I striben af dyre og highend udrustede bundkort skal vi nu over i en helt anden boldgade. Vi skal nemlig se på et Intel Baytrail bundkort fra ASRock med en Intel Pentium J processor og en fin lydchip. Med andre ord et bundkort, der stræber sig på at lege mediecenter.
Et Bay Trail bundkort er kort fortalt en SoC løsning, hvor vi har en samlet pakkeløsning med CPU og GPU i en lille chip, der mest af alt ligner om en Core M CPU. Noget, som vi normalt ser i tablets, smartphones og NAS servere. Men her er der altså tale om et reelt Intel bundkort med en quadcore Pentium J2900 processor. Q2900-ITX' helt klare fordel er, at det er udstyret med gigabit ethernet og et ALC892 lydchip. Altså en strømvenligt, passivt kølet bundkort i ministørrelse med en favorabel lydchip. For de fleste emmer det langt væk af et system, der meget gerne vil installeres i et hjemmebygget mediecenter eller NAS-server.
De tekniske detaljer:
Find priser på dit næste bundkort hos...
Med præsentationen af ASRock Q2900-ITX på plads, kan vi nu i stedet give os i kast med at tjekke, hvad der egentlig er ankommet til Tweak.dk redaktionen.
I kassen finder vi:
Som sagt er der tale om et bundkort i mini-ITX formfaktoren med en samlet SoC løsning fra Intel med en Pentium J2900 processor og indbygget Intel HD grafikprocessor. Et bundkort i denne klasse kører med en normalt mobil CPU, og derfor bruger kortet også SO-DIMM RAM. Der er tale om et bundkort uden meget ekstra lir som PCIe Gen. 3 porte eller lignende. Til gengæld finder vi en ret højklasse lydchip. Men mere om det senere.
Pentium J2900 processoren er passivt kølet og afhængig af et rimeligt airflow. Dog har vi at gøre med en processor, der har en TDP pålydende 10W. Så det er ikke ligefrem fordi, jeg forventer hverken høj varmeafvikling eller ydeevne. Under heatsinken finder vi denne fine chip, og som I kan se, minder den netop meget om en mobil processor.
Og til en lille processor følger der også en minimal strømstyring. Vi finder nemlig kun to strømfaser til CPU-delen, mens der på den anden side findes endnu en fase til at styre grafikdelen.
Jeg nævnte det også tidligere, men dette bundkort skal bruge SO-DIMM RAM, der normalt er at finde i en bærbar computer. Der er to sokler at finde, som kører Dual Channel setup. Soklerne kan på ingen måde overclockes, og der kan installeres almindelige DDR3 og DDR3L RAM med en clockfrekvens på 1333 MHz.
Noget af det mest interessante på Q2900-ITX er denne Realtek ALC892 lydchip. ALC892 er toppen af midrange-klassen hos Realtek, og den kan klare 95 dB(A). Systemet er udstyret med 10 DAC's, hvoraf de otte styres 7.1 outputtet, mens de resterende to leverer signal til ens front output i stereoformat.
Vi finder ingen reelle udvidelsesmuligheder til et større grafikkort, men om igen ville processoren alligevel blive en voldsom flaskehals, så det er nok godt det samme. I stedet finder vi en enkelt PCI x4 port. Endvidere finder vi også en mini-PCIe port, hvor det for eksempel ville være optimalt at installere et Wi-Fi modul, så ens mediecenter kunne blive trådløst.
På I/O panelet finder vi følgende fra venstre mod højre: