Sony Xperia Tablet Z

Skal man vælge dyrt, eller billigt. Skal man stile efter de kendte produkter, eller skal man hoppe på de mere ukendte, og dermed ofte billigere produkter. Spørgsmålene stiller sig nærmest i kø, når man skal vælge en ny tablet, og de kæmpe udvalg, som man som forbruger, er nærmest uoverskuelig. Heldigvis findes Tweak.dk, og Martin, som denne gang tager et kig på et super populør, og delvis dyr løsning fra velkendte Sony. Denne gang, er der tale om deres Sony Xperia Tablet Z, som byder på et super lækkert ydre, så om de indre lever op til forventningerne, må tiden, og testen afspejle. 

Sony har smidt fløjlshandskerne, og er gået klar til krig mod konkurrenterne. Tidligere havde vi deres nye topmodel, Xperia Z til test, og de generelle tanker var super gode. Nu har vi så modtaget en udfordrer til et nyt og stadigt voksende marked; Tablets. Sony Xperia Tablet Z kommer i 3 forskellige varianter, dog er det fælles for alle, at de kommer med Android 4.1.3 (Jelly Bean), har en 10,1” Reality Display skærm med HD skærm opløsning (1920x1200 pixels), samt en 1,5GHz Quad-Core processor og 2GB DDR3 RAM.

 

 

Tabletten kommer som sagt i tre varianter, to med kun Wi-Fi, på henholdsvis 16GB og 32GB, samt en model med 4G/LTE og 16GB. Det skal dog nævnes, at der er mulighed for at udvide pladsen med MicroSD kort.



Værd at vide om Sony Xperia Tablet Z

 

  • 10,1” HD skærm (1920x1080 pixels)
  • Lækkert billede
  • Infrarød transmitter
  • God byggekvalitet
  • Fås fra 4909 kr.

Overall: 95%

 

Sony er kendt for at producere mange forskellige produkter. Mange af deres produkter har fået stor succes som eksempelvis deres konsol PlayStation, deres musikafspiller Walkman, og man kunne blive ved. Sony har på det sidste besluttet sig for at være en seriøs udfordrer til forskellige produktserier. Sony Tablet Xperia Z, er da heller ikke nogen forskel, da den mest af alt er lavet for at skulle konkurrere direkte mod de helt store fisk i havet. Med denne model, er det High-end markedet, som Sony har valgt at sigte efter, og med en pris startende på 4000 kr., er det netop der den vil skulle føre sine slag. Spørgsmålet er blot, om Sonys nyeste skud på tabletstammen, er i stand til at følge med.


Specifikationer

  • 10,1” Reality Display
  • HD Skærm opløsning (1920x1200 pixels)
  • 1,5GHz Quad-Core processor
  • 16GB Lagerplads + op til 64GB MicroSD
  • 4G/LTE indbygget modem til Micro SIM-kort
  • Infrarød Port
  • 8 Megapixel kamera og 2 Megapixel frontkamera
  • Android 4.1.3 Jelly Bean
  • Vægt: 495 gram
  • Størrelse: 172x266x6,9mm

 

Design & Byggekvalitet
Hvordan er tabletten så skruet sammen? Og kan den leve op til dens High-end prismærke? Til at starte med imponerer tabletten med dens lækre design, og gode byggematerialer. Udover dette, har Sony valgt at gøre lidt ekstra ved holdbarheden, ved at tilføje IP55 og IP57 standarderne, som betyder, at den er både vand og støvafvisende.



Lad os starte vores inspektion af tabletten i venstre side. Vi finder faktisk en del forskellige ting i denne side. Der er både højttaleren, laderport til en bordlader samt lydknap, tænd-/slukknap og hovedtelefon stikket. Designet er gennemført i samme stil som var gældende på Xperia Z telefonen med et sort kantet design, med en ru kant rundt, som indrammer de sorte pyntelister. Designet er kørt hele vejen gennem tabletten, og er også at finde på de klapper, som beskytter stikkene mod udefrakommende vand og støv.



I toppen er designet holdt yderst simpelt, og meget rent. Der er kun to ting at finde, det nye tiltag som er en infrarød port, samt den indbyggede mikrofon. Designet fra forrige billede, er også ført videre her, og fortsætter den meget stilrene vej, som ses her. Den infrarøde port kan bruges nemt til IR-Fjernbetjenings appen, som er i stand til at styre ens tv, uden at være på et specielt netværk eller andet lige, og den virker derfor som en helt almindelig fjernbetjening. Den virker også til både projektorer, og andet der bruger en standard fjernbetjening.



Tabletten er udstyret med hele 4 højttalere, som er smart placeret i de to nederste hjørner. Dette er gjort for at have den bedste mulighed for at få god lyd selvom man bruger tabletten så den dækker for nogle af højttalerne. Lyden er faktisk ret god, og kan snildt bruges til musik her i sommervarmen, eller andet godt.

 

 


I bunden af tabletten finder vi to klapper, som skjuler for hhv. Micro USB stikket samt MicroSD og 4G slottet. Da der ikke er noget batteri der skal sættes i, eller for den sags skyld noget cover at sætte på, betyder det også at vi finder serienummeret / IMEI-nummeret i bunden. Ligesom Xperia Z telefonen, så lukker klapperne også tæt på denne tablet hvilket giver den et lidt mere holdbart ydre, og tilføjer samtidig det tidligere omtalte, meget stilrene ydre.

 

Skærmen
Skærmen er et af de områder, hvor producenter gerne vil imponere deres kunder og hvor de nemmest vil kunne det. Et lækkert skærmbillede, er et fantastisk blikfang, og vil oftest skille fårene fra flokken, når det kommer til at beslutte sig. Opløsningen, såvel som selve kvaliteten af både billedet og skærmen, har alt sammen meget at sige, og det er derfor altid en fornøjelse at teste High-end produkter, da det er her man kan se de nye tendenser, og hvad man kan håbe bliver mere og mere udbredt. Sony har på denne tablet smidt en høj-opløsning på hele 1920x1200 pixels, og har smidt en meget holdbar glasfront på, for at beskytte den lækre skærm.



En ting er, hvad der står på papiret, en anden er hvordan den formår at udnytte dens præmisser. Skærmen er lavet i et højglansmateriale, så refleksion af lys ikke til at undgå. Med det sagt, vil jeg dog sige at billedet såvel kvaliteten som skarpheden, er yderst imponerende. Alt står skarpt selvom man tager tabletten tæt til øjet og generelt gengiver den farver og lignende, rigtigt godt. Skærmoverfladen lader ikke til at være modtagelig for ridser, dog er det sagt, at den selvfølgelig godt kan ridses hvis man virkelig prøver på det.



Som sagt, så er billedet lækkert på tabletten, og farverne er også rigtigt lækre at se på. Lige fra det sekund man tænder tabletten til man sidder og ser YouTube film, eller andet interessant, imponerer skærmen. Betragtningsvinklen, er også ret god, og skriften formår at stå skarpt og pænt. Der er selvfølgelig lidt farvetab når man ser på tabletten fra ekstreme vinkler. Dog er dette at forvente, men det er stadig ekstremt minimalt. Generelt er der en god belysning på skærmen, og egner sig rigtigt godt til at læse og se film på.

Vores partnere