StarCraft er en af de spilserier, der har en helt unik plads i gaming-miljøet. Nu er det snart ved at være 20 år siden, at det første StarCraft spil blev præsenteret. Tiden må siges at være fløjet afsted.
Den 31. marts 2018 bliver en stor dag for gaming-miljøet. Der vil det nemlig være 20 år siden, at det første StarCraft-spil udkom.
Blizzard har nu været ude at bekræfte planerne for, hvordan man vil fejre dette unikke jubilæum.
Blizzard vil fra i dag og en måned frem bruge tiden på at uddele gaver til de mange trofaste StarCraft-fans.
For eksempel vil spillere fra StarCraft: Remastered og StarCraft 2 modtage et 20 års jubilæum UI-skin.
Det står endnu uklart, hvad det er for en fremtid, som Blizzard er i færd med at planlægge for StarCraft. De fleste StarCraft-fans vil dog helt sikkert håbe på at se et nyt spil blive udgivet inden længe.