Hvis du er indehaver af en tablet og i særdeleshed en Samsung Galaxy Tab 4 10.1, så bør du kigge med i dag. Vi anmelder nemlig Logitech Ultrathin Keyboard Folio, der for en relativt lille bunke penge kan give dig både et cover og et fullsize QWERTY-tastatur til din tablet, og det sker endda uden, at din tablet får tilføjet en masse på hverken størrelses- eller vægtfronten.
Vi kender alle sammen Logitech som en producent af alverdens computer- og hardwaresager. Vi har anmeldt en masse af deres produkter her på redaktionen, og i dag er turen kommet til noget, vi ikke rigtigt har set på før, nemlig tilbehør til tablets. Vi har modtaget deres Ultrathin Keyboard Folio, som er et cover til din Samsung Galaxy Tab 4 10.1, hvori der såmænd også er indbygget et lille, men alligevel fullsize QWERTY-tastatur.
Få overblikket:
|
Find laveste pris på dit næste indkøb på PriceRunner.dk.
Specifikationer og features:
Vi har, som altid, været en tur forbi producentens logo for at finde specifikationer og features. Dette gælder også dagens anmeldelse af Ultrathin Keyboard Folio, og I kan se disse herunder, og I kan også trykke på billederne for at se den i fuld størrelse.
Unboxing:
Videre til unboxingen, hvor vi skal have taget et kig på kassen, som tastaturcover kommer i. Vi har her at gøre med en kasse i kraftig pap, hvor vi på fronten har et billede af tastaturcoveret og et Logitech-logo samt et modelnavn.
På bagsiden er der lidt tekst om tastaturcoveret på forskellige sprog.
Kassen åbnes ved, at låget løftes i den ene side. Herefter kommer vi ind til det, det hele drejer sig om, nemlig Ultrathin Keyboard Folio.
I kassen finder vi tastaturcoveret, et microUSB-kabel samt en Quick Start Guide og garantipapirer.
Følg med på næste side, hvor vi tager et nærmere kig på Ultrathin Keyboard Folio, og hvor vi også får monteret en Samsung Galaxy Tab 4 10.1 deri.