Xbox One X overgår PS4 på indledende salgstal

Xbox One X er den nyeste spilkonsol på markedet, og det er samtidig en af de absolut dyreste. Det ser dog ikke ud til at have forstyrret salget – tværtimod.

Xbox One X er den nyeste spilkonsol på markedet, og det er samtidig en af de absolut dyreste. Det ser dog ikke ud til at have forstyrret salget – tværtimod.

 

En ny rapport fra GemsIndustry.biz melder, at Xbox har solgt hele 80.000 eksemplarer af deres nye spilkonsol i Storbritannien, og det er på kun en uge.

 

Det er et salgstal, der klart overgår PlayStation 4. Sonys spilkonsol solgte nemlig kun 50.000 eksemplarer på sin første uge i Storbritannien.

 

Det synes overraskende, at det indledende salgstal har været så godt for den nye Xbox One X – især når den er så meget dyrere end konkurrenternes spilkonsoller.

 

Ovenstående var noget, som i sin tid blev dyrt for det indledende salgstal for Xbox One, der aldrig nåede samme højder som sin efterfølger.

 

Noget tyder dog på, at 4K-oplevelsen er så efterspurgt, at gamere er villige til at betale lidt ekstra for at få fingrene i Xbox One X.

Vores partnere