Processorer og grafikkort står ofte for den største udgift, når du påbegynder indkøbet til en ny computer, men at vælge det bedste bundkort er på mange måder den mest integrerende del af din pc, og noget du derfor skal være ekstra opmærksom på inden valget træffes.
Hver komponent i din pc installeres praktisktalt i bundkortet, og, dens formfaktor dikterer basalt set størrelsen på din computer, og dens chipset / CPU sokkel definerer, hvilken slags processor du kan installere.
Bundkort – og i særdeleshed high-end modellerne – kan være en jungle at finde rundt i - fyldt med funktioner og features, der kan variere i pris fra under 400 kroner for budget bundkort til 3000 plus for flagskibsmodellerne. Vi vil i denne artikel hjælpe med at eliminere kompleksiteten og sørge for at du vælger den rigtige model til dine ønsker og behov uden at blæse for meget af dit budget ud til mågerne.
Hvis du ønsker at spare endnu flere penge, er det værd at overveje et bundkort bygget op omkring en af AMD eller Intels mindre B450- eller B360 chipsæt, som til trods for at være sigtet efter at være budgetorienterede, stadig kan levere langt de meste for den almene forbruger.
Hvis du modsat jagter alle de nyeste teknologier, og du har brug for så mange PCIe baner som muligt til flere grafikkort og lager med videre, vil du med fordel kunne kigge i retning af AMD X399 og Intel X299.
Venter du på AMD’s nyligt afslørede Ryzen 3000 processorer og den hurtige PCIe 4.0 bus, der følger med X570 chipsettet, vil vi se de første X570 bundkort, herunder modeller fra Gigabyte, Asus, MSI og ASRock, når vi nærmer os 7. juli lanceringen. På nuværende tidspunkt ved vi, at næsten alle bundkort vil komme et aktivt afkølet chipsæt, hvilket affødes af PCIe 4.0 bussens højere krav til strøm og dermed forhøjet varmeudvikling.
Læs også vores GUIDE: Valg af grafikkort 2019
Opsummering aka. tl;dr
- Find den rigtige sokkel til din CPU: Du kan finde gode CPU'er fra enten Intel eller AMD, men uanset hvilken CPU du køber, skal du sørge for, at dit bundkort har den rigtige sokkel/socket til at understøtte den. De nyeste almindelige AMD CPU’er benytter en AM4 sokkel, mens de nuværende Intel 9th Gen Core CPU'er kræver LGA socket 1151v2.
- Mindre bundkort = færre slots og funktioner/features. Bundkort leveres i tre hovedstørrelser, fra største til mindste: ATX, Micro-ATX og Mini-ITX (Ja, Mini er mindre end Micro). Du kan bruge et mindre kabinet med micro- eller mini-kortene, men du vil så skulle gå på kompromis med færre PCIe slots, RAM slots og tilslutningsstik.
- Du kan bruge under 600 kroner: Du kan finde et godt bundkort til mindre end 600 kroner, men hvis for eksempel vil overclocke en Intel CPU, eller du har brug for mange porte, skal du bruge mere, som regel op omkring 1000 kroner. High-end desktop processorer som AMD Threadripper kræver typisk 1300-1500 kroners bundkort.
- Betal kun for indbyggede Wi-Fi løsninger, high-end porte, hvis du virkelig har brug for dem. Brug ikke ekstra budget til trådløs, hvis du alligevel bruger en kablet forbindelse. Du kan ”fremtidssikre” din pc sikre dig USB 3.1 Gen 2 og / eller Thunderbolt 3 med hensyn til tilslutninger.
Hvor meget skal du bruge på bundkort?
Priserne spænder fra under 300 kroner på low-end til over 3000 kroner på premium bundkort, der understøtter HEDT (High End Desktop) chips som Core X og Threadripper.
Nedenstående er en rå skitse over, hvad du kan forvente i de forskellige prisklasser:
Op til 500-700 kroner: Du kan få overclockings parate bundkort til AMD chips (selv med, sidste generations X370 chipset) i dette prisleje. Men med Intel, er du låst med stock hastighederne selvom du kan finde overclockings parate bundkort Z370 til lidt over 700 kroner. Afhængigt af salgspriserne kan du få en lang række funktioner med i pakken, herunder onboard Wi-Fi, selvom Wi-Fi udstyrede bundkort normalt starter over dette pris segment.
Omkring 1000 kroner: Intels Z370 chipset, som er henvendt til den overclocks-lystne forbruger, starter typisk i dette prisleje. Du begynder også at se flere AMD kort med high-end chipsets (X470) og premium funktioner som RGB lys og Wi-Fi, når vi nærmer os en pris på 1000 kroner.
Mellem 1100-1300 kroner: Når du begynder at klatre ind i premium segmentet, vil du typisk se mere RGB lys, kraftigere heatzinks og optimerede strømfaser og VRM'er (spændingsreguleringsmoduler) - som er vigtige for konkurrencedygtige overclocking. Du finder også et bedre udvalg af porte på dette niveau, herunder et større antal USB 3.0 / 3.1 Gen 2 stik.
1100-1300 +: Til mainstream platforme er dette prisleje, hvor vi finder high-end produkterne, hvor de bedste komponenter er valgt til fremstillingen af bundkort så som veldesignet heatsinks og I / O covers designet til at levere et topnotch design. Ekstreme overclockingsfunktioner, som den almindelige bruger aldrig får brug for, er også at finde i dette segment.
Det er også i dette prisniveau vi finder HEDT bundkort til CPU'er med meget høje core count (Intel Core X og AMD Threadripper).
Hvilken CPU bruger du med dit bundkort?
CPU'en du planlægger at parre med dit bundkort, vil indsnævre dine valgmuligheder, da CPU soklen på et givet bundkort kun vil fungere med den chiplinje, den er designet til.
For eksempel, hvis du køber en Intel 8th Generation Core processor, skal du bruge et bundkort med en LGA 1151 socket - og en designet til 8. generations processorer; ældre bundkort designet til 7th Generation chips bruger samme stik, men vil ikke fungere med nyere chips.
Læste du også vores Grafikkort - Hvilket mærke er bedst?
AMD gør denne proces lidt mindre forvirrende, fordi (for nu i det mindste) bruger producenten den samme AM4 socket til alle sine nuværende mainstream chips, fra Athlons hele vejen op til 8 core Ryzen 7 dele. Og AMD har lovet at holde fast i AM4 indtil 2020. Intel har derimod en tendens i de senere år, at skifte socket (eller i det mindste sokkelkompatibilitet) fra en generation til den næste.
Men for den ægte high-end har både Intel (LGA 2066) og AMD (TR4) forskellige sockets for at imødekomme deres større Core X- og Threadripper processorer.
Hvilken størrelse bundkort skal du have?
De fleste moderne bundkort kommer i tre størrelser
- ATX er den formfaktor standard der giver mest plads, stik og slots.
- Micro-ATX er 2,4 tommer kortere, hvilket betyder mindre plads til ekspansionsslots
- Mini-ITX er perfekt til et mindre byg, men du vil normalt kun have plads til et enkelt tilføjelseskort (som et grafikkort) og færre stik til opbevaring og RAM.
Nano og Pico bruges typisk i andre henseender
Hvilke porte har du brug for?
Det er altid vigtigt at kontrollere I / O området på et bundkort for at sikre, at det har de eksterne tilslutningsmuligheder, du har brug for, men også at kontrollere USB headers på bundkortet. Disse vil lade dig tilføje flere porte via frontpanelforbindelser på din PC eller via billige udvidelser på bagsiden.
Her er en liste over de gængse porte samt nogle tilhørende kommentarer:
USB 2: Langsommere end USB 3 / 3.1, men mere end tilstrækkeligt til tastaturer, mus og mange andre enheder.
USB 3.1 Gen2: Ikke mange eksterne enheder understøtter denne standard endnu, men den leverer 10 Gbps båndbredde, hvilket er dobbelt af hvad du får med USB 3.1 Gen 1 / USB 3.0.
USB Type-C: Disse porte kan enten være USB 3.1 Gen1 eller USB 3.1 Gen2 kompatible og er designet til nyere enheder som telefoner.
HDMI / DisplayPort Video ud: Du behøver kun disse, hvis du planlægger at bruge integreret grafik. Diskrete kort har deres egne porte.
Lydporte: Vigtigt, hvis du planlægger at tilslutte analoge højttalere eller hovedtelefoner.
PS / 2 porte: Giver dig kompatibilitet med gamle tastaturer og mus.
Thunderbolt 3: Meget sjældent at finde denne indbygget i bundkort, men nogle bundkort understøtter det via dedikerede add-on-kort. Giver de hurtigste mulige forbindelser, op til 40 Gbps.
Selvom du måske ikke har brug for USB 3.1 Gen 2 eller Type C-porte i dag, er de gode at fremtidssikre din pc på.
Hvor mange RAM slots har du brug for?
De mest almindelige bundkort har i dag fire RAM pladser, selv om kompakte Mini-ITX modeller ofte kun har to, og high-end HEDT bundkort tilbyder ofte otte. Antallet af slots begrænser selvfølgelig mængden af RAM, du kan installere.
Til almindelige opgaver og spil er 16 GB tilstrækkelig og 32 GB er rigelig. Selv med kun to slots kan du installere op til 32 GB RAM. Bemærk dog, at du ofte kommer til at betale meget mere, når der er tale om et 32GB kit, der bruger to 16GB sticks, frem for et 32GB kit, der er spredt over fire 8GB sticks. I nogle tilfælde med kompatible Asus bundkort og dyre DIMMs, kan du endda installere 64GB i 2 DIMMs
Hvilke udvidelser har du brug for?
Du er højst sandsynligt stødt på to: det korte PCIe x1 slot (bruges ofte til ting som USB og SATA ekspansions) og den længere PCIe x16 (bruges til grafikkort, RAID kort og ekstremt hurtig PCIe lager som Intels Optane 905 SSD). Hvis du bare planlægger at installere et enkelt grafikkort, et par SATA / M.2 drev og måske et videooptagelses- eller lydkort, bør du være sikret med de fleste ATX- eller Micro-ATX bundkort, som tilbyder mindst en x16 slot og en eller to x1 slots.
Men at finde ud af, hvor mange drev og kort du kan installere, kan være problematisk, fordi uanset hvor mange fysiske slots du har, er der et begrænset antal HSIO (high-speed input / output) baner og PCIe baner, som alle dine komponenter skal dele.
Man kunne skrive side op og side ned, der forsøger at forklare, hvordan disse baner virker, men faktum er, at mange almindelige bundkort kompenserer for båndbreddebegrænsninger ved at slukke nogle forbindelser, når du installerer hardware i bestemte slots.
Hvis du f.eks. tilføjer et PCIe M.2 drev, kan du deaktivere nogle SATA porte, eller at installere et kort i en tredje PCIe slot kan deaktivere et andet (eller tredje) M.2 slot osv. Disse problemer varierer meget fra bundkort til bundkort, så har må rådet være at tjekke online manualer inden du køber - især hvis du planlægger at installerer mande båndbred-sultne komponenter i dit system.
Hvis du planlægger at tilslutte mange drev og kort til din pc, er det værd at overveje en af de avancerede HEDT platforme, da de har flere PCIe baner at arbejde med.
Alle AMD’s Threadripper processorer har 64 baner (60 fra CPU'en, 4 fra chipset), mens Intels konkurrerende Core X platform giver op til 44 baner afhængigt af CPU'en og op til 24 mere fra chipset. Så hvis du planlægger at tilslutte f.eks. flere grafikkort og et RAID-array af PCIe / NVMe lager eller anden båndbredde-sulten hardware i dit system, er disse high-end-platforme helt sikkert den rigtige vej at gå.
Hvilket chipset skal jagte?
Dit CPU valg vil diktere dine kompatible chipsets indstillinger, og hvis du vælger high end Intel eller AMD chips (Core X eller Threadripper), har du kun ét valg (X299 til Intel eller X399 for AMD). Men for almindelige brugere, der bare vil installere et enkelt grafikkort og et par drev, kan du ofte få de funktioner, du skal bruge, ved at vælge et chipsæt under Intels Z370 eller X370 / X470 til AMD.
Hvis du vælger et H370, Q370, B360 eller H310 kort på Intel siden, mister du muligheden for at overclocke, selvom kun en håndfuld almindelige Intel chips er låst op med hensyn til overclocking (dem med produktnavne, der slutter med ”K”). Men disse styrede chipsæt er faktisk nyere end Z370, og tilbyder nogle features (som integreret / indbygget USB 3.1 Gen2 understøttelse), som Intels Z370 mangler. For de nyeste og bedste funktioner på Intel side, plus overclocking muligheder, skal du kigge i retning af et Z390 bundkort.
På AMD siden understøtter B450, B350 og B300 stadig overclocking. Selv om du vil miste nogle hurtige USB- og SATA porte over X370, forbliver der nok af disse tilslutningsmuligheder til at understøtte de fleste almindelige computeropgaver. Hvis du har brug for flere porte og drev, kan mere end en sammenlignelig B350 option være pengene værd, hvis du går op til et X370 eller X470 bundkort til 2-300 kroner.
Planlægger du at overclocke?
Som vi omtalte i chipsæt sektionen ovenfor, skal du vælge et Z370 eller Z390 chipset og en CPU med en "K" i dens modelnavn (som Core i7-8700K), hvis du planlægger at overclocke på Intel siden eller tage skridtet til high-end X299 platformen og en Skylake X chip. På AMD siden er tingene meget enklere, med alle nuværende generations Ryzen chips, der understøtter overclocking, og med low-end chipsæt (A320 og A300), der understøtter overclocking.
Men det betyder ikke, at de almindelige brugere skal overclocke deres processorer. Her til vil du typisk skulle bruge ekstra på et forbedret kølesystem og et high-end bundkort for at få din CPU til at opnå højere clockhastigheder end den er klassificeret out-of-the-box. Når du inddrager disse i den samlede ligning, er du nok bedre stillet ved at satse på en anden CPU, der standard kommer med højere clockhastigheder out-of-the-box.
Hvad med lyd?
Medmindre du er en seriøs audiophile nørd, eller du vælger det billigste bundkort muligt, vil du stadig imødekommes at ganske tilfredsstillende lyd via de integrerede lydchips på bundkort.
Bundkortets lydkvalitet er primært defineret af audio codec (aka lydbehandlingschip) et givet korbundkort benytter sig af. Så hvis du er en audiophile nørd, hvor lyden spiller en væsentlig faktor, bør du inden købet af bundkortet, sikrer dig kvaliteten på den givne lydbehandlingschip og se om det er en mid-range eller high-end model. Alternativt kan du selvfølgelig stadig vælge et dedikeret lydkort eller USB højttalere, der flytter DAC (digital-til-analog-konverter) hardware uden for pc'en, ligesom Audioengine A2 +.
Hvilke ekstra features har du brug for?
On / off-switche: Disse kan være nyttige i byggeprocessen, eller hvis dit system holdes i åbent scenarie som for eksempel til benchmarking / test af komponenter. Men for den gennemsnitlige bruger er der ikke behov for indbyggede On / off-switche (som undertiden også indeholder knapper til at clear CMOS eller til grundlæggende overclocking).
LED diagnostiske udlæsninger: Den lille højttaler, der tilsluttes bundkorts headers for at afgive diagnostiske bip, når noget går galt. I stedet indeholder mange mid-to-high-end bundkort nu et to- eller trecifret display til samme formål, hvilket giver dig en alfanumerisk kode, når noget går galt. Dette kan være en reel hjælp, når du opbygger en pc eller opgraderer, og du enten glemmer at tilslutte noget, noget er ikke sat korrekt, eller en af dine komponenter viser sig at være defekt.
Wi-Fi-kort: Hvis du ikke har Ethernet i nærheden af din computer, vil du have det her.
Dual Ethernet-porte: En enkelt Gigabit Ethernet port har masser af båndbredde til internettrafik, så det hjælper især, hvis du planlægger at bruge computeren som server, og bundkortet kan aggregere de to forbindelser til en.
Hvor vigtigt er æstetikken?
Hvis den eneste gang du kommer til at se dit systems komponenter er, når det er slukket og med sidepanelet taget af, er der ingen grund til at vælge RGB farvelade eller prangende I / O covers og fance pancy heatsinks. Har du derimod valgt et kabinet med vindue, og kan lide udsigten til dit dyrt indkøbt hardware, kan de sidste detaljer med RGP lys givet et lækkert overall finish.
Bare husk på, at et mørkt designet bundkort, især hvis du er en nybegynderbygger, kan gøre byggeriet eller opdateringen af dit system vanskeligere, da on-boards labels bliver sværere at se.
Det samme gør sig gældende, hvis du søger et så clean system som muligt (det vil sige med få synlige ledninger som muligt), kan du med fordel kigge efter et bundkort med dets blæser og USB headsers placeret rundt om kanterne og SATA og USB 3 header porte, der peger ud mod siden, i stedet for at stikke op lodret. Dette vil gøre et clean build meget lettere.
Det var endnu en guide på Tweak.dk, og I kan se frem til flere den kommende tid.
Du kan finde en kæmpe liste at bundkorts anmeldelser HER