uden for kabinettet

En anden ting jeg foretrækker, med et nyt system, er også at teste alle komponenterne uden for kabinettet. Der er ikke noget i vejen for at samle hele systemet og tilslutte strømmen uden for kabinettet. 

Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at det gør det muligt at sikre sig at alle komponenterne virker uden fejl. Selv om der ret sjældent er fejl på helt nye hardware dele, så foretrækker jeg at opdage evt. fejl inden det hele er klemt inde i et kabinet. 

På den måde er det lettere at fejlsøge og evt. udskifte dele, som evt. har fejl eller som måske ikke er monteret helt rigtigt. 

Metoden jeg bruger er at placerer bundkortet på kassen, som det kom i, og så samle det hele på et bord med god plads. Ved at gøre det på den måde, er der masser af plads at arbejde med og man kan se delene fra alle sider, hvis man skal fejlfinde. 


Installation af CPU

Det centrale sted at starte er i min bog helt naturligt CPU’en. Vores AMD Ryzen 7600X er heldigvis dejlig let at installere, efter at AMD skiftede til LGA CPU’er uden pins i bunden. 

CPU Socket beskytter.jpg

Nu skal man i stedet for være opmærksom på de pins, som er placeret i bundkortets CPU socket. De kan være ret skrøbelige og det er også derfor bundkortet kommer med et cover over den del. 

Frigør låsen på CPU Socket MSI Gaming Build.jpg

For at installere CPU’en er det blot at løsne den lille arm på siden af bundkortets CPU socket. Herefter kan man vippe fastspændingsbeslaget op og se de mange pins. 

Se efter trekanten på CPU.jpg

Det er vigtigt at vende CPU’en rigtigt, men det er heldigvis let. I det ene hjørne af CPU’en er den markeret med en lille trekant, og det er så blot at få den til at passe med det tilsvarende hjørne med en lille trekant på bundkortet. 

Trekanterne skal lines på for CPU installation MSI Gaming Build.jpg

Herefter lukker du beslaget ned igen og fastspænder armen, hvilket gerne skulle få det lille plastdæksel til at hoppe af. 

Montering af CPU i bundkort MSI Gaming Build.jpg

Gem endeligt det i kassen, da det er rart at have, hvis man på et tidspunkt skal sende bundkortet til service eller vil sælge det. 


Montering af M.2 SSD

Inden der kommer for meget andet på bundkortet, synes jeg det er rart at få de M.2 SSD’er på plads som skal bruges. 

I vores tilfælde er det en enkelt MSI Spatium M461 1TB M.2 SSD, som skal bruges. Vores bundkort har plads til i alt tre M.2 SSD’er. De to af pladserne har en heatsink placeret over M.2 pladsen, og er meget praktisk også markeret med 01 og 02. 

MSI Bundkort M2 pladser og PCIe slots

Hvis det ikke er tilfældet på dit bundkort, kan det dog godt betale sig at læse manualen til bundkortet, og se hvilken plads der anbefales at bruge, som den første. 

Det er ikke altid, at alle M.2 pladser på et bundkort har de samme interface hastigheder. Så hvis man placerer en hurtig M.2 SSD i en langsom plads, vil man miste ydelse. 

Fjern heatsink på m2 pladen.jpg

På vores MSI MAG B650 Tomahawk WiFi bundkort skal vi fjerne den præinstallerede heatsink, ved at skrue de to skruer ud, for at få adgang til M.2 pladsen nedenunder. 

M2 SSD MSI Spatium M461 se efter hakket.jpg

Herfra er det blot at skubbe M.2 SSD’en på plads. Her skal man være opmærksom på, at vende den rigtigt, men det er let klaret, ved at se efter det lille hak i den ene ende. Det skal line op med det tilsvarende hak i stikket på bundkortet. 

M2 SSD MSI Spatium M461 line hakket op.jpg

M.2 SSD’en skal bare skubbes på plads og så vippes ned på plads. På nogen bundkort skal den skrues på plads, men på MSI MAG B650 Tomahawk WiFi bundkortet er der en praktisk lille plastisk tap til fastholdelse, som gør det super let. 

Fastspænding af M2 SSD i bundkort.jpg

Herefter er det bare at skrue vores heatsink tilbage på plads og så er vi klar. 


Montering af CPU køler

Næste trin er at montere CPU køleren, hvilket også er lettere at gøre uden for kabinettet, hvor der er masser af plads.

De fleste nye AIO vandkølere kommer med monteringsbeslag til både AMD og Intel bundkort, og til at starte med skal vi sikre os at vi bruger det rigtige beslag, hvilket i vores tilfælde er til AMD. De forskellige skruer osv er markeret i kassen, så det er til at finde de rigtige. 

Markering af poser til tilbehør til AIO køler MSI Gaming Build.jpg

Planen er at montere radiatoren med blæserne i toppen af kabinettet, når vi kommer dertil. Derfor kan vi allerede nu tænke over, hvordan blæserne skal monteres på radiatoren. 

Jeg synes det skal monteres, så vi kan nyde godt af det RGB LED lys der er på blæserne. Derfor vil jeg montere dem på den side af radiatoren, som kommer til at vende ind i kabinettet. Herfra vil de trække luft igennem radiatoren, og blæse det ud af toppen på kabinettet.

Juster kablerne på din MSI køler inden montering.jpg

Inden jeg monterer selve kølehovedet på CPU'en, vil jeg montere blæserne for at skulle rode så lidt som muligt med det bagefter. For at gøre kabelstyringen lettere, når tingene skal monteres i kabinettet, kan det godt betale sig at sørge for, at kablerne til blæserne alle sammen kommer til at vende, så kablerne er rettet mod bagsiden af kabinettet.

Inden kølehovedet monteres, skal der kølepasta på CPU’en. Det er for at sikre optimal varmeoverførsel fra CPU til køler. Uden kølepasta opnår man langt fra lige så god køling som med.

 
Klistermærke på kølehoved MSI Gaming Build.jpg

På nogen AIO løsninger er der præmonteret kølepasta på kølehovedet, så inden man gør mere, bør man lige se efter om det er tilfældet. En anden ting at tjekke er, om der er et klistermærke over kølehovedet. Det er der ofte for at beskytte mod ridser osv, men det er super vigtigt, at man får pillet det af inden montering.

MEdfølgende kølepasta MSI Gaming System

På vores MSI MAG Coreliquid C360 køler er der ikke præmonteret kølepasta, men der er et klistermærke, som skal af. 

Når der skal kølepasta på en CPU, er det vigtigt at få den rette mængde på. Både for meget eller for lidt kølepasta, kan føre til mindre end optimal køling. På de nye AM5 CPU’er fra AMD er en god metode at bruge, at placere fem små klatter af kølepasta fordelt på CPU’en. 

Kølepasta på AMD Ryzen 7600X CPU til MSI Gaming build.jpg

Frie små i hjørnerne og en lidt større i midten. Når kølehovedet så monteres og spændes fast, vil kølepastaen fordele sig over hele CPU'ens overflade og sikre god varmeoverførsel.

Montering af MSI MAG CoreLiquid C360 kølehoved AIO.jpg

Med de rette beslag på plads er det blot at følge vejledningen i manualen til køleren, for at montere vores AIO køler. Det er dejligt let på AMD bundkort, da vi ikke skal skifte noget ud eller montere noget på selve bundkortet. Vi bruger blot de beslag, som allerede er på bundkortet. 


Montering af RAM

Næste trin er montering af RAM. Her er det vigtige at være opmærksom på, at de monteres i de rigtige RAM slots på bundkortet. Vi har to RAM moduler og der er fire pladser til dem på bundkortet. 

Vi vil naturligvis gerne gøre brug af Dual Channel mulighederne, når vi har to RAM moduler, og derfor skal de monteres rigtigt. På vores MSI MAG B650 Tomahawk WiFi bundkort har MSI været så venlige at lave en vejledning direkte på kortet. Her kan vi se et lille diagram, der viser, hvilke to RAM slots der skal bruges først. 

RAM diagram på MSI MAG B650 Tomahwak WiFi.jpg

Alternativt kan man tjekke i manualen til bundkortet, hvis man ikke kan se det på bundkortet som her. 

RAM skal også vende rigtigt, når de monteres i bundkortet. Helt som på vores M.2 SSD, så er der i bunden, hvor de monteres et lille hak. Det skal naturligvis passe med det tilsvarende hak i RAM slot pladsen i bundkortet. 

RAM montering se efter hak MSI Gaming BUild.jpg

På RAM slot pladserne på bundkortet er der typisk en lille kliplås, der holder RAM modulerne på plads. Her er der en på hver side, men på nogen er det kun på den ene side. Vip dem til side og så er vi klar til at montere vores RAM. 

Montering af Kingston RAM i MSI Gaming uild.jpg

Når man har sikret sig at de vender rigtigt, er det bare at skubbe dem på plads med et jævnt tryk i begge sider, til de klikker på plads og låsen på begge sider klikker på plads.


Klargøring af strømforsyning

Nu er vi klar til at få strøm på de forskellige dele, så det er på tide at finde strømforsyningen frem. 

MSI MAG Ai1300P Pcie5 modulær PSU.jpg

Vores MSI MAG Ai1300P Pcie5 er fuldt modulær, hvilket vil sige at alle kablerne kan tages af. Så vi skal finde de kabler frem, som vi skal bruge og have sat dem i strømforsyningen. Så her bør man tjekke alle de forskellige komponenter efter, for at se hvilke strømstik de kræver og evt. se, om der er funktioner i kabinettet, som også kræver strøm. Det kan være ting som hubs til blæser eller RGB styring. 

Modulær PSU MSI Gaming Build.jpg

I vores tilfælde skal vi bruge et 24 pins stik til bundkortet, som suppleres af yderligere to 8-pins EPA stik til CPU’en i toppen af bundkortet. Ud over det så skal vi bruge et 8-pins PCIe stik til grafikkortet og til sidst et SATA stik, som skal drive den RGB LED hub, som er placeret i kabinettet. 

PXL_20230929_114222094.MP.jpg

Det er i alt fem kabler, som vi skal have fundet frem fra kassen. De enkelte stik er som regel markeret, så man kan se hvad de skal bruges til. Det er også tilfældet her, hvor kablerne er ret diskret markeret. Den ende hvor de er markeret, skal bruges i de respektive komponenter, mens den anden skal i strømforsyningen. 

På samme måde er MSI MAG Ai1300P Pcie5 strømforsyningen også tydeligt markeret til stikkene. Stikkene er dog også lavet, så de ikke kan monteres forkert med andet end vold.


Test uden for kabinet

Hvis du, som jeg selv foretrækker det, gerne vil teste tingene uden for kabinettet, så er det nu vi er klar til det. Det er blot at placere bundkortet på kassen, hvor jeg også har samlet alle delene og så ellers slutte strøm og kablerne til CPU køleren til. Der er ikke noget problem i at gøre alt det uden kabinettet. 

Når det hele er tilsluttet, så kan man lave et test boot, for at se om alt virker som det skal inden det kommer i kabinettet. Fordelen er, som jeg var inde på tidligere, at det er meget lettere at fejlfinde uden for kabinettet, hvis der skulle være et problem et sted.

Bunkort klar til test uden for kabinettet.jpg

Fordi man på de nye Ryzen CPU’er alle sammen kommer med onboard grafik, kan vi blot tilslutte vores skærm til HDMI eller DisplayPort stikket på bagsiden af bundkortet og bruge det til den indledende test. 

HSMI stik i bundkort til test af MSI Gaming Build.jpg

For at tænde systemet uden at have en power knap, som man tilslutter via kabinettet, kan man lave en lille kortslutning af power stikket på bundkortet. 

MSI Gaming Build kortslutning af power knap.jpg

Det finder man typisk i bunden af bundkortet. Det er blot at holde en skruetrækker på de to ben, som skal bruges til power knappen, og så opnår man den samme effekt, som hvis man havde trykket på knappen og systemet skulle gerne starte op. 

Test Boot MSI Gaming Build.jpg

Herfra får man forhåbentligt et problemfrit system boot og alle delene virker. Nu kan man så allerede installere Windows, hvis man vil eller rykke videre til at flytte komponenterne til kabinettet.


Installation i kabinettet

Så er vi klar til at få det hele rykket over i kabinettet og fastmonteret. Første skridt i den proces, er for mig altid at få strømforsyningen på plads. På den måde kan man få kablerne trukket derhen, hvor de skal bruges, uden at der er andre ting i vejen. Hvis der er nogen ting i kabinettet der skal bruge strøm, kan man også klare det først. I vores tilfælde var det den RGB hub, som er med kabinettet der skal bruge et enkelt SATA stik. 

CPU kabler trukket til MSI Gaming Build.jpg

Når strømforsyningen er på plads og kablerne trukket hen hvor de skal bruges, så er det tid til bundkort og køling. I vores tilfælde er det hele nu en samlet enhed, med bundkort, CPU, RAM, lager og køling alt sammen monteret. 

Her er en god ide at fjerne sidepanelerne på kabinettet og ligge det fladt ned på bordet, og så løfte bundkortet over på plads. 

MSI MAG B650 Tomahawk WiFi backplate.jpg

Fordi vi har gjort arbejdet uden for kabinettet, kan det hele flyttes på en gang, uden at vi skal bekymre os om pladsen. Jeg plejer at løfte bundkortet på plads via køleren og forsigtigt få det på plads. Vores bundkort kommer med præmonteret backplate, men hvis det ikke er tilfældet på dit bundkort, skal du huske at få den på plads INDEN du monterer bundkortet. 

Bundkortet skal monteres, så skruehullerne liner op med de standoffs der er i kabinettet. Det er som regel let nok at ramme, hvis man samtidigt sigter efter at få sin backplate til at passe. Der er i alt ni punkter, der skal passe imellem bundkort og kabinet. 

MSI Gaming Build Bundkort montering i kabinet.jpg

Jeg lader bare kølerens radiator med blæsere hænge ud over siden, indtil jeg har skruet bundkortet på plads med de ni skruer. 

Inden jeg rykker videre til at montere radiatoren i toppen af kabinettet, vil jeg sørge for at montere 24-pins stikket og de to 8-pins CPU stik i kabinettet. Specielt de to CPU stik i toppen af bundkortet kan være svære at komme til, når først radiatoren er på plads. 

Til monteringen af radiatoren har MSI heldigvis gjort det dejligt let at komme til fra toppen af kabinettet, hvor den let kan skrues fast fra ydersiden. 

MSI Gaming Build radiator skruer.jpg

Når alt det er på plads, skal vi forbinde de kabler, som kommer fra kabinettet. Det er tingene fra frontpanelet som lyd, USB og power knappen.

Her er det en god ide at læse manualen til dit bundkort for at sikre dig at tingene bliver placeret rigtigt. I vores tilfælde skal vi forbinde lyd, 2x USB og så forbindelsen til power og reset knap. MSI har i MSI MPG Velox 100R kabinettet samlet alle stikkene fra frontpanelet i et samlet stik, så det er dejligt let at sætte i. 

Front IO kabler montering MSI Gaming Build.jpg

Sidst men ikke mindst skal vi naturligvis også forbinde de mange kabler, til de i alt syv blæsere og deres RGB LED lys. Det er måske den mest omfattende kabelføringsopgave i hele systemet. 

Heldigvis er RGB stikkene fra de fire præmonterede blæsere i kabinettet, allerede forbundet til den RGB hub der følger med. Sammen med dem skal vi have de tre fra blæserne på MSI MAG Coreliquid C360 køleren. De er heldigvis lavet så de kan serieforbindes, så der kun skal gå et stik fra dem ned til vores RGB hub, hvor der meget praktisk lige netop er et stik i overskud. 

MSI Gaming Build kabelrod.jpg

Når lyset er på plads, skal de syv blæsere og pumpen i vores MSI MAG Coreliquid C360 forbindes til bundkortet. Her er der desværre ikke nogen blæser hub, så hvert stik skal forbindes til bundkortet for sig selv. Heldigvis er der netop syv blæserstik på bundkortet, sammen med et ekstra, dedikeret til AIO pumper. Man skulle næsten tro, MSI havde planlagt at disse komponenter skulle bruges sammen. 

Hvor meget man efterfølgende vil gøre ud af sin kabelføring er op til en selv. Der er god plads på bagsiden i kabinettet sammen med velcrobånd og fæstningspunkter til strips til at man kan sikre kablerne ret fint, hvis man vil bruge tiden på det. Der er dog også plads nok i bunden til, at man kan skubbe de fleste at kablerne ind på plads, og så blot gemme det bag sidepanelet, som skjuler det meste. 


Installation af grafikkort

Sidste trin i processen er at installere grafikkortet. Der kommer i kassen til MSI MPG Velox 100R kabinettet et beslag, så man kan montere sit grafikkort lodret i kabinettet. For at kunne det skal man dog tilkøbe et PCIe Riser kabel, som vi ikke har. 

MSI MPG Velox 100R PCIe beslag til grafikkort.jpg

Det betyder, at vi monterer grafikkortet på den normale vandrette måde direkte i bundkortet. Som udgangspunkt bør man bruge det øverste PCIe slot på bundkortet. Der er som regel en gummibeskytter på grafikkortets PCIe stik, som man skal huske at fjerne. 

PCIe beslag i MSI MPG Velox 100R kabinet.jpg

For at kunne få det på plads, skal man også huske at fjerne de nødvendige PCIe beslag bagerst i kabinettet, så kortet kan være der. I vores tilfælde skal der fjernes to beslag for at få plads til kortet.

Herefter er det blot at line PCIe stikket op med det rigtige PCIe slot på bundkortet og så trykke kortet på plads. Den lille lås på bundkortet klikker som regel tydeligt på plads, når kortet sidder rigtigt.

MSI Gaming Build Montering af MSI RTX 4060Ti Gaming X Trio.jpg

Sidste trin i dette stadie er at forbinde det 8-pins PCIe stik, som skal bruges til at give kortet strøm. 


Opstart og software

Så er vores system klar til at tage i brug. I mit tilfælde installerede jeg Windows på maskinen, mens jeg testede systemet uden for kabinettet, så her er den del klaret. 

Herfra er det så at installere den software som man skal bruge. For et system som det her vil det være meget nærliggende at få sine Game Launchers, som Steam, BattleNet, Epic Games osv på plads, og få gang i en masse lækker gaming med det nye system. 

MSI Gaming System Build

Der er masser af muligheder for RGB belysning i det nye MSI baserede system. Det kan enten styres via RGB knappen direkte på kabinettet, via den praktiske RGB HUB i kabinettet eller via MSI Mystic Light software igennem Windows. 

RGB Mystic Light MSI Gaming Build

At samle et nyt gaming system fra bunden kan virke som en stor opgave, men som jeg var inde på i starten, så er det et ret lige til og en overkommelig opgave, hvis man deler det op i bidder. 

Samlet set tog det mig omkring halvanden time at samle systemet. Dog ikke indregnet den tid, som det tog at installere Windows osv. 

RGB Mystic Light Gaming Build MSI PC

Er I selv blevet nysgerrige på den hardware, som MSI har lånt os til systemet her, så kan I finde link til alle delene lige her under og i starten af artiklen. 

SPONSORERET INDHOLD: DENNE ARTIKEL ER SPONSORERET AF MSI

Vores partnere