Hardware producenterne fremviser deres nye AM4 X470 bundkort

Med lanceringen af AMD’s Ryzen 2, kommer også nye bundkort i form af AM4 X470, og bundkortsproducenterne står i kø for at vise deres nye AM4 X470 bundkort frem til offentligheden.

Med lanceringen af AMD’s Ryzen 2, kommer også nye bundkort i form af AM4 X470, og bundkortsproducenterne står i kø for at vise deres nye AM4 X470 bundkort frem til offentligheden.

 

Denne gang handler det om ASRock, Asus, Biostar, Gigabyte og MSI, som alle melder nye produkter klar til Ryzen 2 processorerne.


Anden generation af Ryzen 2000-serien, Pinnacle Ridge forventes at være en kompetent konkurrent til Intels 8700, når snakken falder på Ryzen 7, og det burde åbne op for konkurrencen om gamer aimet processorer.

 

Alene ASRock kommer i første omgang med seks forskellige X470 bundkort, som indkluderer to i deres populære Taichi serie. Hertil kommer to Fatal1ty Gaming bundkort (et som mini-ITX) samt to X470 Master SLI bundkort. Flagskibet bliver uden tvivl X470 Taichi Ultimate og X470 Fatal1ty Gaming K4, hvoraf X470 Taichi Ultimate var med i vores testbundle fra AMD til Ryzen 2 testen, som vi har klar til NDA lift senere på ugen. I samme boldgade, er ASRock’s nye Z470 bundkort også udstyret med producentens nye Polychrome RGB lighting, op til otte SATA 6Gbps porte, op til to M.2 porte, Intel Gigabit Ethernet og meget andet lir.

 


ASRock gør også meget ud af at hype deres Aquantiar 10 Gigabit LAN på Taichi Ultimate, og det integreret 802.11ac Wi-Fi på X470 Master SLI/ac og Fatal1ty X470 Gaming-ITX/ac bundkortet.
Prisen på X470 Taichi Ultimate, er sat til $299.99, X470 Master SLI/ac til $149.99 og endelig mini-ITX X470 Gaming-ITX/ac til $179.99.


ASUS blander sig også i kampen med nye X470 bundkort. Her kommer der blandt andet tre nye "Republic of Gamers" modeller samt et TUR X470-Plus Gaming bundkort. Resten er holdt nede på et standard niveau. ROG Strix X470-I Gaming, er et mini-ITX bundkort, som resten af deres X470 serie, byder på op til seks SATA 6Gbps porte, to M.2 porte, Intel eller Realtek Gigabit Ethernet, Asus AURA Sync RGB lighting og meget mere.

 


Flagskibet fra ASUS bliver ROG Crosshair VII Hero X470 bundkortet.


AMD Ryzen 2 bundlen bød også på et bundkort fra GIGABYTE i form af X470 Aorus Gaming 7, og producenten er klar med tre nye til AMD’s nye X470 chipset. X470 Aorus Gaming 7, X470 Aorus Gaming 5 og X470 Aorus Ultra gaming. Denne gang annoncerer GIGABYTE altså ikke et nye mini-ITX til X470 chipsettet. Et hav af features er med i den nye pakke, hvor vi blandt andet finder RGB lighting, 10+2-phase VRM, to M.2 PCIe x4 slots, USB 3.1 Type-C, 802.11ac wi-fi m.v.

 


Med i X470 lanceringen finder vi også MSI, som melder tre nye X470 bundkort klar til handlen. Her bliver flagskibet X470 Gaming Pro Carbon AC, som følges op af X470 Gaming Plus og X470 Gaming M7 AC.


X470 Gaming Pro Carbon AC, bliver toppen af poppen fra MSI, som blandt andet betyder DDR4 Boost, Steel Armor, Mystic Light RGB, sammen med Intel Gigabit LAN, to M.2 slots, otte SATA porte m.v.


Officiel release af X470 baseret bundkort, er sat til 18 april, og dermed klar til lanceringen af Ryzen 2000-series CPU’erne, Ryzen 7 2700X, Ryzen 7 2700, Ryzen 5 2600X og Ryzen 5 2600.
Tweak.dk er klar fra første fløjt med en lækker test af Ryzen 7 2700X og Ryzen 5 2600X.


Se i øvrigt vores unboxing af Ryzen 7 2700X og Ryzen 5 2600X og de nye X470bundkort HER

Vores partnere