ASUS X99-A

Vi har efterhånden set på et par forskellige X99 bundkort her på Tweak.dk, og nu er tiden altså kommet til meget velkendte ASUS\' indspark i den seneste Haswell-E verden. Kortet, som vi har modtaget her i dag, lyder navnet ASUS X99-A, og det er ifølge ASUS dedikeret til hjemmeserver brug. Hvad X99-A egentlig har at byde på, må I klikke jer ind på testen for at finde ud af. Tweak.dk byder jer velkomne til endnu et X99 review.

ASUS er efterhånden et velkendt navn i hardwareverdenen, og selvfølgelig skal vi da også se på et af deres rigtig lækre X99 bundkort, der har et utal af lækre features at byde på, såsom Turbo M.2 socket, 3-vejs SLi- eller CrossFireX setups, SATA Express og meget mere. Kombinerer man det så med et hvidt- og sort farvetema med guldkondensatorer, er der virkelig ikke et øje tørt.

 

 

 

 

Få overblikket

  • Lækkert design
  • Sort/hvid farvetema
  • SATA Express
  • Ultra M.2 Socket
  • Crystal Sound 2 lydchip
  • TPU chip
  • Support for 3-vejs grafikløsninger
  • Op til 3333 MHz DDR4 support 
  • ASUS patenteret OC Socket
  • 5-Way Optimization

 

Find dagsaktuelle priser hos EDBPriser.dk

 

 

 

Specifikationer:

 

 

 

 

Features:

 

 

 

 

Med både SATA Express og Ultra M.2 Socket kommer vi ikke ligefrem til at mangle fremtidssikrede forbindelser til fremtidens lynhurtige SSD diske.

 

 

Med ASUS\' snarligt patenterede OC Bracket, der indebærer ekstra pins i CPU soklen for at sikre maksimal forbindelse og absolut stabilitet i et eventuelt overclock.

 

 

Selvfølgelig kommer ASUS X99-A med deres egen prisvindende UEFI BIOS, der indeholder funktioner som EZ Mode, som gør overclocking ekstra nemt via forudindstillede profiler, ligesom det fungerer i 3D funktion med support for en mus. Aldrig har det været nemmere at indstille sit overclock!

 

Dette er kun en lille del af de mange features, men jeg har forsøgt at koge det ned til det mest grundlæggende, som jeg fandt mest interessant. Dermed vil jeg også gå i gang med ind- og udpakningen af ASUS X99-A.

 

 

 

Kassen er meget stilren i forhold til ASUS\' tidligere designs. Ihvertfald hvis man ser på fronten, hvor vi finder et stort produktbillede med 5-Way Optimization funktionen fremhævet. På bagsiden finder vi desværre en stor omgang funktioner med beskrivende tekst, som virker en anelse rodet.

 

 

Den meget fede OC Socket er også fremhævet her, og her kan man ligesom se pointen med den. 

 

 

Her ser I bundkortet i al sin pragt, og det er altså virkelig lækkert at se på. Jeg er fuldstændig skudt i det sort/hvide design, og det her skulle producenterne tage ved lære af! Et farvetema, der ikke er sort og rødt!

 

 

 

Strømstyringsheatsinken er helt sort med nogle store riller til at lede varme væk med. Ovenpå begge heatsinks finder vi et hvidt cover med en lyseblå stribe, som altsammen ser rigtig godt ud.

 

 

ASUS X99-A er udstyret med otte strømfaser, og vi ser altså derfor lige fire faser mindre end på flere af de andre X99 bundkort, som vi har kigget på. Men om det får en indvirkning på ydeevnen, finder vi ud af senere.

 

 

Chipsetheatsinken følger samme design, og det ser stadig rigtig fedt ud. En ting, som jeg især er vild med hos ASUS er, at de har ændret designet radikalt fra Z97 til X99, hvor vi så mange af de andre kopiere designet. Det er rigtig fedt, ASUS!

 

 

Vi finder fire PCIe porte, der allesammen kører Gen.3, og med den rette CPU kan der understøttes op til 3-vejs SLi- eller CrossFireX setups med hastigheden 16x, 16x, 8x (5930K eller 5960X).

 

Mellem PCIe sokkel 1 og 2 gemmer der sig også en Thunderbolt 2.0 header, og af almindelige PCI x1 porte finder vi to styk.

 

 

RAM soklerne på ASUS X99-A understøtter op til 64 GB DDR4 RAM med clockfrekvenser helt op til 3333 MHz i overclock. Det er til dato det hurtigste, vi har set her på Tweak.dk indtil videre.

 

 

Lydchippen på ASUS X99-A er selvfølgelig endnu engang en Realtek ALC1150 chip med op til 115 dB(A) og 600 ohms headphone amplifier. Selve chippen er pakket ind i en EMI-kappe, og systemet lyder navnet Crystal Sound 2. Selvfølgelig har lyddelen også en separat del af bundkortet for sig selv, som det efterhånden er ved at være standard på alle highend bundkort.

 

 

Lige under chipsetheatsinken finder vi Ultra M.2 soklen, som giver os hastigheder op til 32 Gbps, hvilket er den hidtil hurtigste standard for M.2 soklen. Så der er ikke sparet på noget her.

 

Ved siden af M.2 soklen finder vi en TPU chip, som er en form for overclocking wizard, om man vil kalde den det, som lynhurtigt kan overclocke CPU\'en til et sikkert niveau med den køling, man nu har installeret. TPU funktionen er dog ikke til for hardcore overclockingnørder men er blot en god hjælp til nybegyndere.

 

 

Ved siden af denne finder vi nogle kontakter til styring af TPU funktionen, som har to forskellige presets, der gør det nemt at overclocke i en fart.

 

 

 

Bundkortet har også ti SATA3 (6 Gbps) porte, som er absolut maksimum for X99 chipsettet, ligesom vi også finder SATA Express på X99-A. I kan på nederste billede også se en USB3.0 header, og dem finder vi to af i denne omgang.

 

 

Nederst på X99-A finder vi også to knapper til at starte bundkortet samt at resette kortet, ligesom der til højre herfor gemmer der sig også et debugging LED, som viser eventuelle fejlkoder under fejlsøgning.

 

 

Slutteligt har vi I/O panelet, som rummer følgende fra venstre mod højre:

  • Clear CMOS knap
  • PS/2 port
  • Fire USB2.0 porte
  • Intel Gigabit tilslutning
  • Seks USB3.0 porte
  • Udgange til Realtek ALC1150 lydchippen inklusiv optisk udgang

På næste side er det tid til at kigge på nogle benchmarkresultater og mit testsetup, inden vi skal runde af med en prisoversigt samt den endelige konklusion.

Vores partnere