ASRock Z690 Steel Legend: Test

DDR4 12th 2.5g Alder Intel Steel ATX Lake Legend ASRock Z690
Ny CPU fra Intel betyder endnu engang nye bundkort. Selvom der med 12. generation er kommet DDR5 RAM, så understøtter den stadig DDR4 med udvalgte bundkort, ASRock har sendt os to bundkort i denne omgang, som begge er med chipset Z690, men hvor du har mulighed for at genbruge dine DDR4 RAM fra dit tidligere build. Eller hvis du ønsker at spare lidt fremfor at skulle købe DDR5 kontra DDR4. Vi skal i første omgang tage et kig på ASRock Steel Legend.

ASRock Intel Lake DDR4 Z690 ATX 2.5g 12th Alder Steel Legend.png

De tekniske Specifikationer ASRock Z690 Steel Legend:

  • SOCKET: LGA1700
  • CPU (MAX SUPPORT): Intel 12th Gen I9
  • CHIPSET: Intel Z690
  • DDR4 MEMORY: Up to 5000+ MHz
  • MEMORY CHANNEL: Dual Channel
  • DIMM SLOTS: 4
  • MAX MEMORY (GB): 128 GB
  • PCI-E X16: 3 (PCIe 5.0, 4.0 og 3.0) 
  • PCI-E X1: 2
  • SATAIII: 8
  • RAID: 0/1/5/10
  • M.2 SLOT: 3
  • LAN: Dragon RTL8125BG 2.5 Gigabit LAN 
  • AUDIO: Realtek ALC897 codec
  • FORM FACTOR: ATX
  • SLI: No
  • CROSSFIRE: Yes
  • OPERATING SYSTEM: Support for Windows 10 & Windows 11

ASRock Z690 Steel Legend kommer I hvid og stål tema på kassen. Vi har ingen billeder af selve bundkortet, men vi har navnet på bundkortet på fronten, sammen med små logoer i bunden som indikerer det er til 12. generation Intel, sammen med chipset Z690. Udover det så understøtter bundkortet polychrome Sync, som gør det muligt at indstille RGB via indstillinger i BIOS eller via software. 

ATX ASRock Intel Steel DDR4 Legend Lake 2.5g Alder 12th Z690.jpg

Tager vi et kig på bagsiden, bliver vi mødt af en masse informationer. Både specifikationer på hvad bundkortet tilbyder, et billede af bundkortet som viser hvordan det hvide og stål tema ikke kun er på kassen, men også bundkortet som fortsætter den. Udover det så har vi nogle af de nøglefunktioner som ASRock fremhæver for Z690 Steel Legend, med PCIe Gen5, Hyper M.2 og Dragon 2.5Gbps LAN indgang. 

ASRock ATX DDR4 Legend Lake 2.5g Alder 12th Z690 Steel Intel.jpg

ASRock Z690 Steel Legend er blevet forsynet med køling og skjolde udvalgte steder, men er stadig et meget åbent bundkort, i forhold til andre modeller, og specielt når vi kigger på den lidt dyre prisklasse. ASRock holder looket fra kassen til selve bundkortet, og det skiller sig markant ud fremfor andre bundkort, hvor Steel Legend lever op til sit navn. Under to af skjoldene har vi mulighed for at tilslutte M.2 SSD til Hyper M.2, hvor Ultra M.2 indgangen ikke har noget skjold til at køle og beskytte harddisken. 

DDR4 2.5g ATX ASRock Lake Alder 12th Legend Intel Z690 Steel.jpg

ASRock Z690 Steel Legend kommer med en 13 faset power design, som giver du mulighed for at overclocking, bedre ydelse, men stadig med mulighed for at holde temperaturen lav. 

ASRock Intel Legend Lake DDR4 12th 2.5g ATX Z690 Alder Steel.jpg

Går vi længere ned, Så har vi 3x PCIe x16 indgange. Dog er der lidt forskel på dem, da den øverste er gen5, næste er gen4x4 og til sidst gen3x4. Hvilket også er vigtigt at vide omkring at du ikke kan forvente samme hastighed fra alle indgange. Det er også kun øverste sokkel som er forstærket.   

ASRock 2.5g Lake Intel 12th Legend Alder Steel Z690 ATX DDR4.jpg

Til forskel fra mange andre Z690 bundkort, så har Steel Legend DIMM sokler med Dual Channel DDR4 RAM, sammen med muligheden for 128GB kapacitet og en maksimal frekvens på 5000+MHz. 

20211126_191700.jpg

ASRock Z690 Steel Legend er blevet forsynet med Realtek ALC897 og guldbelagte lyd indgange. 

ATX 12th 2.5g Alder DDR4 ASRock Intel Lake Steel Legend Z690.jpg

Vi har tre M.2 Sokler, hvor to af dem er Hyper M.2 som understøtter PCIe Gen 4.0, hvilket giver dobbelte hastighed fra Gen 3.0. Udover det har vi otte SATA3 indgange. Hvis Ultra M.2 bliver brugt vil den deaktiver den en af SATA indgangene, hvilket giver mulighed for ti indgange til lagerplads. 

ATX Z690 Legend ASRock Alder 2.5g Lake 12th Steel Intel DDR4.jpg

Tager vi et kig på I/O skjoldet, har vi plads til fem USB-A indgange og en USB-C, et 2.5Gbps LAN indgang, vi har også plads til at kunne installer WI-FI som en ekstra ting. Vi har også mulighed for at tilslutte både HDMI og Displayport direkte til bundkortet, hvis CPUen understøtter det. Udover det har vi også guldbelagte stik til lyd og PS/2 port.

12th Alder ATX Z690 Lake DDR4 ASRock Intel Steel Legend 2.5g.jpg

Pris

ASRock Z690 Steel Legend har et prisskilt på 2.199,- DKK. Hvilket ligger sig tæt på mange af de andre Z690, som henvender sig til midrange markedet inden for Z690 chipset. 

ASRock Intel Lake DDR4 Z690 ATX 2.5g 12th Alder Steel Legend.png

Hvis du ønsker at læse mere om Z690 Steel Legend fra ASRock, kan du klikke på banneret ovenfor.

Konklusion

Z690 Steel Legend fra ASRock kommer med et lidt anderledes men flot design. Hele kombinationen omkring hvid og stål fungerer rigtig godt, og hvis du ikke er til et setup med farver, rent sort eller hvidt, så kunne stål måske være en mulighed. Steel Legend har meget at byde på, og der er ingen tvivl om at ASRock har prøvet at ramme et punkt i midten med dette bundkort, hvor pris og feature liste matcher hinanden.



For der kommer rigtig mange gode ting med sig, og så er der selvfølgelig nogle ting som måske er mere situationsbestemt for at give mening. Men selvom at bundkortet har en fornuftig pris for et Z690 chipset, så er der stadig nogle ting som falder igennem, når der kigges på andre kort, for vi har en pris omkring 2000,- DKK og alligevel bliver vi kun forsynet med DDR4 RAM og ALC897.

 Selvfølgelig gør valget på DDR4, at du kan spare nogle penge på RAM i det længere løb, men hvis du alligevel er på vej til at skifte til 12 generation Intel sammen med Z690 Chipset, så går man vel hele vejen og tager DDR5. Nå det så er sagt, så har ASRock ikke sparet på det hele, for med Z690 får du muligheden for at være klar til PCIe 5.0, sammen med 2.5GBe LAN forbindelse. 

Selvom bundkortet ikke har indbygget WiFi, så har du mulighed for at tilkøbe og integrere det direkte på bundkortet, fremfor at skulle bruge en PCIe plads. 

Når vi holder alle disse ting op mod hinanden, så ender vi også med en score på 8 ud af 10 til Steel Legend fra ASRock. For at vi skulle have ramt højeste score, havde det krævet DDR5, samt lidt flere features så vi ikke havde følelsen af at det skulle være et budget bundkort. 

Pros

  • Flot Design
  • To Hyper M.2 tilslutninger
  • Mulighed for HDMI og Displayport
  • Dragon 2.5Gbe LAN
  • M.2 Key-E til WiFi
  • PCIe 5.0 

Cons

  • DDR4
  • ALC897

Vores partnere