Vi har fået muligheden for at tage et kig på deres model Ducky One 3 Full-size. Et mekanisk tastatur, som kommer med cherry kontakter, og sørger for en plug and play oplevelse.
Vi starter med at kigge nærmere på specifikationerne på One 3 fra Ducky. Jeg har været inde på Duckys hjemmeside for at finde oplysningerne.
Specifikationer på Ducky One 3
Rundt om Ducky One 3
Ducky har en hel serie af forskellige One 3 modeller. Modellen vi har fået lov til at tage et kig på er deres ”almindelige” One 3. Der har været en del ting, som jeg ikke har kunne finde oplysninger på, som for eksempel polling rate. Hvis vi kigger på de ting som Ducky oplyser, så gør Ducky One 3 brug af brune cherry MX, som giver et lineær response, sammen med en lydløs oplevelse. Selve knapperne er lavet med PBT double-shot, og har fået en frostet overflade, som giver et bedre greb.
I æsken finder vi selvfølgelig selve tastaturet, en ledning med USB-A til USB-C, værktøj til at fjerne kontakterne, ekstra kontakter og til sidst én manual.
One 3 er i et mat sort design, med ekstra kontakter som kan skabe et lidt anderledes design, med de lilla farver, og mellemrumsknappen, som har en tiger på. Ducky logoet findes bag på tastaturet, men det afsløres med mellemrumsknappen, som også har et Ducky logo. Vi har et lille udvalg af multimedie kontakter oppe i toppen af tastaturet over numpad. Ducky oplyser en vægt på 1250g, og det er tydeligt at mærke vi er der oppe af.
Da Ducky One 3 er som sagt et full-size tastatur, hvilket også giver os mere plads og numpad. Selvom tastaturet er full-size og har pladsen, er det dog stadig begrænset hvor mange multimediefunktioner, de har valgt at have i deres egne knapper. De har dog tilføjet en knap ”CAL”, som åbner lommeregneren.
For at kunne forbinde tastaturet medfølger der selvfølgelig en sleeved kabel med USB-A til USB-C.
På bagsiden har vi belægning til at holde tastaturet fast, selv på lidt mere glatte overfalder. Du kan også justere højden på tastaturet. Ved siden af det, er der lavet kabelføring i tastaturet, som kan fører kablet ud til siderne eller bag til. Så finder vi også en lille konsol, hvor det er muligt blandt andet at låse windows knappen.
Selvom Ducky One 3 er full-size og mekanisk, er det dog stadig lavet med en vis form for low profile. Som får tastaturet til at ligge i en god højde på bordet. Der medfølger dog ingen håndledsstøtte, som kunne have været passende, specielt ved at det er stort tastatur.
Software
Ducky One 3 gør ikke brug af software, og vi skal derfor ikke have gjort noget inden selve testen. Det er dog muligt at opdatere firmware, som nemt kan hentes fra Duckys hjemmeside.
Testen – Brugen og komfort
Når vi hurtigt kan springe software delen over, er det nu blevet tid til at få testet Ducky One 3 af. Jeg har fået skiftet mit tastatur ud med Thock 75% Wireless og jeg skal nu have den igennem lidt almindelig PC-brug, sammen med noget gaming.
Som altid går jeg igennem, hvordan den fungerer ved almindeligt brug. Deres brune kontakter, fungere rigtig godt, og de har et konstant og lineært tryk, samt en relativt lydløs klang over sig. Der kan til tider godt komme en metallisk klang fra kontakterne, når de bruges i et højt tempo, eller man trykker lidt hårdt, men ikke noget markant. Selve overfladen på kontakterne er utrolig behagelig, og den ru overflade gør også man får et utroligt godt ”greb” på kontakterne, når de trykkes ned.
Under gaming oplevelsen, havde jeg samme gode oplevelse. Tastaturet er hurtigt og kommer med en god respons. Kontakterne på tastaturet kan trykkes ned i to niveauer, hvor den allerede reagere hurtigt ved første. Det gør at ved brugen af enkelte taster, reagere den hurtigt, og du kan fx hurtigt kaste en ability eller skifte våben.
Pris
Jeg har kunne finde Ducky One 3 Classic Full-Size til en pris på 1590,- DKK. Hvilket ligger en smule højt, når der er tale om et kablet mekanisk tastatur.
Ønsker du at finde flere oplysninger omkring One 3 Classic Full-size fra Ducky kan du klikke på banneret ovenover.
Konklusion
Det er blevet tid til runde testen af på One 3 fra Ducky. Som sagt er det tastaturet, som er modtaget til test med brune kontakter. Normalt har jeg altid haft en forkærlighed for de røde, da de bare støjer markant mindre. Men alligevel har Ducky formået at skabe nogle kontakter, som har en utrolig hurtig respons, og behagelige at bruge, mens de ikke støjer meget, selvom de ikke er MX Red.
Ducky One 3 byder på et stilrent og alligevel anderledes design. Hvor det er muligt at kombinere andre kontakter i farven lyse lilla, og mellemrums tast med en tiger på, hvor lyset kan komme igennem.
Tastaturet gør som sagt ikke brug af software, og det gør man skal lærer de forskellige indstillinger at kende, for fx at kunne skifte lyset hastighed i tastaturet eller hvis der er andre indstillinger, man gerne vil have ændret.
Selvom det er muligt at lave macro funktioner, så kræver det lidt mere arbejde, da det ikke gøres i softwaren, men på selve tastaturet. Det sætter selvfølgelig nogle krav til brugeren, og gør også brugervenligheden på den front er lavere i forhold til software.
Ser du bort fra det ekstra arbejde eller har du ikke behovet. Så får du stadig et tastatur som virkelig levere en god oplevelse. Det er kombinationen af et tastatur som kan ændres lige fra MX cherry kontakterne eller selve tasterne som kan skiftes.
Materialerne virker solide, og hele tastaturet giver en rigtig god oplevelse i sin helhed. Både ved almindeligt brug, men også når der skal games. Det som
Det ender en solid score på 9 ud af 10 til One 3 fra Ducky. Et tastatur som giver en solid oplevelse, et rigtig godt plug and play produkt, og med en god følelse når man bruger det. Det hele kommer dog også med en pris, og med en pris på næsten 1600 kroner, vil en del nok vælge at gå uden om dette tastatur desværre.
Pros
Cons
Score: 9