ASUS H97-PRO

Vi tester her på Tweak.dk ret meget hardware i den høje ende af prisskalaen, og derfor også performanceskalaen, men derfor skal der stadig være tid til at kaste et blik på et bundkort i midrangeklassen. Kortet, som jeg vil gennemgå med jer i dag, bygger på H97-chipsettet, der er lillebroderen til Z97. Vi skal nemlig kigge på ASUS H97-PRO, der egner sig glimrende til en stue-PC, hvor vi ikke stiller voldsomme krav til komponenterne og ydeevnen, men hvor vi stadig gerne vil have et billigt system, der gør et godt stykke arbejde. Tweak.dk byder jer velkommen til vores seneste H97-review.

Som sagt, så er det et mindre midrangebundkort til LGA1150-soklen, vi skal se på i dag. ASUS H97-PRO er et bundkort i ATX-serien med et brunt PCB og midrange onboard komponenter. Blandt andet finder vi en mindre version af Crystal Sound 2-lydsystemet og Intel Gigabit-netværk.

 

 

 

Det store overblik:

  • Crystal Sound 2 - Realtek ALC892
  • LGA1150 sokkel
  • Intel H97 chip
  • Intel Gigabit LAN
  • Op mod 32 GB DDR3 @ 1333/1600 MHz (Dual Channel)
  • Integreret HD4600 grafikchip
  • CrossFireX Ready
  • 1 x SATA Express (10 Gbps/2 SATA3 porte)
  • 4 x SATA 3 porte
  • 1 x M.2 sokkel (10 Gbps)
  • 6 x USB 3.0 porte
  • 8 x USB 2.0 porte

 

 

ASUS har udviklet deres eget beskyttelsessystem, der yder 5-dobbelt beskyttelse til vores onboard komponenter. Via systemet er strømstyringen optimeret 100%, ligesom der er ultimativ beskyttelse mod overgang.

 

Find dagsaktuelle priser via Pricerunner.dk


 

 

I kassen finder vi:

 

 

User Guide og Driver CD til ASUS H97-PRO.

 

 

Fire SATA3 kabler, hvoraf de to af dem er vinklet 90 grader i den ene ende.

 

 

I/O cover.

 

 

ASUS H97-PRO bundkortet, som vi skal til at gennemgå bid for bid nu.

 

 

Først har vi VRM-heatsinken, som egentlig ikke decideret køler noget, da den ikke rækker ind over nogen af bundkortets strømfaser. Den er guldfarvet, ligesom ASUS har det med at gøre det på deres PRO-bundkort. Den ser rigtig godt ud, men umiddelbart tror jeg, at den er sat der for at kortet ikke skal se for kedeligt ud.

 

 

Under heatsinken, så at sige, finder vi i alt seks faser til CPU\'en, ligesom der sidder en enkelt mindre fase til det indbyggede grafikkort.

 

 

Chipsetheatsinken følger igen ASUS\' PRO-design, og som jeg har nævnt det tidligere, så er jeg ret vild med designet. Denne heatsink er heller ikke så stor, som vi ellers ser det på andre bundkort. Om det er fordi, at dette chipset er mere begrænset, eller de andre heatsinks er overkill, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at dette system gør kølearbejdet ganske tilfredsstillende.

 

 

 

Af PCI(e) sokler finder vi:

  • 1 x PCIe Gen. 3 x16
  • 1 x PCIe Gen. 2 x16
  • 2 x PCIe x1
  • 1 x PCI

Bundkortet understøtter kun multi-GPU med AMD CrossFireX, da PCIe Gen. 2 ikke er nok til Nvidia-kort. Derfor kan vi altså køre med 2-vejs CrossFireX.

 

 

Crystal Sound 2 lydsystemet er også monteret på ASUS H97-PRO bundkortet men blot i en mindre udgave. Lydchippen er en ALC892 fra Realtek, og den er ikke indkapslet i en EMI-hætte, som vi ser det på den større model af Crystal Sound 2 med ALC1150-chippen. Grundet den mindre chip har vi i denne omgang ikke DTS-support.

 

 

H97-PRO kører dual channel på ramsoklerne, og eftersom der er tale om et H97 bundkort, kan vi ikke overclocke RAM. Derfor understøtter bundkortet i dag også kun 1333 og 1600 MHz RAM. Vi kan installere op mod 32 GB DDR3 RAM med de givne clockfrekvenser.

 

 

 

SATA 3 soklerne er lidt vidtspredte på H97-PRO, og nederste sokkel er en dual SATA 3 port, der også kan bruges som SATA Express port. Alt i alt finder vi seks SATA 3 porte, der går gennem H97-chipsettet.

 

 

En enkelt M.2 sokkel finder vi også. Soklen er af den første M.2 variant, som kører 10 Gbps. Den gemmer sig over den øverste PCIe sokkel.

 

 

 

Slutteligt har vi I/O panelet, som byder på følgende fra venstre mod højre:

  • PS/2 port og to USB2.0 porte
  • VGA- og DVI-D-porte
  • HDMI-port
  • Fire USB 3.0 porte
  • Intel Gigabit ethernetport
  • Udgange til lydchippen

Det konkluderer hermed gennemgangen af ASUS H97-PRO, så på næste side skal vi kigge lidt på vores testsystem, inden jeg går videre med nogle benchmarkresultater.

Vores partnere