Windows 10 Spiltilstand skaber problemer

Sådan_downloader_du_Call_of_Duty_Warzone
Windows 10s Spiltilstand ser ud til at forårsage betydelige problemer i visse spil og grafikkort. Brugere på Reddit rapporterer om stuttering og fald i frames med Spiltilstand aktiveret. Er løsningen at slå Game Mode fra, hvis du oplever problemer?


Hvis du har bemærket problemer med performance i dine spil, på trods af at du har potent gamingsystem, kan Windows 10's Spiltilstand muligvis bære skylden. Et antal Reddit-brugere (via Techradar) har rapporteret, at de har oplevet stuttering eller fald i framerates med Spiltilstand aktiveret på deres computer. Når Spiltilstand er deaktiveret, forsvinder både stuttering og fald i framerates.

Ifølge rapporter fra Reddit-brugere i tråden ser problemerne ud til at komme med både AMD- og NVIDIA-grafikkort. Spil som Call of Duty: Warzone og League of Legends er nævnt blandt problembørnene, der oplever hickups med Game Mode aktiveret, selvom det sandsynligvis også kan påvirke andre.

Hvis du oplever problemer med dine spil, kan du prøve at slå Spiltilstand fra for at se, om det har nogen form for effekt. Gå til din Windows 10 indstillingsmenu ved at klikke på indstillingen i Start-menuen. Derfra skal du klikke på muligheden "Spil". I menuen til venstre kan du vælge indstillingen "Spiltilstand" og derefter deaktivere funktionen.

spiltilstand Windows 10 skaber problemer.JPG

Funktionen blev lanceret med Windows 10 i 2017 for at forbedre ydelsen i spil. Og selv om det helt sikkert når dette mål i de fleste scenarier, ser det ud til, at det altså potentielt set også kan have den modsatte effekt med visse spil og grafikkort.

Har du oplevet lignende problemer med Spiltilstand aktiveret på Windows 10?

Har du det normalt slukket eller tændt Spiltilstand i Windows 10?

Lad os høre fra dig i kommentarfeltet.



Vores partnere