AUTHOR : Jan Blaszkevizc
PUBLISHED : 2014-01-12 21:03:00

Antec Nineteen Hundred Red Edition


Vi skal i denne test tage et kig på Antecs måske største kabinet - navnet er Nineteen Hundred. Der er tale om et stort full tower, der henvender sig til gamerne derude og kommer med hele fem inkluderede blæsere, mulighed for røde eller grønne detaljer, to strømforsyninger og meget mere - tune in!

Hvis du kender til producenten Antec, kender du højst sandsynligt også til deres gamerkabinetter i ”Hundred” serien. Nine Hundred, Twelve Hundred med videre. I dag tager vi et skridt eller måske to op ad trappen og tager et kig på det største kabinet i serien ved navn Nineteen Hundred. Udover at være det største kabinet i serien, er det måske også det største kabinet fra Antec til dato. Vi finder det velkendte ”gamer-design” og nu mulighed for at vælge mellem en rød og grøn udgave, hvor detaljer omkring på kabinettet er denne farve – AMD og Nvidia fans, der er noget hvad end, man er til. Af features kan vi nævne, at Nineteen Hundred leveres med hele fem blæsere, har plads til 12 harddiske/SSD drev, masser af plads til kabelføring og sidst, men ikke mindst; plads til hele to strømforsyninger!

 

 

Få overblikket:

  • Meget solid byggekvalitet
  • Højt og tungt
  • 240mm radiator support i toppen
  • Fem inkluderede blæsere
  • Op til 12 harddiske kan monteres!
  • Fås med røde eller grønne detaljer (AMD/Nvidia)
  • Kan købes til 1449,- DKK
  • Karakter: 7,5

 

 

Galleri
Vi springer nu direkte ud i det og tager et kig på Antec Nineteen Hundred-kabinettet. Som vi kan se nedenfor, er der her tale et ret højt kabinet. På den venstre side finder vi et stort vindue samt lågen i hver side i bunden. Designet er aggressivt, men stadig lidt stilet.

 

 

 

Ved at løsne to thumbscrews i bagenden, kan toppen let afmonteres. Denne er lavet i plastik, hvor kvaliteten er ganske god.

 

 

Under toppanelet gemmer der sig to 120mm blæsere, som hver har et støvfilter skruet fast. Tak,Antec! I har forstået, at der stadig kan komme støv ind, selvom der er tale om blæsere, der puster luft ud af kabinettet.

 

 

Fronten på Nineteen Hundred er lavet i mat plastic, hvilket ser rigtig godt ud sammen med den røde farve. Som nævnt i indledningen kan man også få kabinettet med grønt i stedet for rødt, hvis det matcher ens dele bedre. Bag fronten gemmer der sig tre 120mm blæsere.

 

 

Frontpanelet består af en power- og reset knap, to USB 2.0, lyd ind/ud og sidst, men ikke mindst hele fire USB 3.0-porte.

 

 

I bunden finder vi et stort Antec-logo trykt ind i plastikken.

 

 


VORES PARTNERE

Synology
Olympus
Razer
MSI
Cooler Master
Cougar Gaming
Corsair
AMD
ASRock
Deepcool
Seasonic
Gigabyte