• TWEAK
• Hardware
• Bundkort

Bundkort typer og formfaktor

Som vi gjorde det i sidste uge, og som vi måske gør til en ugentlig artikel, så vil vi i denne uge også prøve at forklare nogle af de termer og ord, vi på Tweak.dk bruger i vores artikler, nyheder og ikke mindst reviews.

 

 

Denne gang er turen kommet til de forskellige typer og størrelser af bundkort, man kan finde på markedet, og som også fra tid til anden lander på vores testbænk. Der findes mange, mange flere typer end de 5, vi har med i denne artikel, men de fem typer, vi har taget med, er de mest almindeligt brugte for den almindelige bruger, og de fem typer, eller størrelser, er:

• Mini-ITX
• microATX/mATX
• ATX
• E-ATX (extended ATX)
• XL-ATX

 

Se alle vores bundkort tests HER

 

Læs flere nyheder om bundkort HER

 

Inden vi går i gang med at fortælle lidt om de forskellige typer, så får I her det forkromede overblik over typerne, hvor de er sat i forhold til hinanden.

 

 

Mini-ITX

 

Mini-ITX er det mindste kort i vores gennemgang. Kortet måler kun 170x170 mm, og det er derfor genialt til små systemer, hvor pladsen er trang.

Fordelen ved Mini-ITX er blandt andet, at det selvfølgelig ikke fylder ret meget, og det er derfor genialt til computere, man f.eks. tager med til LAN parties.

 

Vi har på Tweak.dk anmeldt kortet herunder, og du kan gå til anmeldelsen ved at trykke på billedet herunder.

 

 

Ulemper kan være, at man oftest er begrænset til 2 ramslots og 1 PCI-e slot. Generelt er alt minimeret på et Mini-ITX kort i forhold til sine storebrødre, men i de senere år er den performance, man får ud af Mini-ITX næsten ved at være lige så god, som den man ser på de andre kort.

 

Vælger du Mini-ITX, har du bl.a. ikke mulighed for at tilslutte så mange optiske drev eller harddiske, som hvis du havde valgt enten mATX, ATX eller de andre kort, da der på Mini-ITX typisk ikke er så mange SATA porte. Ofte fravælger man ved Mini-ITX også de mange tilslutninger på I/O panelet, som der er på de større kort, men ofte er dette kompenseret ved, at der i stedet er andre features såsom Bluetooth, WiFi osv.

 

microATX/mATX

 

mATX er en slags mellemting mellem Mini-ITX og ATX. Fysisk lægger det sig midt imellem Mini-ITX og ATX, men også på featurefronten ligger det lige i smørhullet.

 

 

Med mATX får man nemlig bl.a. flere PCI-e slots og SATA porte, end man gør ved Mini-ITX, men man er samtidig ikke oppe i ATXs fysiske størrelse. Altså er det med mATX nemmere at bygge et lille kraftværk af et system, som specifikationsmæssigt ånder ATX i størrelsen, uden at man behøver at gå på kompromis med størrelsen, så at sige.

 

Det ligger næsten i navnet ”microATX”. Det er nemlig et ATX kort i mikrostørrelse, og ud over de nævnte PCI-e slots og SATA porte, så får man oftest også fire RAM slots, så man kan køre RAM i dual channel, hvilket ikke er muligt på Mini-ITX kort.

 

mATX er derfor det rette valg for dig, der dels gerne vil bygge en computer, der ikke fylder meget som f.eks. et LAN rig, men som også skal have flere kræfter og udvidelsesmuligheder, end tilfældet er ved Mini-ITX.

 

ATX

 

ATX er den mest almindelige type af bundkort. Det er samtidig det mest versatile bundkort, og man kan bygge alt lige fra en lille, støjsvag HTPC til et gamingmonster med et ATX kort, ligesom de kan fås i alle prisklasser.

 

 

ATX adskiller sig fra microATX ved selvfølgelig at være fysisk større, men på featurefronten er der ikke de store forskellige mellem de to kort. Du skal dog have fat i et ATX kort, hvis du vil sætte tre eller fire kort sammen i SLI eller CrossFireX, da mATX kun understøtter op til 2 kort i SLI eller CrossFireX.

 

ATX findes som sagt i mange, mange varianter med lige så mange forskellige features, og det er derfor næsten umuligt at sammenfatte ATX i denne artikel. Vi kan dog sige, at ATX er den sikre løsning hvad angår features, da moderne ATX kort vil dække langt de flestes behov til fulde.

XL-ATX

 

XL-ATX er en type, der ikke er så udbredt endda. Det er både bredere og højere end ATX kortet, og det er mest af alt henvendt til de hardcore overclockere og de vildeste gamingmaskiner.

 

 

Som I kan se på Gigabyte kortet herover, så er der langt større mulighed for at sætte et kraftigt 4-way SLI eller CrossFire setup sammen. Dog har kortet herover kun 2 PCI-e x16 (x16) og 2 PCI-e x16 (x8) slots, men man skal altså op i XL-ATX, hvis man vil sætte et sådan SLI eller CrossFireX setup sammen.

 

I og med, at XL-ATX er større end eks. ATX, så koster de typisk også mere, men man får også flere funktioner og kraftigere specifikationer. Man ser f.eks. ofte, at der er dual gigabit ethernet porte, en kraftigere og bedre lydchip samt andre feinschmecker-features, så man betaler mere, men man får så omvendt også mere.

 

Dog skal du være opmærksom på, at du ved køb af et XL-ATX kort ikke kan være sikker på, at kortet passer i dit kabinet. Monteringshullerne er nemlig, ligesom selve størrelsen på XL-ATX, ikke standardiseret, så påtænker du indkøb af et XL-ATX kort, skal du huske at undersøge, om det passer i dit kabinet.

 

Da størrelsen på XL-ATX ikke er standardiseret, er det størrelsen på XL-ATX eksemplet herover, Gigabyte G1.Sniper3, der er plottet ind i oversigten over bundkortstørrelser.

 

E-ATX

 

Er kun det bedste godt nok, så skal du vælge et E-ATX kort. Det er det største kort i vores gennemgang her, og ofte er det henvendt til de, for hvem kun det allerbedste er godt nok. Man får en overflod af features og finesser, og man får bl.a. også muligheden for at sætte 4 grafikkort sammen i enten SLI eller CrossFireX.

 

 

På mange E-ATX får du langt flere muligheder, end hvis du vælger et standard ATX kort. Du kan på mange E-ATX kort bl.a. finde tilslutninger, som ikke er at finde på ATX kort. Det skyldes, at E-ATX kort er mere brugt til bl.a. servere og workstations, end ATX er, hvilket kan kræve andre features. Ofte er fokus på E-ATX kort også lagt anderledes end på f.eks. ATX kort netop på grund af dette. Ofte ser man, at der på E-ATX er brugt andre capacitors, mosfets osv., der er af en højere kvalitet, og som derfor har en højere holdbarhed.

 

E-ATXs ”workstation-arv”, hvis man kan kalde det det, gør også, at E-ATX oftest understøtter mere hukommelse end ATX, så E-ATX kan være et godt valg, hvis du skal bygge en computer, der skal bruges til 3D og video rendering.