ASUS har meldt sig på banen her på Tweak.dk redaktionen, og vi starter fra toppen i bunken med dette ASUS Prime Z270-A, der kombinerer et sort PCB med et hvidt farvetema. Noget, som redaktionen personligt selv er ret vild med. Vi fik alle de nye ASUS z270 bundkort til test, så I har meget godt i vente.
Det er blevet tid til, at vi skal byde ASUS velkommen på Z270 bølgen her på Tweak.dk redaktionen, og vi starter blidt ud med deres ASUS Prime Z270-A, som er en efterfølger til Z170-A. Vi har fået alle de nye ASUS Z270 bundkort ind på redaktionen gældende fra de billige i Z270 serien, og op til de helt pristunge ASUS Z270 motherboards.
De tekniske specifikationer på ASUS PRIME Z270-A LGA1151:
Med Z270 serien har ASUS lavet en stribe af 3D modeller, som man kan 3D printe til sit bundkort. Heriblandt er der blandt andet tale om en M.2 Fan Holder. Hvis I ønsker at se listen over 3D modeller, kan I klikke på billedet herunder.
Står du overfor at skulle købe nyt bundkort i nærmeste fremtid, anbefaler vi som altid, at du slår vejen forbi PriceRunner.dk for at finde de bedste dagsaktuelle priser.
Lad os rulle blikket nedover det nye ASUS Prime Z270-A.
Billeder lånt fra ASUS
Læs meget mere om ASUS Prime Z270-A her
Der er intet nyt at berette omkring indpakningen, når det kommer til ASUS' Z270 serie, og derfor hopper vi også let og elegant henover denne del. Rent visuelt præsenterer indpakningen det nye ASUS PRIME Z270-A LGA1151 bundkort ganske fint. Og vanen tro, så er den opgraderet version af A-serie visuelt lækkert designet bundkort.
Designet på det nye ASUS PRIME Z270-A bundkort ligner også meget sine forgængere i A-serien, men der er dog en detalje, der ikke kan undgå at fange mit blik. ASUS har nemlig droppet de blå detaljer, som vi hidtil har været vant til. Det er for mit vedkommende et dejligt tiltag, eftersom jeg personligt selv synes, at det er uden grund at blande blåt ind i et hvidt og sort farvetema på bundkortet.
Vi finder nogle ganske store heatsinks på både strømstyringen og chipsettet på ASUS PRIME Z270-A LGA1151. Heatsinks har nogle dybe udfasninger, der er beregnet til at luften kan strømme igennem dem og afvikle varmen fra de varme komponenter under dem. På VRM delen har vi 10 faser til styring af CPU'en, mens vi andetsteds har en ekstra fase til at styre grafikchippen.
På PCI-delen på motherboarded har vi tre PCIe Gen. 3 x16 sokler, der enten kører i x16, x8/x8 eller x8/x4/x4. Dermed kan vi enten køre 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX, da SLI minimum skal bruge 8 baner pr. kort. Vi har derudover også fire PCIe Gen. 3 x1 sokler.
DIMM soklerne på ASUS Prime Z270-A bundkortet kører standard 2400 MHz, og der er mulighed for at overclocke til 3866 MHz. Soklerne kører Dual Channel mode, og der er mulighed for at installere op til 64 GB DDR4 non-ECC RAM.
ASUS har med ASUS Prime Z270-A bundkort valgt den nye Realtek ALC1220 lydchip, som er den nye topmodel og derved overtager pladsen som topmodellen fra den tidligere Realtek ALC1150. Der er tale om en 7.1 surroundchip, der kan levere lydsignaler lige fra mono til 7.1 surround. Den nye lydchip kan levere op til 120 dB(A), og der er monteret en selvstændig TI amplifier til headsets op til 600 ohm. Chippen er isoleret i en EMI kapsel, og lydbanerne er blevet isoleret i hver sin del af bundkortets PCB for at minimere elektrisk interferens fra bundkortets andre onboard komponenter. Kodenavnet for ASUS' lydsystem her er Crystal Sound 3.
Vi har seks SATA3 porte på ASUS Prime Z270-A bundkortet og ingen SATA Express i denne omgang. Hvilket egentlig heller ikke gør undertegnede en masse, for jeg anser det mest som en udgående teknologi, der er ved at vige pladsen for de to Ultra M.2 sokler på bundkortet, der kan levere lynhurtige 32 Gbps.
Vi lader I/O panelet tale for sig selv her, men vi kan alligevel løfte sløret for, at der er stort set alt, hvad en IT nørd kunne ønske sig af tilslutninger. Det eneste, der mangler i denne omgang er sådan set et Wi-Fi kort, men der skal vi op i de dyrere bundkort. Dog vil jeg gerne sige som en lille sidenote, at ASUS Prime Z270-A er super lækkert designet, og det vil klæde mange systemer
Testsystem:
Testsoftware:
CPU:
Intel HD630
Vi har hidtil testet vores Z170- og Z270 bundkort med henholdsvis i5-6600K og i5-7600K. Men da vi nu overgår til at benchmarke med en i7-7700K, kan undertegnede ikke se andre muligheder end at nulstille referencen, så der ikke sammenlignes mellem bundkort, der er testet med en i5- og en i7 CPU.
CPU tests:
ASUS leverer egentlig nogle ganske fortrinlige resultater her i dag, men sådan overall taler referencerne sit tydelige sprog, og her falder Prime Z270 alligevel lidt bagud, selvom forskellen egentlig er relativt lige. Men vi har jo kun tabellerne at forholde os til, som vi konstant udbygger.
DDR4 tests:
På DDR4 fronten render ASUS derimod med sejren, og der er skruet helt op for ydeevnen her.
GPU tests:
Når det kommer til test af de grafiske evner med den indbyggede Intel HD 630 chip, er der ikke meget forskel at spotte. Men det burde heller ikke svinge en masse imellem de forskellige bundkort.
Overclocking:
Vi overclocker selvfølgelig også den nye Intel Core i7-7700K Kaby Lake Processor, for det er jo netop en K-model, vi har modtaget, som giver os adgang til at rode med både Base Clock og Multiplier.
Da der er tale om en ny i7-7700K processor, kan vi desværre ikke komme lige så højt med dagens benchmarks, men ikke desto mindre ender vi stadig med et fint overclock på 4800 MHz. Et resultat, der burde give noget ekstra på bundlinjen.
Det gjorde det bestemt også, og personligt synes jeg bestemt, at Prime Z270-A bundkortet udnytter det fine overclock rigtig godt. Så undertegnede er absolut tilfreds med det resultat.
Pris:
I skrivende stund, den 8. februar 2017, er ASUS Prime Z270-A set med et prisskilt pålydende 1.295,00 DKK og opefter.
Ønsker I at læse om ASUS Prime Z270-A på ASUS' hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.
Konklusion:
Dagens bundkort review er ved at være nået til vejs ende, og det kræver som altid, at undertegnede skal samle sine tanker omkring det testede produkt. Først og fremmest skal ASUS have stor ros herfra for at have kørt det sorte og hvide design helt igennem og derved have droppet de blå detaljer. Hvad angår ydeevnen, så svinger de jo egentlig ikke en hel masse, men desværre endte ASUS på andenpladsen i størstedelen af dagens tests. Dog skal de have stor ros for DDR4 performance. Her blev der skåret ind til benet. Kombinerer man de forskellige ting med, at bundkortet har masser af fede onboard komponenter, og at det kommer med et absolut favorabelt prisskilt, så ender ASUS Prime Z270-A med en fin score på 8 i dag.
Godt:
Knapt så godt:
English summary:
Todays review have reached its end and it is therefore time for me to gather my thoughts. First of all I will have to give ASUS big credit for completing the black and white color theme and therefore skipping the previous blue details. As for performance the results were consistent and steady but unfortunately they landed 2nd place in most benchmarks. I will however have to give ASUS big credit for the DDR4 performance. It was spot on. Combining these things with the fact that the motherboard have many cool onboard components and it also has a favorable price tag, ASUS will end up with a score of 8.
Pros:
Cons:
Score: 8