MSI eller Micro-Star International er en taiwanesisk virksomhed. MSI blev grundlagt i 1986 og producerede i lang tid kun bundkort til pc\'er. De senere år er sortimentet udvidet til også at bestå af grafikkort, bærbare pc\'er, netværks produkter, servere og mange andre ting. I denne test er det dog deres helt nye mainstream bundkort med P55 teknologien, som vi skal se på – nemlig MSI P55-GD80.
Indledning
MSI eller Micro-Star International er en taiwanesisk virksomhed. MSI blev grundlagt i 1986 og producerede i lang tid kun bundkort til pc\'er. De senere år er sortimentet udvidet til også at bestå af grafikkort, bærbare pc\'er, netværksprodukter, servere og mange andre ting. I denne test er det dog deres helt nye mainstream bundkort med P55 teknologien, som vi skal se på – nemlig MSI P55-GD80.
Indpakning
Vi starter med at se på det første man ser, når man tager dette bundkort frem, og det er selvfølgelig indpakningen.
Ved de seneste MSI bundkort vi har testet har forsiden nærmest været et helt lille kunsværk i sig selv, med enten en trold eller en flot eclipse. Men dette er dog ikke tilfældet denne gang. Forsiden er præget af hvid og noget der ligner ild, som muligvis skal forestille et \'G\', hvilket kan indikere at det er en del af deres \'Gaming Series\'. Der ud over ser man i øverste højre hjørne en masse markater, der viser nogle af de forskellige kompatibiliteter dette bundkort har, som fx. SLI og Crossfire understøttelse. I nederste højre hjørne er indpakningen lavet, så det ligner den er gået i stykker, eller at der er noget der er trængt ud inde fra æsken. Dette er så nogle af de ting som MSI har gjort meget ud af ved dette bundkort og blandt andet deres OC Genie, DrMOS og Superpibe er nogle af disse ting.
Vender vi æsken om kan vi se at der er forklaret nærmere om de tre førnævnte ting. Derudover er det også forklaret om et par andre features samt en liste med specifikationer.