GTA 5 Online-spiller udfører vildt skateboard-trick med en tankvogn.

GTA 5 - Apocalypse Cerberus Tankvogn
En dedikeret GTA 5 Online-spiller udfører et skørt skateboard-trick, et såkaldt Nosegrind. Stuntet blev dog ikke foretaget på et skateboard, men med en tankvogn.

Grand Theft Auto 5 på internettet.

Der er hverken mangel på kreativitet eller indhold når det gælder Grand Theft Auto 5 fra Rockstar Games. Vi har gentagne gange set spillere presse GTA 5 til grænsen, når det kommer til forsøg på at udføre skøre stunts.

GTA 5 har været utroligt populært blandt streamere og indholdsskabere siden det udkom til PlayStation 3 og Xbox 360 i 2013, og senere til PlayStation 4 og Xbox One i 2014, samt Windows PC i 2015. 

Grundet spillets høje popularitet, deles der utroligt meget indhold, både på gaming-orienterede medieplatforme, som eksempelvis YouTube Gaming og Twitch, men også på Facebook og Reddit deles der indhold fra spillet, i form af screenshots og videoer.


Stunts og kreativitet i spillet.

Uanset om spillerne benytter sig af køretøjer på landjorden som motorcykler og biler, vandscootere og skibe på havet, eller fly og helicoptere på himmelen, så tilbringer nogle spillere al deres tid på at perfektionere deres GTA-stuntfærdigheder, i stedet for at engagere sig i missioner, kampe eller andet indhold som spillet tilbyder.

Noget af det der gør GTA Onlines stunts sjove, er at der er så mange muligheder for udførsel af stunts i spillets game engine, som hver gang de udføres, resulterer i vidt forskellige og ofte hysterisk sjove udkom. Mange af de stunts som folk foretager sig i spillets verden, ville selvfølgelig være umulige, eller særdeles upraktiske at udføre i virkeligheden.

Uanset om det skyldes spillets underlige fysik, eller blot en usandsynlige situationer, så er der rig mulighed for at opleve unikke stunts i GTA 5, og publikum og fans har gentagende gange lagt skue til alverdens fjollede og skøre indslag.


ChipmunkTime - spilleren bag det nye stunt.

Det er præcis hvad spilleren ChipmunkTime tidligere delte med verden på reddit. En kort video viser ham nærme sig en overkørsel i en stor tankvogn (Apocalypse Cerberus) der kan erhverves gennem Arena War-systemet. 

På videoen nærmer han sig trafik-barrieren og udløser lastbilens jump-mod som sender den op i luften, hvorefter lastbilens næse vender ned mod barrieren i en næsten lodret vinkel. Lastbilen lander perfekt med fronten på barrieren, hvor den fortsætter med at slide på toppen af den i adskillige sekunder. Videoen gik viralt på reddit, og fik tusindvis af likes samt hundredvis af kommentarer på blot få timer.

👁‍🗨 Link til videoen på reddit (Åbner nyt vindue)ChipmunkTime Nosegrind in GTA 5.png

Fans af spillet var meget imponerede, idet de sammenlignede manøvren med tricks, de tidligere havde opnået i skateboard-spil som Tony Hawks Pro Skater. Nogle fans kom endda med forslag til nye lokaliteter for stuntføreren, hvor han muligvis ville kunne foretage et endnu længere Nosegrind.


Spillets besynderlige fysik.

GTA 5 Online er ligesom flere af de tidligere GTA-spil, hjemsted for noget ofte besynderlig fysik. Hvis et stunt lignende ChipmunkTime’s Nosegrind, havde fundet sted i den virkelige verden, og involverede en tankvogn der landede på en barriere som i videoen, ville det sandsynligvis have ødelagt både fronten og førerkabinen under den enorme vægt fra tanken.

Det er dog ikke den mærkeligste “fysikfejl” i GTA, da spillere længe har draget fordel af ting som GTA 4 swingset-fejlen eller port-kick i GTA 5, der sender spillere ud at flyve, når der stødes ind i dem i en bestemt vinkel. Tricks som disse, viser hvordan GTA Online-fællesskabet har fundet måder at underholde sig selv og andre på, selvom det ikke er en del af spillets kerneindhold.


Udtalelse fra RockStar Games.

Grand Theft Auto 5 er efterhånden et gammelt spil der nærmer sig sit 10-års jubilæum. Fans af spillet har længe ventet på information fra Rockstar Games, omkring deres næste udgivelse i spil-serien.

Fredag den 4. februar 2022, udsendte Rockstar Games en besked på Twitter om en community-opdatering af sin Grand Theft Auto-serie, og en længe ventet meddelelse om udviklingen af Grand Theft Auto 6.

"Vi ved at mange af jer har spurgt os om en ny info omkring Grand Theft Auto-serien. Med hvert nyt projekt er vores mål altid at bevæge os markant ud over det, vi tidligere har leveret - og vi kan i dag bekræfte, at den aktive udvikling af den næste del af Grand Theft Auto-serien er godt i gang." skrev Rockstar.

Rockstar Games fortæller derudover at der kommer en udvidet og forbedret version af GTA 5 til de nye konsoler som PS5 og Xbox Series X. Version kommer til at indeholde nye grafik-indstillinger, HDR, ray-tracing, forbedret 3D-lyd og hurtigere indlæsningstider.

Fans fra verden over kommet med blandede reaktioner på den forestående udgivelse af GTA 5 Expanded og Enhanced-udgaven, hvor nogle er spændte på en overhaling, mens andre bare venter på næste udgivelse i spil-serien.

Indtil GTA 6 udkommer, vil spillere og indholdsskabere som ChipmunkTime, fortsat finde nye måder at underholdende deres fans på i GTA 5.

Kilde : Gamerant, Reddit.

Vores partnere