Intels nye 200 chipset med det mundrette navn Z270 er jo, som de fleste ved, blevet frigivet af NDA, og derfor kan vi også nu begynde at vise de fede Intel 200-series bundkort frem. MSI har derfor også meldt sig på banen med deres Z270 Gaming M7, som vi skal kigge på her i dag.
MSI er en af de helt store spillere her på Tweak.dk redaktionen, når det kommer til at levere testvarer, og selvfølgelig har de da også sendt os en af de tunge drenge fra Z270 serien. Vi skal nemlig i dag teste MSI Z270 Gaming M7.
Kaby Lake er ment som en efterfølger til de nuværende Skylake processorer, og den er rent faktisk også bagudkompatibel med mange Skylake bundkort (Z170), da den kører på Intel LGA1151 sokkel. Det kræver dog, at udviklerne laver de fornødne tweaks af deres BIOS og udsender en opdatering til folk. Intel Core i5-7600K er selvfølgelig direkte modspil til tidligere i5-6600K, og den kommer da også med lidt højere clock frekvenser end 6600K. Blandt andet en core clock på 3,6 GHz fremfor 3,5 GHz, og en Turbo Clock på 4,2 GHz fremfor de tidligere 4 GHz. Base clock for DDR4 RAM er ligeledes skruet op fra 2133 MHz til 2400 MHz. Sidstnævnte er dog en mindre detalje, da Intel XMP profil går langt højere end dette. Slutteligt har i5-7600K, ligesom i5-6600K, en L3 cache på 6 MB og en maksimal TDP på 91 watt.
Kaby Lake kører ligesom Skylake på en 14 nm+ chip die, og derved afviger Intel altså lidt fra deres normale tick-tock strategi, hvor de plejer at lave en die shrink førend en hastighedsoptimering. Hvilket essentielt "bare" gør Kaby Lake til et reboost af noget eksisterende. I hvert fald et stykke hen ad vejen.
Når det derimod kommer til PCI lanes, så har Kaby Lake nemlig noget at prale af, da den har 24 baner i sig selv i modsætning til Skylake, der "kun" kom med 16 baner. De ekstra 8 baner kan være en klar fordel for dig, der gerne vil køre med PCI indstikskort, som eksempelvis en NVMe PCIe SSD, i din maskine. Så stjæler du ikke PCI baner fra dit grafikkort. Den nye processorserie er desuden også den første fra Intel, som understøtter Intel Optane teknologien. Optane gør processoren i stand til at anvende Non Volatile Memory (NVM) i stedet den traditionelle DRAM teknologi. NVMe kender flere og flere i form af de nye lynhurtige SSD'er, og nu er Intel i princippet også i stand til at bringe os nye og langt hurtigere RAM i vores maskiner. Vi glæder os meget til at se denne teknologi i drift senere hen.
Når vi snakker om iGPU, der er den integrerede GPU chip i en CPU, så er Kaby Lake også blevet opgraderet en smule. Fremfor Skylakes Intel HD530 chip, kommer Kaby nemlig med en Intel HD630 chip, der kan presse lidt højere frekvenser ud. Så en smule grafiske forbedringer skulle det nu nok kunne blive til. Den nye iGPU understøtter desuden også VP9 decoding og HEVC/x.265 video komprimering og dekomprimering.
Står du overfor at skulle investere i et nyt bundkort i den nærmeste fremtid, anbefaler vi som altid, at du slår vejen forbi PriceRunner.dk for at finde den bedste dagsaktuelle pris.
Indpakningen til bundkortet har MSI ikke rørt meget ved, hvilket egentlig heller ikke gør noget. Man fikser ikke noget, der ikke fejler noget.
Vi starter med en gang eyecandy fra øverste hylde.
Illustration udlånt af MSI
Illustration udlånt af MSI
MSI har virkelig givet os smæk for skillingen med designet af dette MSI Z270 Gaming M7 bundkort. De har kombineret det grå med det sorte og enkelte hvide detaljer til perfektion i min verden.
Bundkortet er spækket med LED dioder, der kan indgå i et farve- og effektsammenspil for at kunne tilpasse bundkortet til ens præferencer. AURA RGB
Med MSI's patenterede Mystic Light Sync system kan man styre RGB produkter fra andre producenter og derved tilpasse ens system 100% til bundkortets farver. Med andre ord er der virkelig mange muligheder for at lege med farverne.
MSI har givet de store heatsinks på bundkortet en ordentlig overhaling, når vi snakker om designet. De er store og fede at se på, og de skal helt sikkert nok klare opgaven med at køle de forskellige chips ned. De har også indlagt LED strips i heatsink på både strømstyring og chipsettet.
Vi har tre PCIe Gen. 3 x16 sokler, der kan køre enten x16, x8/x8 eller x8/x4/x4, og vi har mulighed for 3-vejs CrossFireX eller 2-vejs SLI. Desuden har vi også yderligere tre PCIe Gen. 3 x1 sokler til diverse andre indstikskort.
MSI har også haft fokus på M.2 soklerne, som gør deres nye design holder dine M.2 enheder kølige via deres nye M.2 Shield. MSI M.2 Shield består groft sagt af cooling pads, som gør temperature holdes need, og dermed sænker risikoen for throttling, som I sidste ende kan sænke levetid og hastighed,
MSI har også lagt energi i at forstærke områder omkring DIMMs og tilslutninger, og helt ned til de små pins, som de fleste af os har prøvet at bøje.
DIMM soklerne kører standard 2400 MHz, og der er mulighed for at overclocke til 4000 MHz. Soklerne kører Dual Channel mode, og der er mulighed for at installere op til 64 GB DDR4 non-ECC RAM.
MSI har selvfølgelig også valgt den nye Realtek ALC1220 lydchip, som er den nye topmodel og derved overtager pladsen som topmodellen fra den tidligere Realtek ALC1150. Der er tale om en 7.1 surroundchip, der kan levere lydsignaler lige fra mono til 7.1 surround. Den nye lydchip kan levere op til 120 dB(A), og der er monteret en selvstændig TI amplifier til headsets op til 600 ohm. Chippen er isoleret i en EMI kapsel, og lydbanerne er blevet isoleret i hver sin del af bundkortets PCB for at minimere elektrisk interferens fra bundkortets andre onboard komponenter.
Af andre fede onboard komponenter kan der nævnes den nye Killer Gigabit E2500 LAN Controller.
På bundkortets ene hjørne har vi et par knapper til at styre bundkortet med under tests og fejlsøgning.
Bundkortet har seks SATA3 porte, tre Ultra M.2 porte med hastigheder op til 32 Gbps og to U.2 porte. Med andre ord har det masser af tilslutningsmuligheder, og bundkortet er virkelig fremtidssikret og klar til de lynhurtige SSD'er, vi uden tvivl får at se i fremtiden.
Vi lader I/O panelet tale for sig selv i denne omgang, men der er ingen tvivl om, at der er alt, hvad vi kunne ønske os af et bundkort.
Testsystem:
Testsoftware:
CPU:
Intel HD630
CPU tests:
DDR4 tests:
På CPU-delen finder vi en generel supergod performance, og der er ingen tvivl om, at MSI er med i topspillet, når det kommer til at skrue et fedt og højtydende bundkort sammen. Det samme gælder
med DDR4 performance. Her sparker Gaming M7 også fra sig.
Intel HD 630 iGPU tests:
MSI har udnyttet Intel HD 630 chippen rigtig godt, og som sagt tidligere kan man rent faktisk godt få en entry level gamer til low end spil såsom LoL og CS:GO ud af denne uden at installere et standalone grafikkort.
Overclocking:
Indstillinger
Endnu engang viser vores lånte i5-7600K sig fra sin bedste side, og vi ender endnu engang på et overclock på 5 GHz med en fin VCore på 1,290 volt, som vil kunne gøre det muligt at køre med det store overclock fast uden at tage alt for hårdt på vores CPU. Selvfølgelig forkorter en højere VCore en CPU's levetid, da den udvikler mere varme, men under 1,3 volt er bestemt ikke højt, når vi kører 5 GHz. Lad os se om det giver noget på bundlinjen.
Selvfølgelig giver et stort overclock noget på bundlinjen, og her er undertegnede bestemt også tilfreds med den forhøjede score.
Pris:
I skrivende hedder prisen 2199 DKK for MSI Z270 Gaming M7 bundkortet hos Proshop.dk
Ønsker I at læse om MSI Z270 Gaming M7 på MSI's hjemmeside, kan I klikke på banneret herunder.
Konklusion:
Selvom jeg stadig er en lille smule ærgerlig over, at de nye Kaby Lake processorer ikke lå mere over Skylake, men MSI har til gengæld givet mig et smil på læben med vores første MSI bundkort i 200-serien her på Tweak.dk redaktionen. Gaming M7 er et virkelig et super lækkert bundkort med et fedt design og rigtig mange fede RGB funktioner, hvis man er til den slags. Bundkortet kommer med alt, hvad enhver gamer kunne ønske sig, af fede onboard komponenter. Der er her både tale om den nye Realtek ALC1220 chip og Killer E2500 netværkschippen. Med alt dette i mente er det svært for mig at finde noget negativt at sige om MSI Z270 Gaming M7. Set ud fra prisen på 2199 DKK, så sender vi de varmeste anbefalinger efter det nye MSI Z270 Gaming M7 bundkortet samt en score på 9,5 og vores Great Product Award.
Godt:
Knapt så godt:
English summary:
Even though I am still a little disappointed about the Kaby Lake processors didn't outrun Skylake very much this MSI motherboard did however give me a big smile on my lips with our first test of the 200-series MSI motherboards. The Gaming M7 are a really cool motherboard with a great design and many cool RGB functions if you like that. It comes with everything onboard that any serious gamer could want. We are both talking about the Realtek ALC1220 audio chip and the Killer E2500 network chip. With all this in mind it is hard for me to find something bad to say about the MSI Z270 Gaming M7. I will end the score at 9.5 and a Great Product Award. You really get awesome quality for your money.
Pros:
Cons:
Score: 9.5 + Great Product Award