OnePlus 8T er officiel med 65W Warp Charge

OnePlus_8T_er_officiel_med_65W_warp_charge
OnePlus har netop præsenteret OnePlus 8T, der blandt andet byder på 65W Warp Charge opladning og en 120Hz skærm.

OnePlus har lanceret deres nyeste bud på en high-end smartphone, til en konkurrencedygtig pris - OnePlus 8T. 


Denne gang er der ikke nogen Pro-model, men 8T har lånt 120Hz skærmen fra 8 Pro, dog i en flad udgave. Skærmen på OnePlus 8T har desuden fået en A+ rating fra DisplayMate.

8T benytter sig af Snapdragon 865 chippen, hvilket understøtter 5G-netværket og WiFI 6. 8T har desuden et nyt og forbedret vapor chamber kølesystem, hvilket skulle holde temperaturerne godt nede.
Warp Charge 65 byder på ultra-hurtig opladning. Batteriet kan oplades fra 0 til 100 procent på kun 39 minutter, ifølge OnePlus. 15 minutters opladning, giver dig hele 40 procents strøm. Batteriet er på 4500 mAh, men er delt op i to batterier, hvilket muliggør den super-hurtige opladning.

OnePlus 8T Lunar Silver.png

OnePlus 8T benytter sig af et quad-kamera setup. Hovedsensoren er på 48 megapixels med optisk billedstabilisering, mens der er en 16 megapixels ultravidvinkelssensor, samt en 5MP makrosensor og en 2MP dybdesensor.

Mobilen kommer i en version med 8 GB RAM og 128 GB UFS 3.1 lagerplads, eller 12 GB RAM og 256 GB UFS 3.1 lagerplads. Telefonen kommer desuden med Android 11 ud af æsken.


Pris og tilgængelighed

Prisen på OnePlus 8T er 4.699 kroner for versionen med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Den store model med 12 GB RAM og 256 GB lagerplads koster 5.399 kroner.
Versionen med 128GB lagerplads kan købes i farven Aquamarine Green eller Lunar Silver, mens udgaven med 256GB udelukkende kommer i farven Aquamarine Green.


OnePlus 8T kan forudbestilles nu, og lander i butikkerne den 20. oktober.




Billeder og kilde: OnePlus

Vores partnere