Immortals smider “fnx” på bænken

Indre uoverenstemmelser har nu fået en alvorlig konsekvens for Lincoln "fnx" Lau, der ser ud til at være færdig hos Immortals.

Indre uoverenstemmelser har nu fået en alvorlig konsekvens for Lincoln "fnx" Lau, der ser ud til at være færdig hos Immortals.

 

Lincoln “fnx” Lau er ikke længere en del af CS:GO-holdet hos Immortals. Den brasilianske eSports-organisation har på grund af indre problemer valgt at placere ham på bænken.


- De største problemer vi er stødt på, er interne problemer, som uheldigvis har påvirket kamppræstationer, skriver Immortals i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

- Det er vigtigt for os at vedligeholde en sund atmosfære. Vi har derfor valgt at bænke ”fnx” Lau. Immortals er klar til at acceptere bud fra andre hold, og vi vil samtidig kigge efter en permanent erstatning til vores eget hold.


Rafael ”zakk” Fernandens har indtil videre fået rollen som midlertidig erstatning. Han fungerer også som træner Immortals.


Det står endnu ikke klart, hvor ”fnx” ender med at fortsætte karrieren. Det bliver dog spændende at se, hvorvidt der også kommer til at opstå problemer med hans nye arbejdsgiver.

Vores partnere