Amazon Luna: Alt du behøver at vide

Amazon Luna annonceret
Under Amazon Event 2020 i september introducerede tech-giganten et væld af nye produkter i sin Ring and Echo-linje - og ud af ingenting introducerede Amazon også Luna, en streamingtjeneste til at konkurrere mod Google Stadia og GeForce Now. Vi har samlet fem af de vigtigste punkter, som omhandler Amazon Luna.

Endnu en spilstreamingtjeneste føjes til listen at vælge imellem, og tilføjer endnu en mulighed for at spille banebrydende spil på næsten alt med en skærm. Og Amazon Luna har nogle ligheder med eksisterende tjenester: I lighed med Google Stadia har Amazon Luna sin egen valgfri custom controller, der koster $ 49 selvom brugerne kan vælge at bruge en nuværende konsolcontroller eller mus og tastatur i stedet.

Men der er et par Amazon-specifikke vendinger, der adskiller Luna fra konkurrenterne.

Den første er pris: i stedet for niveauer bryder Luna-tjenesten sit spilkatalog op i channels, hvor Luna Plus er et udvalg af spil, som Amazon allerede har licenseret. Luna Plus koster en introduktionstakst på $ 6 pr. måned, hvilket gør det billigere end andre tjenester. Den eneste anden bekræftede channel er Ubisoft, som har et separat (og endnu ikke defineret) abonnementsgebyr for at få adgang til sit eget katalog over spil.

En anden er rækkevidden af enheder, du kan streame til: indtil videre kan du streame Luna-gameplay over Mac, pc, iPhones og iPads (Android-support kommer snart) og interessant nok Fire TV-enheder.

En sidste interessant note: du kan spille på to enheder samtidigt, hvilket betyder, at du og en ven eller et familiemedlem kan spille spil på samme tid (og potentielt sammen) på den samme konto.

Der er stadig meget, vi ikke ved om tjenesten, som afsløres løbende. Men her er de fem spørgsmål, vi kan sætte ord på i dag.



Læste du også:

Stadia vs. GeForce Now vs. PS Now

Google Stadia hands on - Vi tester cloud gaming



Du kan snart få adgang - men kun i USA

Du kan anmode om ”early access” til Amazon Luna lige her, men kun hvis du befinder dig i USA (indtil videre er det kun Alaska, Hawaii og amerikanske territorier, der bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed). Flere udenlandske medier har uden held forsøgt at omgå begrænsningen via VPN, men det kræver man først tilmeldes med områdelåst Amazon-konto.

De, der er valgt ”early access”, får besked via e-mail, men det fremgår ikke, hvornår brugerne kan begynde at bruge Luna. Når det sker, vil Amazon kræve fast månedlige abonnementsgebyr fra dag 1 - ingen gratis prøveversioner af denne tjeneste er på menuen – end ikke i early access version.

Amazon Luna annonceret.JPGSource: Amazon


50 spil tilgængelig på Luna Plus, og flere på vej

En forskel her: Luna er platformen, og du kan vælge hvilke channels du abonnerer på og få adgang til deres spilkatalog. Amazons vigtigste valg er i Luna Plus, som er den eneste, du i øjeblikket kan abonnere på.


Hvilke spil er der på Luna Plus?

Listen af tilgængelige spil på Luna Plus virker ret bred, fra AAA-spil som Resident Evil 7, Control og Panzer Dragoon til titler fra mindre udgivere som A Plague Tale: Innocence, The Surge 2 og Yooka-Laylee og The Impossible Lair, Abzu og Brothers: A Tale of Two Sons.

Du vil måske bide mærke i, at de fleste af disse spiltitler ikke er nye, men indtil Amazon åbner for hele listen med de 50 spil, er det for tidligt at afsige dom. Listen forventes at vokse til over 100 titler ved udgangen af early access adgangsperiode.

Ubisoft-kanalen vil også være tilgængelig under early access, der frigives i efteråret (Q3 2020) med et katalog, der starter ved 50 af producentens spiltitler. Både det og Luna Plus-kanalen forventes at tilføje flere spil løbende - og i Ubisofts tilfælde vil dette omfatte helt nye titler som Assassins Creed Valhalla, Far Cry 6 og Immortals Fenyx Rising, som kan spilles på Luna på lanceringsdatoen for spillene.

Amazon Luna september 2020 event spil.JPGSource: Amazon

Du har ikke brug for Luna Controller for at spille

Du kan købe Luna Controller, hvis du vil, men det er ikke nødvendigt. Hvis du vil, kan du spille på Xbox One- og PS4-controllere eller mus og tastatur. Det er endnu uklart, om controllere fra de nye konsoller fungerer på Luna, eller om du vil være i stand til at spille ved hjælp af berøringskontroller, når du streamer på mobile enheder.

Der er dog gode grunde til at investere i en Luna Controller. Da gamepadden opretter forbindelse direkte til skyen, reducerer den forsinkelsen med 17ms til 30ms, ifølge Amazons test. Den direkte forbindelse betyder også, at spillerne ikke behøver at kalibrere controlleren med hver nye enhed, de skifter deres gameplay-session.

Naturligvis kommer Luna Controller med Alexa-integration, og det samme gør sig gældende for Bluetooth- og USB-forbindelse, så du teoretisk kan bruge det på andre platforme, selvom det ikke er licens til at spille på spilkonsoller.

Hvad kan jeg spille Luna-spil på?

Du kan streame Luna-spil ved hjælp af native apps på pc (Windows 10 med understøttelse af DirectX 11), Mac (OSX 10.13 og nyere) og Fire TV-enheder (Fire TV Stick - 2. gen, Fire TV Stick 4K eller Fire TV Cube - 2. generation).

Du kan også spille via Chrome-webbrowseren (version 83 og nyere) på PC og Mac, hvis du ønsker det.

At spille på iPhones og iPads fungerer også gennem en browser. Du spiller i det væsentlige gennem Safari og kræver henholdsvis iOS 14 eller iPadOS 14.

Hvilken internetforbindelse kræver Amazon Luna?

Amazon Luna kræver mindst 10 Mbps til standardspil og 35 Mbps for at spille spil i 4K. Bemærk, at de fleste spil streamer i 1080p, hvor kun udvalgte titler er tilgængelige i 4K.

Under Amazon Event 2020 kom det ikke frem, hvor meget data det æder, hvis du vil spille on-the-go. Platformens officielle FAQ (nederst på Luna-webstedet) fremgår det, at cloud-gaming kan ”consume up to 10GB/hr at 1080p".

Læs mere om Amazon Luna her


Source & Image credit:

Amazo