ASUS bundkort - ROG Strix Z270E og Z270F Gaming

Endnu engang tager vi fat i ASUS her på Tweak.dk redaktionen, når vi her i dag skal lave en dobbelttest af ASUS ROG Strix Z270E og Z270F Gaming bundkortene. To næsten ens bundkort, hvor den eneste reelle forskel er, at det ene bundkort har Wi-Fi modul onboard. Men alt det kigger vi meget mere på om lidt.

ASUS har jo sendt Tweak.dk redaktionen en lang stribe af bundkort test i Z270 serien, og derfor har vi også en masse herligheder at fremvise for jer. I dagens review har vi valgt at slå to fluer med ét smæk, da vi har modtaget både ASUS ROG Strix Z270E Gaming og ASUS ROG Strix Z270F Gaming. To bundkort, som er 99% identiske med den ene forskel, at Z270E har et 802.11ac Wi-Fi modul samt en USB 3.1 header til fronten af ens kabinet.

 

 

tweak_dk_asus_logo

 

 

ASUS ROG Strix Z270F Gaming - De tekniske specifikationer:

  • Socket: Intel LGA1151
  • Chipset: Intel Z270
  • CPU: Up to Intel Core i7 (Kaby Lake)
  • DIMM: Up to 64 GB non-ECC DDR4 @ 3866 MHz
  • Understøtter NVIDIA 2-Way SLI -teknologi
  • Understøtter AMD 3-Way CrossFireX -teknologi
  • Udvidelsesstik:
    2 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x16 eller to x8)
    1 x PCIe 3.0/2.0 x16 (max ved x4-tilstand)
    4 x PCIe 3.0/2.0 x1
  • LAN: Intel I219V
  • Audio: ROG SupremeFX 8-kanalers HD audio-CODEC S1220A
  • Understøtter Intel® Smart Response -teknologi
  • Intel® Optane™ Memory Ready

 

ASUS ROG Strix Z270E Gaming - De tekniske specifikationer:

  • Socket: Intel LGA1151
  • Chipset: Intel Z270
  • CPU: Up to Intel Core i7 (Kaby Lake)
  • DIMM: Up to 64 GB non-ECC DDR4 @ 3866 MHz
  • Understøtter NVIDIA 2-Way SLI -teknologi
  • Understøtter AMD 3-Way CrossFireX -teknologi
  • Udvidelsesstik:
    2 x PCIe 3.0/2.0 x16 (x16 eller to x8)
    1 x PCIe 3.0/2.0 x16 (max ved x4-tilstand)
    4 x PCIe 3.0/2.0 x1
  • LAN: Intel I219V
  • Wireless Data Network
    Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
    Supports dual band frequency 2.4/5 GHz
    Supports MU-MIMO
  • Audio: ROG SupremeFX 8-kanalers HD audio-CODEC S1220A
  • Understøtter Intel® Smart Response -teknologi
  • Intel® Optane™ Memory Ready

Da bundkortene er ganske ens med den undtagelse, at ASUS ROG Strix Z270E har det omtalte Wi-Fi modul og USB 3.1 header, har vi kun valgt at tage billeder af det ene kort. Der er her tale om netop omtalte Z270E. Vi springer bare direkte ud i test af bundkortene.

 

 

De to ASUS ROG Strix Z270E+F Gaming bundkort er udstyret med et super lækkert og gennemført design med sorte farver og grå nuancer. Der er også masser af RGB LED's at spotte rundt omkring på bundkortene, som heldigvis også kan slukkes, hvis man ligesom undertegnede ikke er så meget for alle de farver.

 

 

Her ser vi på første billede VRM heatsinks, der har en stor LED stribe henover sig, som standard er sat til at køre alle regnbuens farver igennem, ligesom den også kører med lys på, når maskinen er slukket. Derudover er der tale om en heftig heatsink, som sagtens kan hjælpe med til at køle systemet ned. Under heatsinken gemmer der sig en 10-faset strømstyring. På billede to har vi chipset heatsinken, der ligeledes er relativt stor og godt udformet med det formål at holde chipsettet køligt.

 

tweak_dk_asus_rog_strix_z270e_z270f_gaming_12

 

På PCIe siden har vi tre PCIe Gen. 3 x16 sokler, der enten kan køre x16/x0/04 eller x8/x8/x4. Dermed kan vi enten køre 2-vejs SLI eller 3-vejs CrossFireX på begge bundkort. Vi har desuden fire PCIe Gen. 3 x1 sokler til mindre indstikskort på ASUS bundkortene

 

 

DIMM soklerne understøtter maksimalt 64 GB non-ECC DDR4 RAM med en maksimal clock frekvens på 3866 MHz, og soklerne kører Dual Channel Mode, og de understøtter selvfølgelig Intel Extreme Memory Profile 2.0 (X.M.P. teknologi).

 

ASUS har med ROG Strix Z270E og Z270F valgt den nye Realtek ALC1220 lydchip, som er den nye topmodel og derved overtager pladsen som topmodellen fra den tidligere Realtek ALC1150. Der er tale om en 7.1 surroundchip, der kan levere lydsignaler lige fra mono til 7.1 surround. Den nye lydchip kan levere op til 120 dB(A), og der er monteret to selvstændige TI amplifiers til headsets op til 600 ohm. Chippen er isoleret i en EMI kapsel, og lydbanerne er blevet isoleret i hver sin del af bundkortets PCB for at minimere elektrisk interferens fra bundkortets andre onboard komponenter. Kodenavnet for ASUS' lydsystem her er ROG SupremeFX.

 

tweak_dk_asus_rog_strix_z270e_z270f_gaming_15

 

Begge bundkort kommer med seks SATA3 porte og to M.2 sokler. Den ene M.2 sokkel kan både køre SATA- og PCI standard, mens den anden kun understøtter PCI M.2 SSD'er.

 

ASUS ROG Strix Z270E Gaming I/O panel:

 

tweak_dk_asus_rog_strix_z270e_z270f_gaming_16

 

ASUS ROG Strix Z270F Gaming I/O panel:

 

tweak_dk_asus_rog_strix_z270e_z270f_gaming_17

 

Som I kan se, er der ingen nævneværdig forskel på de to bundkort udover det tidligere nævnte Wi-Fi modul.

 


 

 

Testsystem:

  • ASUS ROG Strix Z270F og Z270E Gaming
  • Intel Core i7-7700K
  • Intel HD 630 up to 1024 MB
  • 32 GB (4* 8 GB) 3000 MHz DDR4 RAM
  • 500 GB Samsung EVO 850 Pro SSD
  • FCS HYDRO G850

Testsoftware:

 

CPU:

  • Cinebench R15 - CPU
  • 7-Zip Benchmark
  • Aida64Extreme - ZLib
  • Aida64Extreme - Hash
  • Aida64Extreme - Memory Speed Tests
  • Aida64Extreme - Memory Latency Test
  • wPrime32
  • wPrime1024
  • wPrime32 - Overclocking
  • wPrime1024 - Overclocking

Intel HD630

  • Cinebench R15 - OpenGL
  • LuxMark v2.0
  • 3DMark Firestrike

Grundet fuldstændig ens specifikationer har vi valgt kun at benchmarke det ene bundkort, eftersom de to bundkort ikke vil levere nogle nævneværdige forskelle.

 

CPU tests:

 

 

ASUS giver smæk for skillingen med dagens bundkort tests, og det ser generelt lovende ud. Så vi skynder os videre til GPU tests.

 

GPU tests:

 

 

Vi får også fine resultater med vores Intel HD 630 iGPU, som er en integreret del af vores Intel Core i7-7700K. Dog er resultaterne her ikke så gennembrydende, som de var med CPU delen.

 

Overclocking:

 

Der skal selvfølgelig også overclockes i dagens bundkort review, og som altid starter vi ud med at se, hvilke indstillinger vi ender ud med. Jeg forventer, at vi som sædvanligt ender med et overclock på 4800 MHz.

 

Indstillinger:

  • BCLK: 100 MHz
  • Multiplier: x48
  • VCore: 1,280 volt

Ganske som forventet endte vi med et overclock på 4800 MHz, hvilket er ganske standard for vores Intel Core i7-7700K processor. Hvad der til gengæld var interessant er, at vi landede på en vcore under 1,3 volt, hvilket er første gang med vores Z270 reviews.

 

 

Det fine overclock gav også en fin performance forbedring, så man må vist sige, at overclocking testen i dag var en absolut succes.

 

I skrivende stund er ASUS ROG Strix Z270E Gaming set med et prisskilt pålydende 1.719,00 DKK.

 

I skrivende stund er ASUS ROG Strix Z270F Gaming set med et prisskilt pålydende 1.499,00 DKK.

 

tweak_dk_pricerunner_logo

 

Ønsker I at læse om ASUS ROG Strix Z270E Gaming på ASUS' hjemmeside, kan I klikke HER!

 

Ønsker I at læse om ASUS ROG Strix Z270F Gaming på ASUS' hjemmeside, kan I klikke HER!

 

 

tweak_dk_asus_logo

 

 

Konklusion:

 

Skal vi nu tage stilling til bundkortene som en helhed, så har ASUS ramt meget godt plet med designet, hvis man som undertegnede er meget fascineret af et mørkt farvetema med et meget stilrent look. Vel er der meget LED lys, men det kan da heldigvis slukkes, hvis man ikke lige er en RGB nørd. Hvad angår performance, så vi en ganske fornuftig præstation, og ASUS leverede et rigtigt flot overclocking resultat med en favorabel vcore. Hvad angår prisen, så lander bundkortene meget fint, og en prisforskel på godt 200,00 DKK er vist meget passende, når man får .ac Wi-Fi med i handlen, hvis man køber ASUS ROG Strix Z270F Gaming. Alt i alt vælger jeg altså at belønne ASUS med en fin score på 9 og en Safe Buy Award.

 

Godt:

  • Lækkert og stilrent design
  • Masser af RGB LED, der kan slukkes efter ønske
  • Fornuftig CPU performance
  • Gode overclocking resultater
  • Fornuftige prisskilte

Knapt så godt:

  • iGPU performance er set bedre (Dog mindre forskel)

English summary:

If we are to look at the motherboards as one unit I would say that ASUS have hit a home run with the design. Especially if you like a dark theme with a very clean look. There are a lot of LED's that fortunately can be turned off, if you like me really don't like all that lighting. As for performance we did see a nice CPU performance and the overclocking excelled with out lowest vcore to date. As for the price it seems like a nice tag and a difference of 200,00 DKK seems reasonable for the Wi-Fi version. All in all I will award ASUS with a score of 9 and a Safe Buy Award.

 

Pros:

  • Nice and clean design
  • Lots of RGB LED's which can be turned off if wanted
  • Nice CPU performance
  • Good overclocking results
  • Reasonable price tags

Cons:

  • The iGPU performance have been seen better (Small difference)

Score: 9 + Safe Buy Award

 

Vores partnere