Horizon Zero Dawn Complete Edition PC

Horizon Zero Dawn Guerilla Games Intro PC udgave
Horizon Zero Dawn udviklet af Guerrilla Games udkom som PS4 eksklusiv for tre år siden i 2017. I denne test kigger vi på PC udgaven af Horizon Zero Dawn.

Horizon Zero Dawn udviklet af Guerrilla Games udkom som PS4 eksklusiv for tre år siden i 2017. Spillet er nu endeligt kommet til PC. Hvad har det af betydning for et spil der er designet til en konsol der bruger en controller og ikke til pc’ens mus og tastatur? Hvordan har Guerrilla Games taklet ændringerne af oplevelsen for at passe bedre på pc’ens stærkere hardware og den markant anderledes styreform?



Det tekniske

Minimum specs:

Processor: Intel Core i5-2500K@3.3GHz or AMD FX 6300@3.5GHz 

Memory: 8 GB RAM 

Graphics: Nvidia GeForce GTX 780 or AMD Radeon R9 290

DirectX: Version 12 

Storage: 100 GB available space

Recommended specs:

Processor: Intel Core i7-4770K@3.5GHz or Ryzen 5 1500X@3.5GHz

Memory: 16 GB RAM 

Graphics: Nvidia GeForce GTX 1060 or AMD Radeon RX 580 

DirectX: Version 12 

Storage: 100 GB available space

Mine specs:

Processor: Intel Core i5-9600K@3.70GHz 

Memory: 16 GB RAM

Graphics: Nvidia GeForce GTX 2070


Gameplay

I spillet følger vi den nysgerrige og modige Aloy 1000 år ude i en postapokalyptisk fremtid. I en verden hvor mennesker lever i religiøse stammesamfund, der ser meget forskelligt på ”The old metal world” og de levende maskiner der lever frit i naturen som dyr. Men noget har ændret sig. Nye maskiner er begyndt at dukke op, de er større end man hidtil har set og mange er meget aggressive. Er det kun maskinerne der er farlige eller er der andre farer i denne utroligt smukke men mystiske verden?

Sacred Mountain Horizon Zero Dawn PC udgave Guerilla Games

Som del af denne test har jeg skiftevis brugt en Controller og Keyboard og mus. Heldigvis har udviklerne sørget for at man selv vælger hvornår man gør hvad. Udelukkende ved bare at sætte en controller i sin PC og bruge den. Det kræver ingen opsætning og kan skiftes løbende uden at skulle genstarte spillet eller ind i indstillinger.

Det grafiske

Med min hardware kan jeg spille på de højeste grafiske indstillinger som de selv kalder for ”Ultimate Quality”, med en varierende framerate på 30-50FPS afhængigt af hvad der sker omkring Aloy. Hvis man derimod sætter grafikken helt ned til hvad de kalder ”Favor Performance” ligger frameraten på 40-60FPS.

Eftersom spillet tidligere var en PlayStation eksklusiv, har udviklerne kunne slippe afsted med ikke at lave nogle muligheder for ændring af det grafiske udtryk hvor de har låst spillerens framerate på 30FPS. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet længere selvom den stadig ikke er god og meget varierende.

Spillets grafiske indstillinger har stor variation, hvor de laveste indstillinger er tilsvarende PS4 og de bedste er markant bedre.

Horizon Zero Dawn PC

Horizon Zero Dawn test på PC

Der er desværre kedelige nyheder trods deres ellers gode arbejde med de grafiske indstillinger. I cut scenes er der enkelte steder hvor der kommer et sekunds ”stutter” – En meget lille periode hvor FPS falder dramatisk og giver lidt lag. Dette sker for mig uanset om jeg spiller på de bedste grafiske indstillinger eller sætter dem ned til medium. Ud over dette har de ikke helt ramt hovedet på sømmet når det regner. Hvis man vender Aloy hurtigt i regnvejr sker det samme. Vejret skifter ofte og det kan derfor være frustrerende hvis man befinder sig i en intens kamp hvor spillet ikke altid følger lige godt med. Ud over de to steder kører spillet fantastisk, og ser helt umådeligt godt ud når man står på et bjerg, og lige skal nyde udsigten.

Guerilla Games Udsigt Horizon Zero Dawn PC


Kontroller vs. Tastatur og mus

Det er to meget forskellige oplevelser, der i min optik egner sig til to forskellige måder at spille på. Det er svært at sige den ene definitivt er bedre end den anden, grundet flere elementer.

Spillet er originalt lavet til en PS4 controller, dette kommer stadig til udtryk i de fleste UI elementer og menuer. Man skal klikke flere gange en nødvendigt for at kunne navigere, hvis man bruger en mus. Det har derfor føltes bedre for mig at navigere menuer med tastatur, hvilket er uheldigt designet. På spillerens UI er der ligeledes et element nede til venstre.

Horizon Zero Dawn review tweakdk

Det indikerer brug af forskellige ressourcer som potions og healing. Når man ser på det og bruger en controller føles det meget naturligt hvad jeg skal trykke på, for at aktivere hvad jeg ønsker. Hvis man her bruger mus og tastatur skal man lige ind i indstillingerne og finde ud af at det er knapperne ’Q’, ’F’, ’Z’ og ’X’ man skal bruge, hvorimod man på controlleren bruger d-pad.

Hvilke knapper der skal bruges hvornår, kræver noget tilvænning og føles ikke intuitivt. Det kan derfor godt anbefales man lige tager sig noget tid til enten at ændre controls eller bruge et par minutter på at bliver komfortabel med hvad standarden.

Det taler alt sammen for at man skal bruge en controller, men når vi kigger på styringen af Aloy er det en helt anden historie. Det at man kan styre sin bue med en mus og man kan dreje og vende sig så hurtigt man ønske gør bevægelserne markant bedre med en mus tilgængelig. Når man løber frit i naturen og ikke er begrænset af en twin-stick controller, bliver spillet lige pludselig markant bedre. På mange måder bliver spillet nemmere, eftersom man lettere kan ramme med sin bue, når man skal sigte efter bestemte dele på maskiner, der altid er i bevægelse. Ultimativt er det en smagssag da begge har sine fordele. Jeg fortrækker mus og tastatur selvom det i starten føles tydeligt at det ikke originalt designet hertil.

review Horizon Zero Dawn computer tweakdk

Vi har her på Tweak.dk testet spillet tidligere, da spillet først udkom til PS4. Hvis du kunne tænke dig at læse mere om spillet, kan du læse Lasses test her:

Pris

Spillet kan købes på Steam til 49.99€ (tilsvarende 372.25Dkk i skrivende stund) og på Epic Games til 239Dkk.

Horizon Zero Dawn Complete edition indeholder alt der på nuværende tidspunkt er tilgængeligt på PS4:

  • Horizon Zero Dawn
  • The Frozen Wilds expansion
  • Carja Storm Ranger Outfit and Carja Mighty Bow
  • Carja Trader Pack
  • Banuk Trailblazer Outfit and Banuk Culling Bow
  • Banuk Traveller Pack
  • Nora Keeper Pack 

Dele heraf giver forskellige ressourcer, våben og udrustninger. Disse kommer til udtryk igennem bokse man kan tilgå fra en in-game menu. Man vælger selv hvorvidt eller hvornår man åbner disse, hvilket gør det muligt at spille uden, hvis det er noget man ønsker.

Guerilla Games Inventory Horizon Zero Dawn PC udgave.png

Konklusion

Eftersom dette er en genudgivelse af en eksisterende titel, hvilken platform skal man så købe det til? – Min anbefaling er at købe det til PC. Det er stadig alle pengene værd, uanset om man køber det hos Steam eller hos Epic Games, der i skrivende stund er meget billigere. Spillet er pænere end på PS4 og kører bedre end set før. Når det er sagt havde jeg forventet en højere framerate og at vejret ikke dikterede min framerate uanset grafiske indstillinger.

Hvis vi ser på selve spillet, skal det selvfølgelig have samme karakter som det fik på PC (10). Spillet er stadig helt fantastisk. Karaktererne og historien er stadig lige så gode som i 2017 hvor jeg spillede det første gang, og grafikken er kun blevet bedre. Men nu hvor vi kigger på et spil der er blevet genudgivet efter nogle år, må det forventes at de tekniske aspekter ikke fejler. Jeg må desværre derfor trække spillet én karakter ned på grund af performance. Trods dette anbefaler jeg stadig at man spiller dette på en PC, fordi den overordnede følelse af mus og tastatur i et spil som dette giver en helt anden flydende styring der føles bedre i de fleste scenarier.

Horizon Zero Dawn til PC ender med en score på 9/10.

Fordele og ulemper ved selve spillet er kun fokuseret omkring PC udgaven.

Pros

  • Mus og Tastatur
  • Opgraderet grafik

Cons

  • User Interface
  • Framerate

Vores partnere