Gigabyte GA-AB350N-Gaming WiFi annonceret som mini-ITX til AMD Ryzen

Gider du ikke store pladskrævende computere, og er målet istedet et lille kompakt system, eller en HTPC, så har GIGABYTE måske løsningen du vil elske.

Er jagten gået ind på et kompakt gamingsystem, eller et HTPC setup, så kunne du meget vel kigge i retning af GIGABYTE. Producenten har annonceret et mini-ITX form-factor bundkort, som er udviklet med henblik på AMD Ryzen processorerne og AM4 platformen.


Navnet er Gigabyte GA-AB350N-Gaming WiFi, og på trods af den lille formfaktor, så går GIGSBYTE ikke på kompromis med features og andet guf.


Vi mødes af et 24-pin ATX samt 8-pin EPS power connectors til en 6-phase VRM. Hertil kommer Gigabyte mini-ITX AM4 bundkortet er designet med 2 DDR4 DIMM slots, som understøtter op til 32GB DDR4-3200, 1x PCI-Express x16 forstærket med Ultra Durable PCIe Armor, 4x SATA 6Gbps porte, 1x M.2 socket, 802.11ac dual-band Wi-Fi og Bluetooth 4.2 samt 1x M.2 32Gbps Socket 3 (2260/2280 SATA og PCIe x4*/x2 SSD)

 


Af USB porte finder vi USB 3.0 sammen med 2 stk. 10Gbps USB 3.1 Type-A porte, Realteks 7.1-channel audio med 120 dBA SNR codec og Realtek Gigabit Ethernet. Så der er bestemt ikke sparet på trods af Gigabyte GA-AB350N-Gaming WiFi ikke er et high-end AM4 bundkort.

 

 

Besøg vores samarbejdspartner MSI via banneret


Af features kan nævnes Smart Fan 5 og RGB Fusion, som kan styres via en Gigabyte RGB Fusion App.
Gigabyte GA-AB350N-Gaming WiFi bliver det tredje mini-ITX bundkort til AMD Ryzen på markedet, og vi forventer også kommende releases fra ASROCK inden for kort tid.


Der er pt. ingen priser på det nye Gigabyte GA-AB350N-Gaming WiFi

Vores partnere