MSI skyder dette års CES messe i gang med at fremvise to GeForce GTX 970 grafikkort. Der er dels tale om grafikkortet med det knapt så mundrette navn GTX 970 4GD5T-OC og dels grafikkortet, der hedder GTX 970 Gaming 100ME.
GTX 970 Gaming 100ME er et slags jubilæumskort fra MSI, da det skal fejre, at MSI har solgt 100 millioner eksemplarer af deres GeForce grafikkort. Det kommer i tre farver, nemlig rød, guld og grøn, og den grønne udgave er værd at lægge mærke til, idet den kommer med en "special gift", eller særlig gave, om man vil. Hvad denne særlige gave er, vil MSI dog ikke ud med.
GTX 970 4GD5T-OC bliver et billigere GTX 970 grafikkort, der kommer i et sort/hvidt farvetema, og som modsat GTX 970 Gaming 100ME ikke har en backplate.
MSI GeForce GTX 970 4GD5T-OC